Projektnavn:
Sund mad- og måltidspraksis i dagplejen
Den kommunale dagpleje lægger vigtige grundsten for børnenes sundhed og madkultur. Projektet skal hjælpe dagplejerne til at servere sundere og mere varieret mad for børnene, ligesom det også skal inspirere forældrene til at tage de gode vaner med hjem.
Partnere: Egedal Kommune, Slagelse Kommune, FOA og Rådet for Sund Mad
Økonomi: Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden
Projektperiode: 2022-2023
Børn, der går i dagpleje, får dækket mere end halvdelen af deres daglige næringsbehov her. Dagplejen danner også rammen om børnenes spæde erfaringer med måltidet som fællesskab. Der bliver derfor lagt vigtige grundsten til børnenes madkultur i dagplejen. Dermed spiller måltiderne i dagplejen en vigtig rolle i forbindelse med at fremme sunde børneliv.
Projektet skal ruste dagplejere til at tilbyde børnene sund og varieret mad og give forældrene inspiration til sundere mad derhjemme. Gennem skræddersyede kursusforløb og inspirerende kursusmateriale vil projektet understøtte en opkvalificering af kommunes dagplejeområde. På den måde kan personalet lettere udfylde deres vigtige rolle i forhold til at etablere sunde mad- og måltidsvaner hos børn allerede tidligt i livet. Kursusforløbet skal sammen med inspirationsmaterialet opkvalificere dagplejerne madfagligt og blandt andet imødekomme konkrete udfordringer i – som for eksempel at kunne tilbyde mere varieret mad. Kursusforløbet vil desuden have fokus på, hvordan dagplejerne kan give inspiration videre til børnenes forældre.
Metoden for projektet er samskabelse og inkluderende praksisser i forhold til både dagplejere og pædagogisk personale fra kommunerne.
Målet er på sigt at udbrede kommunes erfaringer til resten af landet med henblik på at klæde alle dagplejere i Danmark på til at kunne løfte deres betydningsfulde rolle for børns udvikling af livslange, sunde mad- og måltidsvaner.
Se projektets output – som blandt andet består af et omfattende, gratis inspirationsmateriale – her.