To nedlukninger har sat spor omkring aftensbordet, hvor langt flere danskere nu foretrækker selskab ved måltidet, end de gjorde for fire år siden.
”Fællesskabet om maden virkelig er kommet op på dagsordenen efter coronapandemien satte ind. Værdien af måltidsselskabet er simpelthen steget. Både for familier og for de mange danskere, der spiser alene”, siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen, som udgiver undersøgelsen ’Madkultur’, der har været en årlig begivenhed siden 2014.
Større efterspørgsel efter selskab ved måltidet
Madkultur21 viser, at endnu flere foretrækker at spise sammen med andre i 2021, end i de tidligere undersøgelser. Helt overordnet mener danskerne, at jo længere tid vi sidder sammen ved bordet, jo bedre er oplevelsen. Færre fandt det fælles måltid stressende, end før. Udviklingen er især drevet af børnefamilierne, der oplever mindre konflikt ved bordet i 2021 end før corona.
Blandt de 27 % af danskerne, der spiser alene på en typisk aften, er savnet efter måltidsfællesskab også blevet større, end ved sidste måling.
”Hele aftensmåltidets position, det at vi sidder omkring et bord, og spiser sammen på et fast tidspunkt, er blevet styrket. At så mange danskere strukturerer hverdagen omgang aftensmåltidet er ret unikt i forhold til de andre nordiske lande,” siger Judith Kyst, der dog understreger, at de gode vaner hurtigt kan blive glemt.
Mindre hjemmelavet mad
For sidste år, hvor store dele af Danmark var hjemsendt, så vi ellers for første gang i undersøgelsernes historie, at danskerne brugte mere tid i køkkenet, end året før.
”Men nu ser vi desværre, at vi igen laver mindre hjemmelavet mad. Opblomstringen under corona er tilsyneladende glemt”, siger hun.
Da Madkulturen i 2015 første gang målte omfanget af hjemmelavet mad, var 55 % af aftensmåltiderne helt og aldeles hjemmelavede. Denne andel er faldet støt lige siden, så det i 2021 blot er 44 % af danskerne, der spiser aftensmad lavet fra bunden på en typisk dag. Den udvikling bekymrer Madkulturens direktør.
”Særligt børnefamilierne var gode til at tage børnene med i køkkenet sidste år. At lære børn at lave mad fra bunden er en af de bedste samfundsinvesteringer, vi kan lave. Den gamle sætning ’du bliver, hvad du spiser’ gælder stadigvæk,” siger Judith Kyst.
Take-away og convenience vinder indpas ved særlige lejligheder
Madkultur21 viser også, at danskerne stadig vurderer den hjemmelavede mad som markant sundere og mere klimavenlig end både convenience og take-away, som ellers vinder større og større indpas på danskernes middagsborde. Selv når vi har gæster, er take-away nu blevet mere socialt acceptabelt, viser Madkultur21. Netop gæstemåltidet har ellers altid været en bastion for den hjemmelavede mad.
Om Madkultur21
- Temaet for årets undersøgelse er måltidet, hvor vi fokuserer på aftensmadens status, rammer og sammensætning.
- Madkultur21 er en gentagelse af Madkulturens undersøgelse fra 2017, så vi kan følge udviklingen i danskernes madkultur.
- Madkultur21 udgives af Madkulturen, der er en institution under Fødevareministeriet. Undersøgelsen er foretaget af Epinion, der har spurgt 2.265 danskere i perioden d. 26. maj til 11. juni 2021.