Flere nyheder


1. maj 2023
Skolemad, konkurrencer i madhåndværk og ny viden om børnefamilier på budget. Det er nogle af de ting, man kan opleve på Madens Folkemøde. Madkulturen er medarrangør af en scene, der hele fredag den 2. juni har fokus på madkulturen i næste generation - hvordan står det til, og hvad kan vi stille op, så den bliver stærkere i fremtiden?
Fremtidens madkultur afhænger af de børn og unge, som vokser op lige nu. Det er nu, fundamentet bliver støbt for næste generations evne til at træffe sunde og bæredygtige madvalg, deres kompetencer i køkkenet, og om de oplever værdi i at spise i fællesskab.
Derfor er vi gået sammen med Madens Folkemøde om en hel scenedag med fokus på næste generation!
10.00: Velkomst v/ scenevært Mette Blomsterberg
10.15-11.00: ”Hvordan får vi børnene med i køkkenet?” Debat v./Arla Fonden
11.15-11.45: “Har du skills?” Maddyst for børn v./Madkulturen
11.45-12.30: “Hvem fanden gider arbejde med mad?” Debat om fremtidens madhåndværkere v./Madkulturen
13.15-14.00: “Skolemad i Danmark – hvad er potentialet, og hvad skal der til?” Debat v./Madkulturen, Kost og Ernæringsforbundet samt Landbrug og Fødevarer
14.30-15.30: “Børnefamilie på budget – med maden som indsats” Præsentation af ny viden om madkultur i sårbare børnefamilier og efterfølgende debat v/ Madkulturen
15.45-16.30: “Måltidets mange muligheder – maden som middel til sociale forandringer” Inspirationsoplæg v/Madkulturen, Meyers Madhus og Haver til Maver
16.40-17.00: “Det politiske punktum – med fødevareminister Jacob Jensen” Samtalelounge v/Madkulturen
Læs mere om de enkelte aktiviteter i det officielle program her.