Projektnavn:
World Food Summit
Miljø- og Fødevareministeren var for fjerde år i træk vært ved det årlige topmøde om verdens fødevarer, World Food Summit.
Partnere: Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen
Økonomi: Fødevareministeriet finansierer aktiviteterne.
Projektperiode: 2019
Det årlige topmøde om verdens fødevarer blev afholdt den 29.–30. august 2019 på Christiansborg og i Dansk Industri.
Dagsordenen for topmødet var baseret på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Det overordnede mål var at skabe en platform for politiske beslutningstagere, forskere, virksomhedsledere og civilsamfundet, så alle kan bidrage til at gøre det globale fødevaresystem mere bæredygtigt og sundt.
Topmødet var inddelt i tre temaer: fødevaresikkerhed, ressourceeffektivitet og bedre sundhed og kostvaner.
Madkulturens rolle
Madkulturen stod i samarbejde med Fødevarestyrelse for at planlægge temasessionen om bedre sundhed og fødevarer, herunder udarbejde en faglig ramme, pege på oplægsholdere, moderator og invitere deltagere fra hele verden.
Madkulturen stod desuden for at afvikle arrangementet og forplejningen.
Indsigter
Hvis vi skal kunne brødføde verdens befolkning, er vi nødt til at omlægge, både hvad vi spiser, og hvordan vi producerer vores mad. Også i Danmark.
Eksempelvis indeholder 73% af de danske aftensmåltider kød, der relativt set har et højt CO2-aftryk, hvorimod kun 3% indeholder bælgfrugter, en alternativ kilde til protein, hvor aftrykket til gengæld er meget lille.