Madtanken

Madkulturens tænketank tager i 2020 stilling til, hvad der skal til, for at  den danske madkultur bliver en del af løsningen på klimaudfordringerne.

60%

Seks ud af 10 danskere vil gerne spise mere klimavenligt.

Hvad er tanken?

Mad er noget, vi forholder os til hver dag, flere gange om dagen. Mad er noget, vi er sammen om, en vigtig del af fællesskabet. Og vores madkultur har stor betydning for, hvordan vi behandler os selv og vores jord.

Madkulturens undersøgelser af danskernes mad- og måltidsvaner antyder imidlertid, at den danske madkultur er under pres. Få bruger sæsonens råvarer, færre laver hjemmelavet mad, og rigtig mange spiser alene. Til gengæld er kødets status på tallerkenen nærmest urokkelig på trods af befolkningens voksende klimabevidsthed.

Den udvikling har betydning for vores sundhed, vores sociale relationer, samfundsøkonomien og ikke mindst klimaet og miljøet. En udvikling, der er vigtig at forstå og handle på.

Derfor nedsatte Madkulturen i 2019 en bredt sammensat tænketank, Madtanken, der skal komme med nye svar på, hvordan vi i Danmark fortsat kan have en folkeligt funderet madkultur, som samtidig kan være en del af løsningen på de aktuelle samfundsudfordringer, herunder klimakrisen.

En mere klimavenlig madkultur

I 2020 beskæftiger Madtanken sig netop med, hvordan vi kan sætte fart på den grønne omstilling og opnå en mere klimavenlig madkultur.

Madtankens drøftelser tager udgangspunkt i Madkulturens seneste befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner fra 2019, som sætter fokus på råvarer og bæredygtighed.

Medlemmer 2020-2021

Adam Aamann-Christensen, kok og restauratør

Anne Arhnung, direktør for Landbrug & Fødevarer

Annette Juhler Kjær, Group Vice President, Public Affairs, Communication & CSR i Salling Group

Arne Astrup, programdirektør i Novo Nordisk Fonden

Anders René Jensen, indkøbsdirektør i Rema 1000

Anne Sophie Lahme, kommunikatør og madskribent

Anika Madsen, kok og køkkenchef

Anthony Aconis, designdirektør i Fireball

Gitte Breum, chef for Mad og Måltider i Odense kommune

Gorm Wisweh, kok og iværksætter

Iben Krogh Rasmussen, udviklingsdirektør for Tænketanken Frej

Jan Algreen, adm. direktør for Søris A/S

John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd

Jonatan Leer, docent ved Professionshøjskolen Absalon

Katrine Klinken, kok og kogebogsforfatter

Lars Sonne Hansen, forstander på Suhrs Højskole

Louise Køster, restauratør og bondekone

Thomas Roland, CSR-chef i Coop

Tove Færch, leder af Karolines Køkken

Trine Hahnemann, kok og madskribent

Signe Wenneberg, kommunikatør

79%

Næsten fire ud af fem aftensmåltider indeholder kød. Det var stort set det samme i 2016.

3%

Kun én ud af 30 af de 65-80-årige spiser kikærter, linser eller kidneybønner ugentligt.

30%

Én ud af tre danskere ved ikke, hvor klimavenlig deres aftensmad er.

En af danskernes yndlingsretter er mørbradgryde. Men vi kan jo ikke bare tage mørbraden ud af en mørbradgryde.

Tove FærchLeder af Karolines Køkken

Der er en kæmpe generationskløft mellem dele af den ældre generation, som i årtier har oplevet stigende velstand på bekostning af verdens sparsomme ressourcer, og den unge generation.

Anne-Sophie LahmeMadskribent og blogger

Bæredygtighed bliver brugt i flæng. Når restauranter reklamerer med, at de bruger bæredygtige råvarer, hvad dækker det så helt præcist over? Det er vildledende for forbrugerne.

Louise KøsterRestauratør og kogekone på Rabarbergaarden

Klima må ikke sættes i modsætning til andre bæredygtighedstemaer. De kyllinger, som har det laveste klimaaftryk, er ikke nødvendigvis specielt bæredygtige.

Thomas RolandCSR-chef i Coop

Madtankens tidligere arbejde

I 2019 tog Madtanken stilling til, hvorfor danskerne laver mindre og mindre mad selv, og hvordan den udvikling  påvirker den danske madkultur.

Madtanker #1

Det hjemmelavede måltid i frit fald



Madtanker #1 præsenterer de vigtigste problemstillinger om danskernes madlavning, som Madtanken har arbejdet med i 2019.

Læs blandt andet medlemmernes forskellige bud på, hvad det betyder for den danske madkultur, at danskerne bruger kortere og kortere tid i køkkenet og benytter sig tilsvarende oftere af convenience, og deres forslag til, hvordan udviklingen kan vendes.

Samtaler om madlavning

Er færdighakket  kål en grøn genvej eller en glidebane? Behøver vi virkelig lave vores egen leverpostej? Og smager cupnoodles egentlig ikke meget godt?

I fire korte film deler en række af Madtankens medlemmer deres  perspektiver på, hvad det betyder for vores madkultur, at danskerne laver mindre og mindre mad selv.

Se de fire film →