Flere nyheder


10. marts 2022
Er du studerende og har du lyst til at arbejde i en projektorganisation, hvor ’bedre mad til alle’ er omdrejningspunktet? Har du en faglig interesse i mad eller ønsker større indsigt i vores madkultur? Så er en stilling som student i Madkulturen måske noget for dig.
i søger en student, der især kan understøtte udviklings- og projektarbejdet inden for programmet ’Forbrug og Madvaner’. Her er fokus at styrke danskernes sunde og bæredygtige madvaner og på den baggrund iværksætte indsatser i samarbejde med kommercielle aktører, fx detailhandlen og fødevareproducenter.
Understøtte program- og projektledernes arbejde med at udvikle og gennemføre projekter med fx desk-research, oplæg, mødeforberedelse, praktisk koordinering etc.
Udarbejdelse af materialer som f.eks. invitationer, informationsdokumenter, referater fra møder, PowerPoints etc.
Eksekvering af madfaglige aktiviteter i projekter, som fx kurser og arrangementer ude af huset.
Er studerende på en videregående uddannelse (på slutningen af bacheloren eller begyndelse af kandidaten)
Har et indblik i det kommercielle område og interesserer sig for de problemstillinger ’madDanmark’ står overfor med hensyn til bæredygtighed og grøn omstilling
Er stærk skriftligt og mundtligt og hjemme i Office pakken, især PowerPoint og Excel
Har et godt analytisk blik og tænker i løsninger fremfor problemer.
Er struktureret, initiativrig og selvstændig
Bidrager til samarbejdet med godt humør og ikke er bleg for også at løse ad hoc- og praktiske opgaver.
Et fagligt udviklende miljø, hvor du får et unikt kendskab til aktører i ”madDanmark”
Erfaring med Madkulturens metoder og B2B projekter
At arbejde med samfundsudfordringer, hvor mad og måltider kan gøre en forskel
En sjov og inspirerende arbejdsplads med et dynamisk og godt arbejdsmiljø
Stor berøringsflade i organisationen og skiftende arbejdsopgaver og projekter.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online i Fødevareministeriets rekrutteringssystem, fvm.dk/job senest den 16. marts 2022 kl.23.59.
Der forventes afholdt 1. samtale den 23. marts.
Ansættelse pr. 1. april 2022. Arbejdstiden er 15 timer pr. uge.
Evt. spørgsmål til stillingen kan sendes til programleder Naja Stamer på naja@madkulturen.dk eller på 29 65 06 05.
Løn og ansættelses-vilkår i henhold til overenskomst i staten. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år, men kan evt. forlænges.
Ansættelsessted:
Madkulturen, Maglegårdsvej 12,
4000 Roskilde.