Et korps af 30 unge planteaktivister har taget på sig at få økologiske grøntsager på lystavlen hos andre unge. Med aktioner på træfpunkter som Roskilde Festival sætter de fut i smagsløgene og snakken om økologisk og planterig mad.
Problemet: Selvom unge er den mest klimabevidste generation, har mange svært ved at få flere planter i de daglige måltider. Mange er utrygge ved nye råvarer, og 7 ud af 10 unge kender ikke sæsonens grøntsager, viser Madkultur23.
Muligheden: En voksende gruppe af unge er frontløbere for en grøn madkultur, med kødfri kostprincipper og bælgfrugter i maden. De kan åbne øjnene hos andre for grøn madlavning. Drivkraften er det fællesskab, som styrer unges madvaner.
Plantekorpset er et talenthold for madglade unge, som har modet til at vise en grønnere vej med hjælp fra Madkulturen og støtte fra Plantefonden. Som en del af deres uddannelse har de udviklet planteaktioner, bl.a. på Roskilde Festival:
Zuquizzy: En transportabel grøntsagsquiz i Jeopardy-format, der turnerede på campingområderne på Roskilde Festival.
Juice’y’balls: Workshop med frugtjuice og dadelkugler lavet på pulp.
Taste the Orange Feeling: En gulerodsbaseret madvogn med topping og hjælp til at pimpe din kedelige festivalmad.
Svampe og speeddating: Festivalgæster møder nye mennesker over en lynhurtig omgang madlavning med svampe.
Et par gode råd fra Plantekorpset til alle, der vil arbejde med unge som ambassadører for en grøn madkultur lyder:


MØD PLANTEKORPSET HER!