Madtanken

Madkulturens tænketank

Mad er blevet en underholdningsting. Vi kan snildt bruge 2 timer på Masterchef, mens vi spiser rugbrødsmadder.

Anika MadsenKok og køkkenchef på Roxie

Det handler om at hjælpe kunderne med det, de ikke gider bruge tid på, f.eks. snitte og vaske grøntsager.

Anders René JensenIndkøbsdirektør i Rema 1000

Mindre hjemmelavet mad er ensbetydende med færre måltider sammen, tab af nærvær, kultur og samvær.

Christian Hüttemeier Kommunikationsdirektør i Landbrug og Fødevarer
15 min.

Så lang tid tager det at tilberede knap hvert tredje aftensmåltid i 2018. I 2015 var det hvert fjerde.

48%

Knap hvert andet aftensmåltid er lavet helt fra bunden i 2018. I 2015 var andelen 55%.

18%

Næsten en femtedel af danskerne oplever, at manglende madlavningsevner hindrer dem i at lave hjemmelavet mad.

Madtanker #1

Hjemmelavet mad i frit fald



Madtanker #1 præsenterer de vigtigste problemstillinger om danskernes madlavning, som Madtanken har arbejdet med i 2019.

Film

Er færdighakket  kål en grøn genvej eller en glidebane? Behøver vi virkelig lave vores egen leverpostej? Og smager cupnoodles egentlig ikke meget godt?

Madtankens medlemmer giver deres  perspektiver på, hvad det betyder for vores madkultur, at danskerne laver mindre og mindre mad selv.

Se de fire film →

Hvad er tanken?

Mad er noget, vi forholder os til hver dag, flere gange om dagen. Mad er noget, vi er sammen om, en vigtig del af fællesskabet. Og vores madkultur har stor betydning for, hvordan vi behandler os selv og vores jord.

En levende madkultur er på mange måder fundamentet for vores helbred og vores livskraft. Faktisk for sammenhængskraften i samfundet.

Madkulturens undersøgelser af danskernes mad- og måltidsvaner antyder imidlertid, at den danske madkultur er under kraftigt pres. Få bruger sæsonens råvarer, færre laver hjemmelavet mad, og rigtig mange spiser alene. Den udvikling har betydning for vores sundhed, vores sociale relationer, miljøet og samfundsøkonomien. En udvikling, der er vigtig at forstå og handle på.

Derfor har Madkulturen nedsat en bredt sammensat tænketank, Madtanken, der skal komme med nye svar på, hvordan vi fortsat har en folkelig funderet madkultur i Danmark. 

Vi har et kollektivt ansvar her. Hvis vi som befolkning ikke har evnen til at lave maden selv og ved, hvilke råvarer der er skidt eller kanel, så får det en voldsom social slagside på helbredsfronten.

Judith KystDirektør for Madtanken

Sådan arbejder Madtanken

Madtanken mødes tre gange årligt for at sætte den gode hverdagsmad til debat og ikke mindst for at inspirere til ny handling.

Afsættet for Madtanken er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes madkultur. Men drøftelserne vil også inddrage viden og indsigter fra andre toneangivende analyser, f.eks. fra detailhandlen, fødevarebranchen eller forskningsinstitutioner.

Hvert år bliver der udvalgt et særligt tema, som tænketanken skal arbejde med. I 2019 er temaet hverdagsmad i en fart og handler om den hurtige, nemme hverdagsmad, færdigretter, takeaway, og hvilken betydning det har for danskernes liv.

Madtankens medlemmer

Adam Aamann-Christensen, kok og tv-vært

Anders René Jensen, indkøbsdirektør i Rema 1000

Anne Sophie Lahme, kommunikatør og madskribent

Annette Juhler Kjær, Group Vice President, Public Affairs, Communication & CSR i Salling Group

Anika Madsen, kok og køkkenchef på Roxie

Anthony Aconis, formand for Madtanken og designdirektør i Fireball

Camilla Milsted Karstad, blogger

Christian Hüttemeier, kommunikationsdirektør i Landbrug og Fødevarer

Gorm Wisweh, kok og iværksætter

Iben Krogh Rasmussen, udviklingsdirektør for Tænketanken Frej

Jacob Grønlykke, medejer af Falsled Kro

Jan Algreen, adm. direktør for Søris A/S

John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd

Jonatan Leer, docent ved Professionshøjskolen Absalon

Katrine Klinken, kok og kogebogsforfatter

Lars Sonne Hansen, forstander på Suhrs Højskole

Louise Køster, restauratør og bondekone

Thomas Roland, CSR-chef i Coop

Tove Færch, leder af Karolines Køkken