Madtanken

Madkulturens tænketank

Hvad er tanken?

Mad er noget, vi forholder os til hver dag, flere gange om dagen. Mad er noget, vi er sammen om, en vigtig del af fællesskabet. Og vores madkultur har stor betydning for, hvordan vi behandler os selv og vores jord.

En levende madkultur er på mange måder fundamentet for vores helbred og vores livskraft. Faktisk for sammenhængskraften i samfundet.

Madkulturens undersøgelser af danskernes mad- og måltidsvaner antyder imidlertid, at den danske madkultur er under kraftigt pres. Få bruger sæsonens råvarer, færre laver hjemmelavet mad, og rigtig mange spiser alene. Den udvikling har betydning for vores sundhed, vores sociale relationer, miljøet og samfundsøkonomien. En udvikling, der er vigtig at forstå og handle på.

Derfor har Madkulturen nedsat en bredt sammensat tænketank, Madtanken, der skal komme med nye svar på, hvordan vi fortsat har en folkelig funderet madkultur i Danmark. 

75%

3 ud af 4 aftensmåltider indeholder kød. Det gjorde de også i 2016.

45%

af danskere med grundskole som højest gennemførte uddannelse ved ikke, hvor klimavenligt gårsdagens aftensmåltid var.

3%

af 65-80-årige spiser kikærter, linser eller kidneybønner en eller flere gange ugentligt.

Sådan arbejder Madtanken

Madtanken mødes tre gange årligt for at sætte den gode hverdagsmad til debat og ikke mindst for at inspirere til ny handling.

Afsættet for Madtanken er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes madkultur. Men drøftelserne vil også inddrage viden og indsigter fra andre toneangivende analyser, f.eks. fra detailhandlen, fødevarebranchen eller forskningsinstitutioner.

Hvert år bliver der udvalgt et særligt tema, som tænketanken skal arbejde med. I 2020 er temaet bæredygtighed og handler om, hvordan vi accelerere den bæredygtige omstilling af vores madkultur – for hvis vi skal nå klimamålene, skal der skrues gevaldigt op for tempoet.

I den forbindelse peger resultater fra Madkultur19 på, at mange danskere gerne vil spise mere bæredygtigt, men ikke ved hvordan.

Madtankens tidligere arbejde

Madtanker #1

Det hjemmelavede måltid i frit fald



Madtanker #1 præsenterer de vigtigste problemstillinger om danskernes madlavning, som Madtanken har arbejdet med i 2019.

Film

Er færdighakket  kål en grøn genvej eller en glidebane? Behøver vi virkelig lave vores egen leverpostej? Og smager cupnoodles egentlig ikke meget godt?

Madtankens medlemmer giver deres  perspektiver på, hvad det betyder for vores madkultur, at danskerne laver mindre og mindre mad selv.

Se de fire film →

Vi har et kollektivt ansvar her. Hvis vi som befolkning ikke har evnen til at lave maden selv og ved, hvilke råvarer der er skidt eller kanel, så får det en voldsom social slagside på helbredsfronten.

Judith KystDirektør for Madtanken

Mad er blevet en underholdningsting. Vi kan snildt bruge 2 timer på Masterchef, mens vi spiser rugbrødsmadder.

Anika Madsen

Det handler om at hjælpe kunderne med det, de ikke gider bruge tid på, f.eks. snitte og vaske grøntsager.

Anders René Jensen

Madtankens medlemmer 2020-2021

Adam Aamann-Christensen, kok og restauratør

Anne Arhnung, direktør for Landbrug & Fødevarer

Arne Astrup, programdirektør i Novo Nordisk Fonden

Anders René Jensen, indkøbsdirektør i Rema 1000

Anne Sophie Lahme, kommunikatør og madskribent

Anika Madsen, kok og køkkenchef

Anthony Aconis, designdirektør i Fireball

Gitte Breum, chef for Mad og Måltider i Odense kommune

Gorm Wisweh, kok og iværksætter

Iben Krogh Rasmussen, udviklingsdirektør for Tænketanken Frej

Jan Algreen, adm. direktør for Søris A/S

John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd

Jonatan Leer, docent ved Professionshøjskolen Absalon

Katrine Klinken, kok og kogebogsforfatter

Lars Sonne Hansen, forstander på Suhrs Højskole

Louise Køster, restauratør og bondekone

Thomas Roland, CSR-chef i Coop

Tove Færch, leder af Karolines Køkken

Trine Hahnemann, kok og madskribent

Signe Wenneberg, kommunikatør