Madtankens tidligere arbejde

Madtankens arbejde i 2024

I 2024 samlede Madkulturen 22 stærke profiler fra maddanmark, forskningsverdenen og det sociale område. De har samlet viden, erfaringer og anbefalinger til en mere social madkultur.

Madtanker #4

Lige muligheder gennem maden

Maden har et stort potentiale som middel til at fremme sundhed, mental trivsel og oplevelsen af fællesskab for børn og unge. Det gælder i skolerne, i fritidslivet og i sociale indsatser for de mest udsatte grupper.

Hvad skal der til for at forløse potentialet, så mad og måltider for alvor kommer til at bidrage til positive sociale forandringer for næste generation?

Det er temaet for Madtanker #4.

4 grunde til at give alle børn

et godt måltid mad i skolen

1

Mætte børn lærer bedst

2

Skolemad fremmer sundhed
og lige livsmuligheder

3

Børn, der spiser sammen,
holder sammen

4

Maddannelse kommer
ikke af sig selv

Madtankens arbejde i 2022

Madkulturen samlede i 2022 24 eksperter og praktikere, som drøftede, hvordan vi med konkrete løsninger kan  løfte madens rolle i skolen – og dermed bidrage til en stærk madkultur i næste generation.

Madtanker #3

Styrk madens rolle i skolen

Børn og unge skal klædes på til at tage sig af sig selv, hinanden og kloden gennem maden. En stærk madkultur kommer ikke af sig selv, og mange familier er i praksis ved at afvikle kulturen for hjemmelavet mad. Grundskolen udgør derfor en vigtig arena for næste generations maddannelse.

Nogle skoler gør allerede en stor indsats, men over en bred kam lader madens rolle i skolen meget tilbage at ønske. Adgangen til god skolemad er sporadisk. Lærerne i madkundskab efterlyser tid, uddannelse og midler til undervisningen. Der mangler madfaglig inspiration fra omverdenen. Og langt fra alle skoler har en politik for gode spisepauser.

Alt det vil Madtankens 24 engagerede medlemmer lave om på – i Madtanker #3 bliver du klogere på hvordan.

Et stærkt samfund kræver en stærk madkultur i skolen

I 2022 har Madkulturen inviteret 24 nøglepersoner fra skole- og madverdenen med i Madtanken for at give til at give deres anbefalinger for madens fremtidige rolle i skolen. Efter årets to første møder står behovet for at styrke madens rolle i skolen meget tydeligt frem.

Ligesom mad favner mange aspekter af vores hverdagsliv, skal en stærk madkultur i skolen afspejle sig rigtig mange steder i et skoleliv. Så kan maden i skolen for alvor bidrage til at bygge bro – mellem mennesker, mellem fagene, til livsvigtige praksisfag uden for skolen og til et voksenliv, hvor mange flere skal være i stand til at tage sig godt af sig selv, hinanden og kloden gennem maden.

Blandt løsningerne er en styrkelse af madkundskabsfaget, skolemad til alle, stærkere brobygning til fødevarefagene og et større fokus på pædagogikken onmkring spisepauserne. Det er udtrykt i de tre anbefalinger fra Madtanken nedenfor.

Følg madtankens videre arbejde med en konkret handleplan for en stærk madkultur i skolen her på siden.

Podcast

Skole-mad-samtaler

Lyt med, når Madtanken giver deres bud på, hvordan madens rolle i skolen styrkes, og hvorfor vi bør sætte ind her.

Hør de fire afsnit i din podcast-app:

https://feed.podbean.com/madtanken23/feed.xml

Madtankens arbejde i 2021

I 2021 drøftede 18 af landets stærkeste madaktører, hvordan  vores madkulturen bliver en del af løsningen på klimaproblemet.

Madtanker #2

Hver tallerken tæller

25% af en gennemsnitlig danskers CO2-udledning kan tilskrives vores mad. Det tal skal markant ned. Men selvom 3 ud af 4 danskere synes, klimavenlig mad er vigtig, har flere end hver tredje svært ved at lave den.

Hvad er de største barrierer for en mere klimavenlig madkultur? Og hvordan imødegår vi dem bedst? I Madtanker #2 får du et godt bud fra de 18 medlemmer af Madtanken. De giver seks anbefalinger, som henvender sig til forskellige aktører.

