I december 2021 konkluderede Klimarådet, at danskernes madvaner er blandt de værste i verden i forhold til klimabelastning.
Vi spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger. Det betyder, at klimaaftrykket fra vores mad overstiger det bæredygtige niveau i et globalt perspektiv. Sådan lyder det i rådets analyse.
2021 var også året, hvor Fødevarestyrelsen udgav nye kostråd, som for første gang indeholder råd til at spise mere klimavenligt.
Og udledningen fra vores mad kan faktisk mindskes med op til 45 procent, hvis alle danskere spiser efter de nye kostråd, vurderer Klimarådet.
Men der er et godt stykke vej fra de gode intentioner til ændringer, der kan ses på tallerkenen. Med andre ord: Mad er kultur med alt, hvad det indebærer. Når vores madvaner skal vendes fra at være en klimabelastning til en del af løsningen, kræver det derfor en stor kulturændring.
Læs hele kommentaren hos Altinget
Ny analyse: Danskernes holdning til klimavenlig mad
En ny analyse fra Madkulturen viser, at størstedelen af danskerne mener, at det er vigtigt, at vores mad- og drikkevaner bliver mere bæredygtige for at modvirke klimaforandingerne. 62 % af danskerne vil gerne spise mere klimavenligt.
Læs Madkulturens nye analyse af klimavenlige madvaner.