Dansk frugt og grønt er under hårdt pres. Kun en mindre del af det, vi spiser, dyrkes herhjemme, selvom mange forbrugere foretrækker danske råvarer.
Produktionen er faldet gennem årtier, og de tilbageværende producenter af frugt og grønt i Danmark har svære vilkår.
Hvordan kan vi vende den udvikling, så frugt og grønt igen bliver en styrkeposition for Danmark til gavn for sundhed, klima og forsyningssikkerhed?
Det er temaet for Madtanken i 2025. Den består af 32 stærke profiler fra hele værdikæden, som her har samlet deres anbefalinger for vejen til mere dansk frugt og grønt.
Anders René Jensen, kommerciel direktør, Rema 1000
Claus Bech, direktør, Bejo Nordic
Claus Krogh, head of Corporate Affairs, Lidl
Claus Meyer, kok og gastronomisk entreprenør
Dorrit Andersen, ejer, Root Consult/Axel Månsson, bestyrelsesmedlem, Dansk Gartneri
Eva Tingkær, vicedirektør, Diabetesforeningen
Flemming Nør-Pedersen, viceadm. direktør, Landbrug & Fødevarer
Henning Otte Hansen, seniorrådgiver, IFRO
Henrik Vinther Olesen, VP – kommunikation, bæredygtighed og PA, Salling Group
Jacob Brejnholt Jacobsen, medejer, Torup Bakkegård
Jakob Lave, branchedirektør DI Fødevarer, Dansk Industri
Jens Nannerup, direktør, GASA Odense, bestyrelsesmedlem, Dansk Gartneri
John Wagner, professionelt bestyrelsesmedlem og politisk kommentator
Kristian Palmberg, direktør, Cater Grønt
Louise Køster, medstifter, Levedygtigt Landbrug
Mads Ulrik Pedersen, CEO, Nordic Greens Bellinge A/S
Michael Allerup Nielsen, næstformand, Kost og Ernæringsforbundet
Michael Kongstad, ejer, Glade Grøntsager
Rasmus Willig, medstifter og forperson, Andelsgaarde
Rasmus Prehn, administrerende direktør, Økologisk Landsforening
Richo Boss, kædedirektør/CEO, Meny
Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
Sandra Villumsen, medstifter, Regenerativt Jordbrug
Signe Wenneberg, klimajournalist
Svend Brodersen, slotsejer, Gram Slot
Søren Ejlersen, kok og iværksætter
Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet, Coop a.m.b.a.
Trine Fisker, direktør, Gl. Estrup Gartneri
Trine Krebs, grøn chef & fundraising, FOOD
Uffe Krogh Jepsen, adm. dir., Dangrow
Ulrich Christensen, strategisk indkøber, Hørkram
Winni Grosbøll, direktør, Forbrugerrådet TÆNK
Mange danske gartnerier presses af lav rentabilitet, usikker afsætning og høj risiko. Men erfaringen viser, at partnerskaber med detail og food-service kan skabe større sikkerhed og udvikling.
Også mere spontane samarbejder bidrager til at åbne nye døre og fjerne barrierer på tværs af værdikæden for frugt og grønt.
Der er derfor brug for et fortsat fokus på strategiske partnerskaber og netværksrelationer mellem aktører fra forskellige dele af værdikæden.
Nøglen til fremtiden for dansk frugt og grønt ligger hos næste generation af producenter og madprofessionelle.
Et tværfagligt akademi kan give unge med interesse for frugt og grønt en attraktiv uddannelsesvej, indsigt i hele værdikæden og mulighed for at specialisere sig i de nicher, der engagerer dem mest.
Sammen med en styrkelse af erhvervsuddannelsernes fokus på frugt og grønt, vil akademiet bidrage til innovation i værdikæden og understøtte et stærkt generationsskifte blandt producenterne.
Danmark har brug for en langsigtet satsning, der sætter dansk frugt og grønt højt på den nationale dagsorden.
