Flere nyheder


16. februar 2022
Er du Madkulturens nye servicemindede administrationsmedarbejder? Vi tilbyder et meningsfuldt job i tæt samarbejde med gode kolleger og som bindeled for flere af husets højt prioriterede opgaver. Vores hus emmer af engagement, travlhed og høj mødeaktivitet og det skal du kunne trives og navigere selvstændigt i.
Om jobbet
I det daglige bliver du højre hånd for vores økonomi- og administrationschef, hvor du i enhver henseende understøtter administrationen af Madkulturen, med alt fra let IT-support af kollegerne til at være tovholder på systemer, lettere bogholderiopgaver samt tage aktivt del i arbejdsgange mellem projektledere og administration. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med lønadministration og endelig vil du skulle trives med praktiske opgaver såsom at holde løbende styr på indkøb af kontorartikler, opdatering af lister mv.
Stillingen er en fastansættelse evt. på deltid.
Om dig
Du er kontoruddannet med kompetencer og (evt. uddannelse) inden for økonomi, og en knag til IT. Du er god til at skabe strukturer omkring dig samt understøtte dine kollegers arbejde. Du har flere års erfaring fra en lignende stilling – gerne i en mindre organisation som vores og ved derfor, hvor vigtig god administra¬tion er for resten af organisationen. Du er den servicemindede problemfikser, men samtidig en person, der evner at fordybe dig i en opgave og få den færdiggjort, når det er påkrævet. Du er energisk, pertentlig og motiveres af det gode samarbejde både internt og eksternt.
Vores arbejdskultur
Vi lykkes sammen, når vi har flyttet alle bolde hen, hvor de hører til, og når vi gør livet lettere for hinanden. Vi er en meningsfuld organisation, og det gør det nemt at se den forskel, vi kan gøre for hinanden og for sagen. Du får fagligt stærke kolleger i en organisation med konstant fokus på udvikling.
Om Madkulturen
Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vores mission er at styrke madkulturen i Danmark og dermed bidrage til at løse store samfundsudfordringer. Det gør vi gennem partnerskaber og projekter, som øger danskernes muligheder og færdigheder i relation mad og måltider. Læs mere på madkulturen.dk.
Madkulturen har til huse i Roskilde, men arbejder med indsatser i hele Danmark. Vi har en stærk samarbejdskultur både internt og eksternt. Dette vedligeholder vi bl.a. ved at være samlet på kontoret mandag til torsdag, men have fast hjemmearbejdsdag om fredagen med plads til fordybelse og opsamling.
Ansøgningsfrist senest den 6. marts 2022 kl.23.59.
Der forventes afholdt 1. samtale den 14. marts og 2. samtale den 24. marts. Der vil være et testforløb, hvis du går videre fra 1. samtale. Forventet ansættelse pr. 1. maj 2022.
Evt. spørgsmål til stillingen kan sendes til kirsten@madkulturen.dk
Løn og ansættelses-vilkår i henhold til overenskomst i staten.
Ansættelsessted:
Madkulturen, Maglegårdsvej 12,
4000 Roskilde.