Madtanken 2022

Madkulturen har samlet 24 eksperter og praktikere, som skal finde frem til helt konkrete løsninger, der skal løfte madens rolle i skolen – og dermed bidrage til en stærk madkultur i næste generation.

Et stærkt samfund har brug for en stærk madkultur i skolen

Det står sløjt til med madens plads i de danske skoler. Både madundervisningen og måltiderne i skolen kalder på en alvorlig opprioritering. 

For hvordan skal næste generation uddannes med sunde madvaner og være i stand til at træffe bæredygtige forbrugsvalg, når madundervisningen og spisepauserne gang på gang må vige for andre aktiviteter og prioriteter i de danske skoler?

Den brændende platform fremgår tydeligt af Madkulturens nye undersøgelse af madkundskab i grundskolen. Den viser et stort behov for mere tid, bedre efteruddannelse og flere penge til undervisningen i madkundskab, hvor undervisningen mange steder slet ikke lever op til de store ambitioner, der er for faget.

Madtanken 2022 tæller i alt 24 nøglepersoner, der på hver deres måde arbejder med mad i skolen.

Madtanken mødes flere gange i løbet af det kommende år for at finde frem til helt konkrete løsninger, der skal løfte madkulturen i skolen – og dermed bidrage til en stærk madkultur i næste generation.

Madtankens medlemmer

Medlemmer 2022

Anders René Jensen, Indkøbsdirektør, Rema 1000

Anne Birgitte Agger, Direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Anthony Aconis, Designdirektør, Fireball

Arne Astrup, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden

Cathrine Brandt, Influencer og pba i ernæring og sundhed

Christian Svane, Madkundskabsrådgiver, Folkeskolen

Emma Martiny, Influencer og kogebogsforfatter

Karen Wistoft, Professor i madkundskab ved DPU, Aarhus Universitet

Leif Nielsen, Branchedirektør, DI Fødevarer

Lisbet Funch, Pædagogisk afdelingsleder, Gasværkvejens Skole

Louisa Lorang, Kok og opskriftsudvikler

Louise Køster, Forperson, Økologisk Landsforening

Majbritt Pless, Madkundskabslektor, Læreruddannelsen Odense

Mathias Skovmand-Larsen, Adjunkt i madkundskab, UCC

Mercan-Ellen Nielsen, Afdelingschef, Kost og Ernæringsforbundet

Mie Reihs Hegnar, Stifter, Madfærd

Rasmus Munk, køkkenchef og medejer, Alchemist

Sandra Willumsen, Jordbrugsiværksætter, Farendløse Mosteri

Sanne Vinther, Direktør, Arla Fonden

Thomas Roland, CSR-chef, COOP Danmark

Timm Vladimir, Kok og madskoleejer, Vladimirs Køkken

Tomas Nagel, Madkundskabslærer, Tølløse Skole

Trine Hahnemann, Kok og madskribent, Hahnemanns Køkken

Trine Krebs, Grøn chef, Food Organisation of Denmark

Hvad er tanken?

Det står sløjt til med madens plads i de danske skoler. Både madundervisningen og måltiderne i skolen kalder på en alvorlig opprioritering. 

For hvordan skal næste generation uddannes med sunde madvaner og være i stand til at træffe bæredygtige forbrugsvalg, når madundervisningen og spisepauserne gang på gang må vige for andre aktiviteter og prioriteter i de danske skoler?

Den brændende platform fremgår tydeligt af Madkulturens nye undersøgelse af madkundskab i grundskolen. Den viser et stort behov for mere tid, bedre efteruddannelse og flere penge til undervisningen i madkundskab, hvor undervisningen mange steder slet ikke lever op til de store ambitioner, der er for faget.

Madtanken 2022 tæller i alt 24 nøglepersoner, der på hver deres måde arbejder med mad i skolen.

Madtanken mødes flere gange i løbet af det kommende år for at finde frem til helt konkrete løsninger, der skal løfte madkulturen i skolen – og dermed bidrage til en stærk madkultur i næste generation.

Madtankens medlemmer

Medlemmer 2022

Anders René Jensen, Indkøbsdirektør, Rema 1000

Anne Birgitte Agger, Direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Anthony Aconis, Designdirektør, Fireball

Arne Astrup, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden

Cathrine Brandt, Influencer og pba i ernæring og sundhed

Christian Svane, Madkundskabsrådgiver, Folkeskolen

Emma Martiny, Influencer og kogebogsforfatter

Karen Wistoft, Professor i madkundskab ved DPU, Aarhus Universitet

Leif Nielsen, Branchedirektør, DI Fødevarer

Lisbet Funch, Pædagogisk afdelingsleder, Gasværkvejens Skole

Louisa Lorang, Kok og opskriftsudvikler

Louise Køster, Forperson, Økologisk Landsforening

Majbritt Pless, Madkundskabslektor, Læreruddannelsen Odense

Mathias Skovmand-Larsen, Adjunkt i madkundskab, UCC

Mercan-Ellen Nielsen, Afdelingschef, Kost og Ernæringsforbundet

Mie Reihs Hegnar, Stifter, Madfærd

Rasmus Munk, køkkenchef og medejer, Alchemist

Sandra Willumsen, Jordbrugsiværksætter, Farendløse Mosteri

Sanne Vinther, Direktør, Arla Fonden

Thomas Roland, CSR-chef, COOP Danmark

Timm Vladimir, Kok og madskoleejer, Vladimirs Køkken

Tomas Nagel, Madkundskabslærer, Tølløse Skole

Trine Hahnemann, Kok og madskribent, Hahnemanns Køkken

Trine Krebs, Grøn chef, Food Organisation of Denmark

Madtankens arbejde i 2021

I 2021 drøftede 18 af landets stærkeste madaktører, hvordan  vores madkulturen bliver en del af løsningen på klimaproblemet.

