Næste generation
Interesse for mad gør børn og unge til madkyndige mennesker og kompetente forbrugere, der tager kritisk stilling til den mad, de spiser.
Interesse for mad gør børn og unge til madkyndige mennesker og kompetente forbrugere, der tager kritisk stilling til den mad, de spiser.
Madkulturen arbejder for at give alle børn og unge – uanset baggrund – interesse for mad og mod på madlavning.
Børn og unge skal klædes på til at tage sig af sig selv, hinanden og kloden gennem maden. En stærk madkultur kommer ikke af sig selv, og mange familier er i praksis ved at afvikle kulturen for hjemmelavet mad.
Grundskolen udgør en vigtig arena for næste generations maddannelse.
Nogle skoler gør allerede en stor indsats, men over en bred kam lader madens rolle i skolen meget tilbage at ønske. Adgangen til god skolemad er sporadisk. Lærerne i madkundskab efterlyser tid, uddannelse og midler til undervisningen. Der mangler madfaglig inspiration fra omverdenen. Og langt fra alle skoler har en politik for gode spisepauser. Derfor udvikler vi indsatser og viden, der styrker madens rolle i skolen.
I skolen arbejder vi for at styrke madkundskabsfaget og elevernes maddannelse. Skolen har nemlig en afgørende rolle for børnenes madkompetencer. Vi udvikler undervisningsmateriale til madkundskab og tværfaglige forløb og udbyder kurser til de lærere, der underviser i madkundskab.
I foreningslivet arbejder vi for at gøre bespisning til en involverende madaktivitet. Der serveres og spises mad i rigtig mange sammenhænge, men ofte er det noget, som nogle få frivillige tager sig af, så fodboldspillerne og spejderne kan dyrke den interesse, de har til fælles. Vi udbyder derfor kurser til frivillige voksne og klæder dem på til at involvere børn og unge i madlavningen.
Fra unge går ud af folkeskolen, til de flytter hjemmefra, har de typisk ingen madrelateret undervisning. Første berøring med nogen form for vejledning er sundhedsplejerskens besøg i forbindelse med førstefødte barn. Vi insisterer derfor på at udvikle indsatser, som styrker de unges maddannelse og dermed livsduelighed.
efterskoleelever har været involveret i Efterskolernes Køkkentjans.
unge har deltaget i FoodJam på Roskilde-Festival.
Madkulturen har i samarbejde med forskellige partnere gennem årene udviklet en lang række undervisningsmaterialer som led i skræddersyede undervisningsforløb. Se eksempler ↓
De seneste år er der sket en stigning i, hvor mange børn der er med forældrene i køkkenet. Det er positivt, fordi danskernes engagement i madlavning ellers generelt er nedadgående.
I 2018 var børn med til at lave 12% af samtlige hjemmelavede aftensmåltider i danske børnefamilier. Det er en stigning på 4% i forhold til 2015.
Børn er oftere med i køkkenet, når far laver mad. Det afspejler de forskellige tilgange til madlavning, som mænd og kvinder har. Når mænd går i køkkenet, må madlavningen gerne tage lidt længere tid og er snarere båret af interesse end af pligt, som det er, når kvinder laver mad.
Under coronanedlukningen i foråret 2020 var endnu flere børn med i køkkenet. Således lavede hver tredje børnefamilie oftere mad med deres børn end ellers.
Mens flere børn er med mor og far i køkkenet, halter det med de unges mad- og måltidsvaner.
Det er således blandt de unge 18-25-årige, at det største skred i den hjemmelavede mad har fundet sted. Hvor næsten hvert andet aftensmåltid i 2015 var hjemmelavet, var det i 2018 kun hvert tredje.
De 18-25-årige er suverænt den gruppe, der laver mindst hjemmelavet mad, ligesom det også er dem, der bruger kortest tid på madlavning.
Derfor er det måske ikke så overraskende, at unges måltidsvaner på visse punkter også lader noget tilbage at ønske. Således benytter næsten 6 ud af 10 unge i 2017 ét eller flere medier under måltidet, hvilket er det største medieforbrug blandt alle aldersgrupperne.
Når det kommer til de unges råvarekendskab, er historien mere tosidet. På den ene side har de unge det laveste kendskab til ganske almindelige grøntsager som knoldselleri, rødbede og grønkål, men på den anden side har de det største kendskab til bælgfrugter.
Udviklingen i andelen af helt hjemmelavede aftensmåltider fordelt på aldersgrupper fra 2015 til 2018 ↑
Ser vi bort fra, at unges mad- og måltidsvaner er under pres, er der også positive udviklingstegn at spore blandt de unge. Deres madvaner er nemlig tilsyneladende mere klimavenlige end i resten af befolkningen.
Mere end én ud af syv unge under 25 år spiser bælgfrugter ugentligt, mens det kun gør sig gældende for én ud af 30 af de ældre over 65 år.
Bælgfrugter er en billig og bekvem måde at få mad, da de både kan købes rå og i færdiglavede udgaver såsom kogte på dåse. Men det er altså endnu primært de unge, der har gjort bælgfrugter til en del af deres madrepertoire, hvilket vidner om de store generationsforskelle, der er, i forhold til hvilken rolle forskellige råvarer spiller i madkulturen.
Det afspejler sig også i, at flere unge end i resten af befolkningen følger et kødbegrænsende kostprincip, f.eks. vegetarisme, veganisme osv. 6% af de18-25-årige spiser vegetarisk, hvilket er dobbelt så mange som gennemsnittet og tre gange så mange som danskere over 35 år. Blandt unge i storbyen er det endnu flere.