Ca. 40 % af de grøntsager, vi bruger i Danmark, udgøres af forberedte madvarer. Det er alt fra tomater på dåse til frosne ærter, tørrede svampe og snittet grønt.
I disse produkter er andelen af dansk grønt generelt lav. Samtidig kan det være svært at afkode oprindelsen af råvarerne, da der ikke er krav om oprindelsesmærkning på de forarbejdede varer. Skal vi hæve selvforsyningsgaden med frugt og grønt i Danmark, er det derfor væsenligt også at se på forbruget og produktionen af de forberedte madvarer.
Ifølge Madkultur25 indgår der færdigsnittede grøntsager i hvert femte aftensmåltid – og grønt fra frost eller konserves i hvert sjette. Disse andele må forventes af blive større i fremtiden:
“Bevægelsen mod det bekvemme stopper ikke. Her ligger både en udfordring og en kæmpe mulighed: Hvis de danske grøntsager skal have en plads på tallerkenen, skal vi tænke convenience ind i hele værdikæden. De danske råvarer skal også kunne fungere i et liv med mindre tid i køkkenet,” siger seniorkonsulent i Madkulturen, Hannibal Hoff.
Læs Madkultur25