Ny efteruddannelse til 350 lærere i madkundskab

Fra næste skoleår får 350 lærere mulighed for at tage en ny efteruddannelse i madkundskab, der klæder dem bedre på til at lave virkelighedsnær undervisning i det vigtige dannelsesfag. Det sker som led i projektet Mad Aktion, som udvikles af Madkulturen og professionshøjskolerne i Danmark med støtte fra A.P. Møller Fondens folkeskoledonation.

Behovet for en ny efteruddannelse i madkundskab fremgår tydeligt af en undersøgelse, Madkulturen lavede i foråret 2022. Den viser, at kun seks ud af ti madkundskabslærere er uddannet i faget som linjefag, mens kun godt en tredjedel har været på efteruddannelse. Og det smitter af på undervisningen.

”Madkundskab har stor betydning for vores dannelse som mennesker og vores evne til at træffe gode madvalg. Det mener et stort flertal af os, og det afspejler sig også i nogle ambitiøse mål for faget. På den anden side oplever alt for mange lærere, at de har svært ved at leve op til de høje forventninger”, siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.

I undersøgelsen viser det sig blandt andet ved, at otte ud af ti madkundskabslærere efterlyser efteruddannelse, mens fire ud af ti mener, at det i sig selv vil løfte kvaliteten af deres undervisning.

Ikke bare frikadellesløjd

Efterspørgslen efter mere uddannelse kommer ikke bag på lektor Majbritt Pless, der underviser i lærerne i madkundskab på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole:

”Ligesom andre fag udvikler madkundskab sig – i takt med madens rolle i vores kultur og samfund. Madkundskab er ikke længere bare et hyggeligt afbræk i skoledagen, hvor man skal lære at bage boller eller stege en frikadelle. Der følger en masse refleksioner og aktive valg med, og det kræver noget særligt at få klædt eleverne på til det. Ikke mindst i valgfaget i udskolingen, hvor man også skal tage eleverne til eksamen”, siger hun.

Madkulturens undersøgelse bekræfter, at netop lærerne i valgfaget madkundskab har et særligt behov. Hver femte af dem vurderer sig ikke i stand til at undervise efter de høje faglige krav, og mere end hver fjerde oplever ikke, at de er klædt på til at føre eleverne op til den afsluttende prøve. Det er noget af det, den nye efteruddannelse bl.a. skal rette op på.

Fra teori til daglig praksis

Den nye efteruddannelse bliver udviklet som aktionslæring, hvor undervisningen på professionshøjskolerne går hånd i hånd med afprøvning hjemme på skolerne og praksisdage, hvor eleverne får besøg af lokale landmænd, gastronomer og producenter.

Det glæder lektor i Madkundskab ved Københavns Professionshøjskole, Helle Brønnum Carlsen, som i det hele taget sætter stor pris på støtten til det nye projekt:

”Madkundskab er på mange måder et af skolens vigtigste fag. Fordi det berører os alle sammen – hele livet. Ingen kan undsige at spise og forbruge – med stor betydning for vores samfund. Derfor skal vi give lærerne i madkundskab meget bedre forudsætninger for at koble elevernes praksis i køkkenet til kritisk begrundede madvalg”, siger hun.

Læs hele undersøgelsen om Madkundskabens vilkår her.