1

Forbrugernes
evner til at lave klimavenlig

mad skal styrkes

2

Elever og studerende
skal møde den klimavenlige mad i alle dele af uddannelseskæden

3

Detailhandlen 
skal gøre det nemt og inspire-rende at handle klimavenligt

4

Fødevaresektoren
skal accelerere
udviklingen af klimavenlige produkter

5

Hverdagsaktivister og foreningsliv skal sammen med fødevaredanmark udbrede
klimavenlig hverdagsmad

6

Madprofessionelle
skal gøre den
klimavenlige mad kulturelt acceptabel

Podcast

Om vejen til en mere klimavenlig madkultur

Klimaet kalder på nye madvaner. Men hvordan vender vi den danske madkultur i en mere klimavenlig retning?

Det er Madtanken kommet med seks anbefalinger til, som de dykker ned i i denne podcastserie.

Det er vigtigt, at den klimavenlige mad bliver en naturlig del af den daglige madlavning. Vi må tage udgangspunkt i den mad, danskerne laver og godt kan lide, og justere og tilrette i en grønnere retning.

Danske fødevarer er et godt sted at starte for at få mere
bæredygtighed på tallerkenen. Vi er rigtig dygtige til at
producere fødevarer i Danmark. Den viden og erfaring vi har,
skal vi bruge i klimaets tjeneste hele vejen fra jord til bord.

Børn skal have jord under neglene. Uden en bedre jordtil-bord-forståelse får vi aldrig skabt den forandring, der er behov for.

Vi har et stort ansvar i detailhandlen for at gøre klimavenlige
alternativer tilgængelige. At give dem en større chance på
hylderne. At vi ikke bare gør, som vi plejer.

Vi skal forstå vores madkultur, hvis vi ønsker at forandre den i en mere klimavenlig retning. Vi skal være bevidste om vores vaner, følelser og den værdi, vi lægger i måltiderne – altså mere kvalitet, mindre kvantitet – ellers løser vi aldrig klimakrisen.

Madtankens arbejde i 2019

I 2019 tog Madtanken stilling til, hvorfor danskerne laver mindre og mindre mad selv, og hvordan den udvikling  påvirker den danske madkultur.

Madtanker #1

Det hjemmelavede måltid i frit fald

Madtanker #1 præsenterer de vigtigste problemstillinger om danskernes madlavning, som Madtanken har arbejdet med i 2019.

Læs blandt andet medlemmernes forskellige bud på, hvad det betyder for den danske madkultur, at danskerne bruger kortere og kortere tid i køkkenet og benytter sig tilsvarende oftere af convenience, og deres forslag til, hvordan udviklingen kan vendes.

76%

Tre ud af fire aftensmåltider indeholder kød. Det er samme niveau som i 2015.

30%

Én ud af tre danskere ved ikke, hvor klimavenlig deres aftensmad er.

3%

Kun én ud af 30 af de 65-80-årige spiser kikærter, linser eller kidneybønner ugentligt.

Samtaler om madlavning

Er færdighakket  kål en grøn genvej eller en glidebane? Behøver vi virkelig lave vores egen leverpostej? Og smager cupnoodles egentlig ikke meget godt?

I fire korte film deler en række af Madtankens medlemmer deres  perspektiver på, hvad det betyder for vores madkultur, at danskerne laver mindre og mindre mad selv.

Se de fire film →

En af danskernes yndlingsretter er mørbradgryde. Men vi kan jo ikke bare tage mørbraden ud af en mørbradgryde.

Der er en kæmpe generationskløft mellem dele af den ældre generation, som i årtier har oplevet stigende velstand på bekostning af verdens sparsomme ressourcer, og den unge generation.

Bæredygtighed bliver brugt i flæng. Når restauranter reklamerer med, at de bruger bæredygtige råvarer, hvad dækker det så helt præcist over? Det er vildledende for forbrugerne.

Klima må ikke sættes i modsætning til andre bæredygtighedstemaer. De kyllinger, som har det laveste klimaaftryk, er ikke nødvendigvis specielt bæredygtige.