Madtanker #2

Hver tallerken tæller

25% af en gennemsnitlig danskers CO2-udledning kan tilskrives vores mad. Det tal skal markant ned. Men selvom 3 ud af 4 danskere synes, klimavenlig mad er vigtig, har flere end hver tredje svært ved at lave den.

Hvad er de største barrierer for en mere klimavenlig madkultur? Og hvordan imødegår vi dem bedst? I Madtanker #2 får du et godt bud fra de 18 medlemmer af Madtanken. De giver seks anbefalinger, som henvender sig til forskellige aktører.

1

Forbrugernes
evner til at lave klimavenlig

mad skal styrkes

2

Elever og studerende
skal møde den klimavenlige mad i alle dele af uddannelseskæden

3

Detailhandlen 
skal gøre det nemt og inspire-rende at handle klimavenligt

4

Fødevaresektoren
skal accelerere
udviklingen af klimavenlige produkter

5

Hverdagsaktivister og foreningsliv skal sammen med fødevaredanmark udbrede
klimavenlig hverdagsmad

6

Madprofessionelle
skal gøre den
klimavenlige mad kulturelt acceptabel

Podcast

Om vejen til en mere klimavenlig madkultur

Klimaet kalder på nye madvaner. Men hvordan vender vi den danske madkultur i en mere klimavenlig retning?

Det er Madtanken kommet med seks anbefalinger til, som de dykker ned i i denne podcastserie.

Hør de syv afsnit i din podcast-app:

PodbeanSpotifyApple PodcastsPodtailGoogle Podcasts

Det er vigtigt, at den klimavenlige mad bliver en naturlig del af den daglige madlavning. Vi må tage udgangspunkt i den mad, danskerne laver og godt kan lide, og justere og tilrette i en grønnere retning.

Danske fødevarer er et godt sted at starte for at få mere
bæredygtighed på tallerkenen. Vi er rigtig dygtige til at
producere fødevarer i Danmark. Den viden og erfaring vi har,
skal vi bruge i klimaets tjeneste hele vejen fra jord til bord.

Børn skal have jord under neglene. Uden en bedre jordtil-bord-forståelse får vi aldrig skabt den forandring, der er behov for.

Vi har et stort ansvar i detailhandlen for at gøre klimavenlige
alternativer tilgængelige. At give dem en større chance på
hylderne. At vi ikke bare gør, som vi plejer.

Vi skal forstå vores madkultur, hvis vi ønsker at forandre den i en mere klimavenlig retning. Vi skal være bevidste om vores vaner, følelser og den værdi, vi lægger i måltiderne – altså mere kvalitet, mindre kvantitet – ellers løser vi aldrig klimakrisen.

Madtankens arbejde i 2019

I 2019 tog Madtanken stilling til, hvorfor danskerne laver mindre og mindre mad selv, og hvordan den udvikling  påvirker den danske madkultur.

Madtanker #1

Det hjemmelavede måltid i frit fald

Madtanker #1 præsenterer de vigtigste problemstillinger om danskernes madlavning, som Madtanken har arbejdet med i 2019.

Læs blandt andet medlemmernes forskellige bud på, hvad det betyder for den danske madkultur, at danskerne bruger kortere og kortere tid i køkkenet og benytter sig tilsvarende oftere af convenience, og deres forslag til, hvordan udviklingen kan vendes.

76%

Tre ud af fire aftensmåltider indeholder kød. Det er samme niveau som i 2015.

30%

Én ud af tre danskere ved ikke, hvor klimavenlig deres aftensmad er.

3%

Kun én ud af 30 af de 65-80-årige spiser kikærter, linser eller kidneybønner ugentligt.

Samtaler om madlavning

Er færdighakket  kål en grøn genvej eller en glidebane? Behøver vi virkelig lave vores egen leverpostej? Og smager cupnoodles egentlig ikke meget godt?

I fire korte film deler en række af Madtankens medlemmer deres  perspektiver på, hvad det betyder for vores madkultur, at danskerne laver mindre og mindre mad selv.

Se de fire film →

En af danskernes yndlingsretter er mørbradgryde. Men vi kan jo ikke bare tage mørbraden ud af en mørbradgryde.

Der er en kæmpe generationskløft mellem dele af den ældre generation, som i årtier har oplevet stigende velstand på bekostning af verdens sparsomme ressourcer, og den unge generation.

Bæredygtighed bliver brugt i flæng. Når restauranter reklamerer med, at de bruger bæredygtige råvarer, hvad dækker det så helt præcist over? Det er vildledende for forbrugerne.

Klima må ikke sættes i modsætning til andre bæredygtighedstemaer. De kyllinger, som har det laveste klimaaftryk, er ikke nødvendigvis specielt bæredygtige.