Madtanken 2022
Madkulturen har samlet 24 eksperter og praktikere, som skal finde frem til helt konkrete løsninger, der skal løfte madens rolle i skolen – og dermed bidrage til en stærk madkultur i næste generation.
I 2022 har Madkulturen inviteret 24 nøglepersoner fra skole- og madverdenen med i Madtanken for at give til at give deres anbefalinger for madens fremtidige rolle i skolen. Efter årets to første møder står behovet for at styrke madens rolle i skolen meget tydeligt frem.
Ligesom mad favner mange aspekter af vores hverdagsliv, skal en stærk madkultur i skolen afspejle sig rigtig mange steder i et skoleliv. Så kan maden i skolen for alvor bidrage til at bygge bro – mellem mennesker, mellem fagene, til livsvigtige praksisfag uden for skolen og til et voksenliv, hvor mange flere skal være i stand til at tage sig godt af sig selv, hinanden og kloden gennem maden.
Blandt løsningerne er en styrkelse af madkundskabsfaget, skolemad til alle, stærkere brobygning til fødevarefagene og et større fokus på pædagogikken onmkring spisepauserne. Det er udtrykt i de tre anbefalinger fra Madtanken nedenfor.
Følg madtankens videre arbejde med en konkret handleplan for en stærk madkultur i skolen her på siden.
I løbet af et skoleliv spiser vores børn mindst 2.000 måltider i skolen. Hvert af de måltider er en chance for at være sammen og knytte tættere bånd. Rammen om spisepauserne har stor betydning for børnenes trivsel i klassen – og for den måltidskultur, de tager med sig videre ind i voksenlivet og på sigt giver videre til deres egne børn.
Derfor bør alle skoler i Danmark sætte tid af til spisepauser, der bidrager til sammenhold og trivsel.
3 ud af 4 børn i Danmark er sultne i løbet af en skoledag. Det går ud over koncentration og indlæring. God skolemad til alle er en løsning, som både forældre, lærere og elever ønsker sig. Erfaringer fra Sverige viser, at børn, som får skolemad, uddanner sig længere, får højere livsindkomst og bliver 1 cm højere.
Derfor bør alle skoler i Danmark have en skolemadsordning.
94% af alle danskere mener, at maddannelse er vigtig for vores børn. Men kun hver tiende familie har børnene med i køkkenet. Resultatet er, at tre fjerdele af unge under 25 år ’mangler overskud’ til at lave mad. For at vende den udvikling skal vi give alle børn en stærk maddannelse med fra deres ti år i skolen.
Derfor bør alle skoler i Danmark bør have obligatorisk madkundskab fra 1.-.9. klasse – ligesom idræt.
Det står sløjt til med madens plads i de danske skoler. Både madundervisningen og måltiderne i skolen kalder på en alvorlig opprioritering.
For hvordan skal næste generation uddannes med sunde madvaner og være i stand til at træffe bæredygtige forbrugsvalg, når madundervisningen og spisepauserne gang på gang må vige for andre aktiviteter og prioriteter i de danske skoler?
Den brændende platform fremgår tydeligt af Madkulturens undersøgelse fra foråret 2022 af madkundskab i grundskolen. Den viser et stort behov for mere tid, bedre efteruddannelse og flere penge til undervisningen i madkundskab, hvor undervisningen mange steder slet ikke lever op til de store ambitioner, der er for faget.
Madtanken 2022 tæller i alt 24 nøglepersoner, der på hver deres måde arbejder for og med madens rolle i skolen. Der er repræsentation af blandt andet lærere, professionsskoler, forskere, kokke, influencers, sociale fonde og branchefolk, som alle kan bidrage til at belyse helheden af madens rolle som en løsning i skolen og for vores samfund.
Madtanken mødes flere gange i løbet af året for at finde frem til helt konkrete løsninger, der skal løfte madkulturen i skolen – og dermed bidrage til en stærk madkultur i næste generation.
Anders René Jensen, Indkøbsdirektør, Rema 1000
Anne Birgitte Agger, Direktør, Hotel- og Restaurantskolen
Anthony Aconis, Designdirektør, Fireball
Arne Astrup, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden
Cathrine Brandt, Influencer og pba i ernæring og sundhed
Christian Svane, Madkundskabsrådgiver, Folkeskolen
Emma Martiny, Influencer og kogebogsforfatter
Karen Wistoft, Professor i madkundskab ved DPU, Aarhus Universitet
Leif Nielsen, Branchedirektør, DI Fødevarer
Lisbet Funch, Pædagogisk afdelingsleder, Gasværkvejens Skole
Louisa Lorang, Kok og opskriftsudvikler
Louise Køster, Forperson, Økologisk Landsforening
Majbritt Pless, Madkundskabslektor, Læreruddannelsen Odense
Mathias Skovmand-Larsen, Adjunkt i madkundskab, UCC
Mercan-Ellen Nielsen, Afdelingschef, Kost og Ernæringsforbundet
Mie Reihs Hegnar, Stifter, Madfærd
Rasmus Munk, køkkenchef og medejer, Alchemist
Sandra Willumsen, Jordbrugsiværksætter, Farendløse Mosteri
Sanne Vinther, Direktør, Arla Fonden
Thomas Roland, CSR-chef, COOP Danmark
Timm Vladimir, Kok og madskoleejer, Vladimirs Køkken
Tomas Nagel, Madkundskabslærer, Tølløse Skole
Trine Hahnemann, Kok og madskribent, Hahnemanns Køkken
Trine Krebs, Grøn chef, Food Organisation of Denmark
25% af en gennemsnitlig danskers CO2-udledning kan tilskrives vores mad. Det tal skal markant ned. Men selvom 3 ud af 4 danskere synes, klimavenlig mad er vigtig, har flere end hver tredje svært ved at lave den.
Hvad er de største barrierer for en mere klimavenlig madkultur? Og hvordan imødegår vi dem bedst? I Madtanker #2 får du et godt bud fra de 18 medlemmer af Madtanken. De giver seks anbefalinger, som henvender sig til forskellige aktører.
Forbrugernes
evner til at lave klimavenlig
mad skal styrkes
Elever og studerende
skal møde den klimavenlige mad i alle dele af uddannelseskæden
Detailhandlen
skal gøre det nemt og inspire-rende at handle klimavenligt
Fødevaresektoren
skal accelerere
udviklingen af klimavenlige produkter
Hverdagsaktivister og foreningsliv skal sammen med fødevaredanmark udbrede
klimavenlig hverdagsmad
Madprofessionelle
skal gøre den
klimavenlige mad kulturelt acceptabel
Klimaet kalder på nye madvaner. Men hvordan vender vi den danske madkultur i en mere klimavenlig retning?
Det er Madtanken kommet med seks anbefalinger til, som de dykker ned i i denne podcastserie.
Hør de syv afsnit i din podcast-app:
Madtanker #1 præsenterer de vigtigste problemstillinger om danskernes madlavning, som Madtanken har arbejdet med i 2019.
Læs blandt andet medlemmernes forskellige bud på, hvad det betyder for den danske madkultur, at danskerne bruger kortere og kortere tid i køkkenet og benytter sig tilsvarende oftere af convenience, og deres forslag til, hvordan udviklingen kan vendes.
Er færdighakket kål en grøn genvej eller en glidebane? Behøver vi virkelig lave vores egen leverpostej? Og smager cupnoodles egentlig ikke meget godt?
I fire korte film deler en række af Madtankens medlemmer deres perspektiver på, hvad det betyder for vores madkultur, at danskerne laver mindre og mindre mad selv.
Se de fire film →