Derfor bør der laves en national 10-årsplan, hvor værdikæden og politikerne forpligter sig på en fælles indsats, og hvor den nødvendige finansiering findes, herunder til at satse på uddannelse og innovation.
På den måde sikres kontinuitet og strategisk retning i indsatsen for at øge forbruget af dansk frugt og grønt, udvikle produktionen og fremme en stærk, grøn madkultur.
Frugt og grønt spiller en birolle i den danske madkultur, hvor kødet er i centrum for de daglige måltider. I en tid med stigende fødevarepriser sparer vi hellere på grøntsagerne, og vælger oftere de billige udenlandske.
En lavere momssats på frugt og grønt vil understøtte, at flere lever op til kostrådet om 600 g om dagen, og bidrage positivt til både sundhed og klima. Forsøg i flere detailkæder viser, at fjernelse af momsen resulterer i langt mere frugt og grønt i indkøbskurven, særligt i områder, med flere lave indkomster.
Nøglen til fremtiden for dansk frugt og grønt ligger hos næste generation af producenter og madprofessionelle.
Et tværfagligt akademi kan give unge med interesse for frugt og grønt en attraktiv uddannelsesvej, indsigt i hele værdikæden og mulighed for at specialisere sig i de nicher, der engagerer dem mest.
Sammen med en styrkelse af erhvervsuddannelsernes fokus på frugt og grønt, vil akademiet bidrage til innovation i værdikæden og understøtte et stærkt generationsskifte blandt producenterne.
Dansk frugt og grønt bliver ofte væk i mxængden af de udenlandske på hylderne og i foodservice, selv når de er i sæson. Men når de får en prioriteret eksponering, hjælper det valget af det danske på vej.
Eksponeringen kan fx ske gennem annoncering, en fremhævet placering i butikkerne eller i kantinen og en tydelig mærkning gennem hele værdikæden.
De konkrete virkemidler findes bedst af de enkelte aktører, der kan knytte an til forbrugernes præference for danske råvarer og den stærke nationale fortælling om den danske produktion.
Danske producenter af frugt og grønt oplever, at en række bureaukratiske benspænd gør det dyrt og besværligt at producere herhjemme. Tunge indberetninger, mange kontrolbesøg, langsomme miljøgodkendelser og sene udbetalinger fra støtteordninger tager ressourcer fra produktion og udvikling.
Der er derfor brug for enklere arbejdsgange, smidigere sagsbehandling og bedre adgang til vejledning fra myndighederne, som vil lette gartneriernes administration og spare omkostninger.
Afgifter på bl.a. energi, emballage og transport er med til at stille danske producenter af frugt og grønt stadig dårligere i konkurrencen med udlandet.
Der er derfor brug for en systematisk gennemgang af afgifterne og for initiativer til at lette byrderne for producenterne, ligesom man på nogle punkter har gjort for andre brancher.
Dansk frugt og grønt skal i fremtiden være et stærkt bæredygtigt alternati. Men for at bevare en grøn produktion, må omstillingen ske på en måde, som samtidig styrker konkurrenceevnen.
Med høje lønninger og svingende energipriser er det nødvendigt, at danske gartnerier ligger i front med automatisering, energiudnyttelse og innovation. Men lave marginer og manglende adgang til finansiering gør, at investeringerne i dag halter efter, bl.a. når det gælder moderne væksthuse og kølelagre, der gør det muligt at forlænge sæsonerne.
Der er derfor brug for investeringsordninger med bedre vilkår, herunder hjælp til at udnytte mulighederne i EU-ordninger, som kan være tunge at søge og sætte sig ind i.
Det er svært at etablere sig som ny producent af frugt og grønt i Danmark. Udover store investeringer og knowhow kræver det, at man selv håndterer alt fra sortering og lagring til afsætning, pakning og distribution.
Der er derfor brug for et rygstød til nye producenter i form af bedre økonomisk støtte til opstart og til etablering af producentfællesskaber, der kan varetage understøttende funktioner.
