3 temaer fra rådgivningen for skolemad

Det er godt et halvt år siden telefonen begyndte at ringe på Madkulturens nye skolemads-hotline. Siden august har 185 skoler nemlig stået med opgaven at planlægge en ordning for, hvordan de serverer frokost til i alt over 26.000 børn over hele landet.

I den proces har Madkulturens rådgivningsteam siddet klar i den anden ende af røret for at rådgive skolerne om, hvordan de kommer godt fra start. Tre temaer går særligt igen – og den vigtigste lektie? No-size-fits-all.

1. Lokale løsninger vinder frem i skolemadsforsøget

Der findes ingen standardløsning, når det kommer til forsøget med skolemad. Mange skoler bruger lokalområdet.

I Aarhus laver skoler med køkkenfaciliteter mad til andre skoler. I Viborg får fire skoler frokost fra det lokale fritids- og kulturcenter. Andre steder står delikatesseafdelingen hos den lokale købmand for skolemaden, mens nogle skoler har ansat en fast kok.

2. Måltidet får en pædagogisk rolle flere steder

Mange lærere og pædagoger ser maden og måltidet som undervisningsmateriale med et stort pædagogisk potentiale. Flere steder bliver eleverne inddraget, endda selvom maden bliver lavet uden for skolen.

På Velling Friskole ved Ringkøbing tager 7. klasserne fx ud til leverandøren og giver input til maden. På andre skoler fungerer elever som bordværter og præsenterer maden for resten af klassen.

3. Skolerne tilpasser maden efter aldersgrupper og appetit

Et af de helt store temaer har været, hvad børnene skal have at spise. Her peger rådgivningsteamet på, at børn spiser forskelligt. Mindre børn vil gerne have maden adskilt, mens ældre børn er mere åbne for retter, hvor ting er blandet sammen.

Mange skoler starter med retter, børnene kender, fx boller i karry, hvor man endda kan snige en masse grøntsager i sovsen, eller tomatsuppe. Gør børnene trygge ved skolemaden – så kan man udfordre dem hen ad vejen.