Skolemad i Danmark skal bygge på viden og erfaringer

I Danmark har vi mange lokale erfaringer med skolemad. Men de fleste børn får en  madpakke til frokost.   Få overblik over skolemaden  i Danmark og Madkulturens indsats for at understøtte en stærk madkultur i skolen.

Landspolitisk høring om skolemad

10. juni 2024  blev der afholdt en landspolitisk høring om skolemad. Her delte eksperter fra Danmark og Norden deres viden om skolemad i praksis, og centrale aktører fra skole- og maddanmark gav deres bud på, hvad skolemad kan bidrage med til skolen og vores samfund (se program).

Har vi skolemad i Danmark?

Nabolande som Sverige og Finland har gennem årtier givet gratis skolemad til alle børn. Men hvordan ser det egentlig ud med skolemad i Danmark?

I Danmark er det op til den enkelte kommune og skole, om man vil tilbyde en madordning, og om forældrene skal betale for maden. En del skoler tilbyder en eller anden form for madordning. Men maden kan ikke altid gøre det ud for et frokostmåltid, og langt fra alle børn benytter sig af ordningerne.

Kun 21 % af børn i Danmark, får idag frokost fra en madordning i løbet af en typisk skoleuge, ifølge en måling fra Madkulturen. Derimod får 9 ud af 10 børn en madpakke til frokost i løbet af ugen.

21 %

af børn i Danmark får mad fra en madordning på skolen en eller flere gange i løbet af en typisk skoleuge.

Hvilke typer af skolemad findes der?

Skolemad kan organiseres på mange måder, og der er mange vigtige valg at træffe, når man skal i gang. Skal maden laves på  skolen eller leveres udefra? Skal eleverne være med i madlavningen? Hvad skal maden koste? Og hvordan skal spisesituationen være?

Svarene afhænger af den motivation og ambition, man har for at give sig i kast med en skolemadsordning – og af faciliteterne på skolen. Udformningen af en ordning har stor betydning for, i hvor høj grad maden vil bidrage til skolens arbejde med bl.a. trivsel, relationer og praksisfaglighed.

ca. 1/2

af folkeskolerne i Danmark tilbyder en eller anden form for madordning ved frokost. Der er stor forskel på, hvad tilbuddene består i, og hvordan de er organiseret lokalt.

Hvorfor skolemad?

Skolemaden har voksende interesse fra mange sider. Den anerkendes af stadig flere  i mad- og skoledanmark som et redskab til at skabe mere lige muligheder, mere ro i klasserne, bedre læring, større trivsel og en grønnere madkultur i næste generation

100 mio.

måltider bliver spist i folkeskolen hvert år. De måltider udgør en vigtig del af børenenes madliv.

Hvor stor er opbakningen til skolemad?

Ved skolevalget i 2024 blev gratis frokost elevernes næststørste mærkesag, og i den voksne befolkning er et stort flertal positive overfor at indføre skolemad på landets folkekoler, ifølge en måling fra Madkulturen.

41 % ind for offentligt financieret skolemad, 37 % for brugerbetalt skolemad med tilskud og 8 % for skolemad med fuld brugerbetaling. Kun 15 % mener ikke, at der skal være skolemad på landets folkeskoler.

For forældrene handler det ikke kun om at slippe for besværet med madpakkerne. De lægger også vægt på, at børnene får varieret, mættende og velsmagende mad, som de spiser sammen.

85 %

i befolkningen går ind for, at der indføres skolemad på landets folkeskoler.

Kontakt vores rådgivere om skolemad

Link to: Rasmus GøtscheLink to: Maja Pedersen

Madens rolle i skolen

Madkulturen arbejder målrettet med grundskolen som arena for at give alle børn og unge – uanset baggrund – interesse for mad og mod på madlavning.

Nogle skoler gør allerede en stor indsats, men over en bred kam lader madens rolle i skolen meget tilbage at ønske. Adgangen til god skolemad er sporadisk. Lærerne i madkundskab efterlyser tid, uddannelse og midler til undervisningen. Der mangler madfaglig inspiration fra omverdenen. Og langt fra alle skoler har en politik for gode spisepauser.

Ligesom mad favner mange aspekter af vores hverdagsliv, skal en stærk madkultur i skolen afspejle sig rigtig mange steder i et skoleliv. Så kan maden i skolen for alvor bidrage til at bygge bro – mellem mennesker, mellem fagene, til livsvigtige praksisfag uden for skolen og til et voksenliv, hvor mange flere skal være i stand til at tage sig godt af sig selv, hinanden og kloden gennem maden.

Follow a manual added link

Lige muligheder gennem maden

Hvad skal der til for at forløse potentialet, så mad og måltider for alvor kommer til at bidrage til positive sociale forandringer for næste generation?

Det var temaet for Madtanken i 2023/24. Her har 22 stærke profiler fra maddanmark, forskningsverdenen og det sociale område samlet viden, erfaringer og anbefalinger til en mere social madkultur for børn og unge.

Follow a manual added link

Styrkelse af madkundskabsfaget

Madkulturen har i mange år arbejdet for at styrke madkundskabsfaget og elevernes maddannelse.

Vi udvikler undervisningsmateriale til madkundskab og tværfaglige forløb og udbyder kurser til de lærere, der underviser i madkundskab.

Derudover har vi udarbejdet en stor rapport, som kortlægger madkundskabsfagets nuværende betingelser.

Læs rapporten her

Undervisningsmateriale

Madkulturen har i samarbejde med forskellige partnere gennem årene udviklet en lang række undervisningsmaterialer som led i skræddersyede undervisningsforløb.

Se eksempler ↓

Vores indsatsområder