Lokal produktion i mindre skala rimer dårligt på de krav til pris, mængder og levering, som typisk gør sig gældende hos detailkæder og foodserviceleverandører i Danmark. Et bredere producentlandskab med større diversitet kræver nye afsætningskanaler.
Derfor er der brug for etablering af lokale distributionsnetværk og bedre adgang til direkte salg til både private, detailhandlen og foodservice i nærområdet.
Langt hovedparten af landbrugsstøtten fra EU går i dag til produktion af animalske produkter og foder til dyr, mens den arealintensive produktion af frugt og grønt er stillet dårligere i støttesystemet.
Danmark bør arbejde for en omlægning af EU’s støtteordninger, så de bidrager til langt bedre vilkår for frugt og grønt. Der bør indrettes et målrettet støtteprogram til mindre producenter, der bidrager til forsyningssikkerhed, innovation og mad-kulturel udvikling.
I en sektor, hvor råvareindkøbene i dag hovedsageligt bestemmes af pris, kræver det en økonomisk prioritering, hvis danske råvarer skal spille en større rolle. Der mangler i dag systematisk viden om potentialet og gevinsterne ved at øge andelen af dansk grønt i professionelle køkkener.
Der er derfor brug for et samlet materiale til beslutningstagere i både det offentlige og private, som kan understøtte strategiske beslutninger om mere dansk grønt.
Med rigtig mange daglige måltider og en stor eksponering kan offentlige køkkener blive en stærk motor for efterspørgslen og for en madkultur med præference for dansk frugt og grønt. Men udbudsaftalerne i stat, regioner og kommuner har i dag et ensidigt fokus på pris.
Der er brug for en ny praksis for udbud, der sætter faktorer som friskhed, sorter og sæson i centrum, bakket op at en økonomisk ramme og en fælles dedikation hos køkkener og leverandører til at prioritere danske råvarer i sæson.
I foodservice fortaber råvarernes oprindelse sig ofte i et marked, hvor der er blevet lang vej fra gartneren til det køkkenfaglige personale. Mens fx klimaaftryk og økologi ofte indgår i kontrakter og kommunikation, er der sjældent fokus på, hvor de grønne ingredienser er produceret.
En stærkere formidling om oprindelse, producenter og sæson skal gøre værdien af danske råvarer tydelig for de spisende. Det kan understøttes af KPI’er og redskaber, der gør det nemmere at opgøre råvarernes oprindelse.
Nationale kampagner har tidligere vist sig som et effektivt redskab til at øge forbruget af frugt og grønt i Danmark. Med enkle budskaber og konkrete værktøjer kan danskerne guides til at vælge grøntsager og frugt, når de smager bedst, er billigst og har det laveste klimaaftryk.
Kampagnerne kan bygges op omkring årstidens høst, opskrifter, madinspiration og samarbejde med detailhandlen om at gøre sæsonens varer let tilgængelige og attraktive.
Køkkenmedarbejdere og butiksansat-te spiller en central rolle i at inspirere forbrugerne og formidle viden om råvarer og produktionsformer.
Ved at uddanne ambassadører i sæsonforståelse, råvarekendskab og praktisk anvendelse af frugt og grønt kan sæsonens danske frugt og grønt blive en mere naturlig del af vores daglige måltider, både i kantinen og derhjemme. Disse ambassadører kan samtidig bidrage til en stærk national fortælling om kvaliteterne ved dansk frugt og grønt.
Skolen er et oplagt sted at sætte ind for at gøre dansk frugt og grønt til en naturlig del af madkulturen i næste generation. Det gælder både i undervisningen i madkundskab, gennem skolemaden, og ved måltidet, hvor grøntsagernes sæson og oprindelse kan være omdrejningspunkt for en samtale om maden.
Det vil både vinde smagsløgene for sæsonens råvarer, introducere vigtige færdigheder og bidrage med viden om, hvordan lokale råvarer bidrager til sundhed, klima, fødevaresikkerhed og madkulturel identitet.
Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.
Madkulturen
Holbergsgade 6
1057 København K
CVR: 3356 0338
EAN: 5798 000 877 900
