Flere nyheder


17. maj 2023
Madkulturen søger to dygtige konsulenter med opgaver, der er centrale for vores koblingen mellem indsigt og forandring af madkulturen i en mere bæredygtig retning. Læs de to stilingsopslag her, og søg senest den 4. juni
Madkulturen søger en metodestærk videnskonsulent til at styrke vores vidensarbejde på tværs af opgaver og projekter. Du vil have ansvar for at drive og facilitere udviklings- og samskabelsesprocesser samt udføre kvalitative evalueringsopgaver.
Opgaver og ansvarsområder
• Facilitere udviklings- og samskabelsesprocesser og workshops, hvor du vil være en central figur i at engagere og involvere interne og eksterne interessenter i Madkulturens projekter og initiativer
• Videreudvikle og implementere metoder og værktøjer til at sikre brugbar viden og indsigter fra Madkulturens projekter
• Gennemføre kvalitative evalueringer for at vurdere både proces og virkning af flere af Madkulturens projekter, herunder Mad Aktion (se: Madkulturens hjemmeside)
• Afholde workshops og undervise i forbindelse med kurser og andre projektaktiviteter
• Bidrage til Madkulturens kvalitative undersøgelser
Kvalifikationer
• Relevant uddannelse inden for fx samfundsvidenskab, humaniora eller lignende, gerne med fokus på kvalitative metoder
• Erfaring med facilitering af udviklingsprocesser og workshops
• Stærke analytiske og metodiske færdigheder, herunder erfaring med kvalitative forskningsmetoder som interviews og observationer
• Stærke kommunikations- og formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder
• En spændende mulighed for at bidrage til Madkulturens vidensarbejde og være med til at præge danskernes madvaner i en mere bæredygtig retning
• Et dynamisk, tværfagligt og inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og et stærkt fokus på udvikling, evaluering og læring
• Mulighed for at arbejde med samskabelse og innovation på tværs af forskellige projekter og problemstillinger
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online gennem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris rekrutteringssystem senest den 4. juni 2023 kl. 23.59.
Der afholdes forventeligt 1. samtaler den 9. og 12. juni.
Spørgsmål kan rettes til projektchef Dea Folden på dea@madkulturen.dk.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst i staten. Ansættelse pr. 1. august 2023.
Ansættelsessted: Madkulturen, Maglegårdsvej 12, 4000 Roskilde.
Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg stilingen som videnskonsulent her.
Madkulturen søger en erfaren og analytisk stærk konsulent til at styrke vores arbejde med den bæredygtige omstilling af danskernes madvaner. Som analysekonsulent vil du spille en central rolle i Madkulturens vidensarbejde og i at udvikle og implementere forretningsstrategiske partnerskaber og skabe innovative koncepter og løsninger.
Opgaver og ansvarsområder
• Udvikle nye og innovative løsninger på madkulturelle udfordringer med udgangspunkt i Madkulturens viden og erfaringer
• Ledelse af projekter relateret til bæredygtig madkultur og samarbejde med eksterne partnere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige institutioner, med særligt blik for at fremme bæredygtigt forbrug og madvaner
• Understøtte og videreudvikle Madkulturens forretningsstrategiske spor ved at identificere potentielle partnerskaber og udarbejde pitches og præsentationer
• Understøtte og videreudvikle metoder og værktøjer til at evaluere effekten af Madkulturens indsatser og partnerskaber
Kvalifikationer
• Relevant kandidatuddannelse
• Erfaring med at lede projekter og projektgrupper samt samarbejde med eksterne partnere på tværs af forskellige sektorer
• Stærke analytiske evner og erfaring med at omsætte data til brugbare indsigter
• Evne til at udvikle nye koncepter og løsninger
• Erfaring med at udarbejde pitches og præsentationer og holde oplæg for kommercielle aktører
• Kendskab til – og gerne erfaring med – fødevarebranchen
Vi tilbyder
• En unik mulighed for at være en del af en organisation, der brænder for at styrke den danske madkultur og ændre danskernes madvaner i en mere bæredygtig retning
• Et dynamisk, tværfagligt og inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
• Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem nye og spændende projekter
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online gennem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 4. juni 2023 kl. 23.59.
Der afholdes forventeligt 1. samtaler den 8. og 9. juni.
Spørgsmål kan rettes til projektchef Dea Folden, dea@madkulturen.dk
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst i staten. Ansættelse pr. 1. august 2023.
Ansættelsessted: Madkulturen, Maglegårdsvej 12, 4000 Roskilde.
Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!