Madkulturens nye analyse Tal om madspild 2025 viser, at danskerne fortsat har madspild højt på dagsordenen. Hele 9 ud af 10 danskere synes, det er vigtigt at gøre en indsats for at reducere madspild.
Undersøgelsen peger på, at motivationen for at undgå, at maden havner i skraldespanden, især handler om at spare penge. Flere oplever også helt generelt, at de stigende fødevarepriser har påvirket deres madvaner.
Også klimahensyn fylder, når det kommer til ønsket om at begrænse madspildet.
Alligevel viser tallene, at især unge og børnefamilier savner inspiration og konkrete løsninger i hverdagen. Her efterlyses bl.a. mindre pakningsstørrelser, bedre vejledning og digitale værktøjer, der kan hjælpe med planlægning og opbevaring
Analysen understreger, at vi som forbrugere har viljen til at handle – men at vi har brug for støtte til at gøre det lettere at undgå spild.
Undersøgelsen er foretaget af Norstat for Madkulturen.
Læs hele analysen her.