Madtanken

Madkulturens tænketank samler 18 af landets stærkeste madaktører. I 2021 har de drøftet, hvordan  vores madkulturen bliver en del af løsningen på klimaproblemet. Deres anbefalinger er samlet i publikationen Madtanker #2 og uddybet i en podcastserie i syv afsnit:

Madtanker #2

Hver tallerken tæller

25% af en gennemsnitlig danskers CO2-udledning kan tilskrives vores mad. Det tal skal markant ned. Men selvom 3 ud af 4 danskere synes, klimavenlig mad er vigtig, har flere end hver tredje svært ved at lave den.

Hvad er de største barrierer for en mere klimavenlig madkultur? Og hvordan imødegår vi dem bedst? I Madtanker #2 får du et godt bud fra de 18 medlemmer af Madtanken. De giver seks anbefalinger, som henvender sig til forskellige aktører.

1

Forbrugernes
evner til at lave klimavenlig

mad skal styrkes

2

Elever og studerende
skal møde den klimavenlige mad i alle dele af uddannelseskæden

3

Detailhandlen 
skal gøre det nemt og inspire-rende at handle klimavenligt

4

Fødevaresektoren
skal accelerere
udviklingen af klimavenlige produkter

5

Hverdagsaktivister og foreningsliv skal sammen med fødevaredanmark udbrede
klimavenlig hverdagsmad

6

Madprofessionelle
skal gøre den
klimavenlige mad kulturelt acceptabel

Podcast

Om vejen til en mere klimavenlig madkultur

Klimaet kalder på nye madvaner. Men hvordan vender vi den danske madkultur i en mere klimavenlig retning?

Det er Madtanken kommet med seks anbefalinger til, som de dykker ned i i denne podcastserie.

Hør de syv afsnit i din podcast-app:

PodbeanSpotifyApple PodcastsPodtailGoogle Podcasts

Det er vigtigt, at den klimavenlige mad bliver en naturlig del af den daglige madlavning. Vi må tage udgangspunkt i den mad, danskerne laver og godt kan lide, og justere og tilrette i en grønnere retning.

Danske fødevarer er et godt sted at starte for at få mere
bæredygtighed på tallerkenen. Vi er rigtig dygtige til at
producere fødevarer i Danmark. Den viden og erfaring vi har,
skal vi bruge i klimaets tjeneste hele vejen fra jord til bord.

Børn skal have jord under neglene. Uden en bedre jordtil-bord-forståelse får vi aldrig skabt den forandring, der er behov for.

Vi har et stort ansvar i detailhandlen for at gøre klimavenlige
alternativer tilgængelige. At give dem en større chance på
hylderne. At vi ikke bare gør, som vi plejer.

Vi skal forstå vores madkultur, hvis vi ønsker at forandre den i en mere klimavenlig retning. Vi skal være bevidste om vores vaner, følelser og den værdi, vi lægger i måltiderne – altså mere kvalitet, mindre kvantitet – ellers løser vi aldrig klimakrisen.

Hvad er tanken?

Mad er noget, vi forholder os til hver dag, flere gange om dagen. Mad er noget, vi er sammen om, en vigtig del af fællesskabet. Og vores madkultur har stor betydning for, hvordan vi behandler os selv og vores jord.

Madkulturens undersøgelser af danskernes mad- og måltidsvaner antyder imidlertid, at den danske madkultur er under pres. Få bruger sæsonens råvarer, færre laver hjemmelavet mad, og rigtig mange spiser alene. Til gengæld er kødets status på tallerkenen nærmest urokkelig på trods af befolkningens voksende klimabevidsthed.

Den udvikling har betydning for vores sundhed, vores sociale relationer, samfundsøkonomien og ikke mindst klimaet og miljøet. En udvikling, der er vigtig at forstå og handle på.

Derfor nedsatte Madkulturen i 2019 en bredt sammensat tænketank, Madtanken, der skal komme med nye svar på, hvordan vi i Danmark fortsat kan have en folkeligt funderet madkultur, som samtidig kan være en del af løsningen på de aktuelle samfundsudfordringer, herunder klimakrisen.

I 2021 har Madtanken beskæftiget sig med, hvordan vi kan sætte fart på den grønne omstilling og opnå en mere klimavenlig madkultur – med udgangspunkt i indsigterne fra Madkulturens undersøgelser om klimavenlige madvaner.

Madtankens medlemmer

Medlemmer 2021

Adam Aamann, kok og restauratør

Anders René Jensen, indkøbsdirektør i Rema 1000

Anne Arhnung, direktør for Landbrug & Fødevarer

Anne Sophie Lahme, kommunikatør og madskribent

Anthony Aconis, designdirektør i Fireball

Arne Astrup, programdirektør i Novo Nordisk Fonden

Gitte Breum, chef for Mad og Måltider i Odense kommune

Gorm Wisweh, kok og iværksætter

Iben Krog, tidligere direktør for Tænketanken Frej

Jan Algreen, adm. direktør for Søris A/S

John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd

Jonatan Leer, docent ved Professionshøjskolen Absalon

Lars Sonne Hansen, forstander på Suhrs Højskole

Louise Køster, restauratør og bondekone

Signe Wenneberg, kommunikatør og producent

Thomas Roland, CSR-chef i Coop

Tove Færch, leder af Karolines Køkken

Trine Hahnemann, kok og madskribent

Madtankens tidligere arbejde

I 2019 tog Madtanken stilling til, hvorfor danskerne laver mindre og mindre mad selv, og hvordan den udvikling  påvirker den danske madkultur.

Madtanker #1

Det hjemmelavede måltid i frit fald

Madtanker #1 præsenterer de vigtigste problemstillinger om danskernes madlavning, som Madtanken har arbejdet med i 2019.

Læs blandt andet medlemmernes forskellige bud på, hvad det betyder for den danske madkultur, at danskerne bruger kortere og kortere tid i køkkenet og benytter sig tilsvarende oftere af convenience, og deres forslag til, hvordan udviklingen kan vendes.

76%

Tre ud af fire aftensmåltider indeholder kød. Det er samme niveau som i 2015.

30%

Én ud af tre danskere ved ikke, hvor klimavenlig deres aftensmad er.

3%

Kun én ud af 30 af de 65-80-årige spiser kikærter, linser eller kidneybønner ugentligt.

Samtaler om madlavning

Er færdighakket  kål en grøn genvej eller en glidebane? Behøver vi virkelig lave vores egen leverpostej? Og smager cupnoodles egentlig ikke meget godt?

I fire korte film deler en række af Madtankens medlemmer deres  perspektiver på, hvad det betyder for vores madkultur, at danskerne laver mindre og mindre mad selv.

Se de fire film →

En af danskernes yndlingsretter er mørbradgryde. Men vi kan jo ikke bare tage mørbraden ud af en mørbradgryde.

Der er en kæmpe generationskløft mellem dele af den ældre generation, som i årtier har oplevet stigende velstand på bekostning af verdens sparsomme ressourcer, og den unge generation.

Bæredygtighed bliver brugt i flæng. Når restauranter reklamerer med, at de bruger bæredygtige råvarer, hvad dækker det så helt præcist over? Det er vildledende for forbrugerne.

Klima må ikke sættes i modsætning til andre bæredygtighedstemaer. De kyllinger, som har det laveste klimaaftryk, er ikke nødvendigvis specielt bæredygtige.