Den politiske samtale om skolemad mundede i juni ud i en høring på Christiansborg. Og den fortsætter ind i et efterår med flere reformer og udspil, hvor skolemad kan være en oplagt brik.
Mange aktører er nu enige om potentialet i og behovet for skolemad, og den enighed begynder at give genlyd i det politiske landskab. Derfor tror jeg snart, vi er nået til drøftelser om finansiering, ansvarsfordeling og implementering.
Det er en stor fordel, at dagsordenen om national skolemad på den måde modnes. Men jeg ser også en risiko for, at national skolemad bliver et spørgsmål om alt eller intet. Det stiller os i et dilemma:
På den ene side skal vi videre med at udvikle skolemad her og nu. Flere skoler og kommuner står på spring med lokale visioner, men mangler en økonomisk håndsrækning for at komme videre.
På den anden side kalder en ambitiøs plan om national skolemad på både tid, omtanke og klog implementering. Det er der 3 grunde til:
- God skolemad er ikke bare mad, men hænger sammen med en stærk mad- og måltidskultur på skolerne. Det kræver et engagement, som skal modnes i kommune- og skoledanmark.
- De positive effekter kommer over tid og afhænger især af madens kvalitet. En beslutning om national skolemad bør derfor hænge sammen med en klar kvalitetsstandard og definition af de ønskede samfundseffekter.
- I Danmark kan skolemad ikke indføres som en skabelonløsning for alle. Skoler og kommuner har forskellige rammer og frihed til at finde lokale løsninger. Det kalder på fleksibel implementering med adgang til sparring.
Løsningen må være at arbejde med skolemad i to spor: Et, hvor vi giver hurtig hjælp til de engagerede frontløbere. Og et andet, hvor vi tager os den nødvendige tid til at udvikle de bedst mulige rammer for skolemad i Danmark på længere sigt.
I Madkulturen bidrager vi i første omgang med et rådgivningsteam, som lige nu rejser rundt med vejledning til kommuner og skoler og som du kan læse mere om her.

Bedste hilsner
Judith Kyst
Direktør i Madkulturen