Det kan give mere ro i klasserne og bidrage til bedre læring, trivsel, lighed, sundhed. Og så kan det være en turbo på den grønne omstilling. Et gratis måltid mad i den danske folkeskole, der involverer eleverne, har længe været diskuteret som den schweizerkniv, der kan afhjælpe mange problemer på en gang.
Debatten om skolemad kulminerede mandag 10. juni med en landspolitisk høring på Christiansborg, som Ida Auken og Astrid Krag havde taget initiativ til, og hvor blandt andre fødevareminister Jacob Jensen, socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil samt folk fra kommunerne, skolerne og køkkenerne deltog. Målet var at kvalificere debatten om skolemad i praksis og sætte en fælles retning på samtalen om skolemad.
”Mange i madverden forstår ikke, hvorfor skoleverden ikke bare tager imod ideen om skolemad med kyshånd. Derfor var det meget værdifuldt at bringe de to verdener tættere på hinanden”, forklarer fødevareordfører Ida Auken (S): ”Jeg har selv flyttet mig, da jeg forstod, hvor mange af vores problemer grøn skolemad kan være med til at løse: børn og unges trivsel, sociale problemer, ro i klassen, grøn omstilling og behovet for fællesskab og maddannelse.”
Stor opbakning – broget landkort
Også i befolkningen er interessen for skolemad stor. 85% bakker op om skolemad på alle landets folkeskoler, viser en nylig måling fra organisationen Madkulturen, der understøttede og koordinerede høringen. Til gengæld er tilhængerne af skolemad delte i spørgsmålet om finansieringen – omkring 41% mener, at det skal være gratis, mens 37% er åbne overfor brugerbetaling.
Kigger man ud over skolemadens Danmarkskort, er billedet broget. Omkring 65% af skolerne tilbyder en eller anden form for måltid, og her er der stor forskel på, hvad man serverer, og hvad det koster.
Børne- og undervisningsordfører Astrid Krag (S) mente følgende om den aktuelle situation: ”Forandringer i skolen kommer ikke fra den ene dag til den anden. Med den nye aftale om folkeskolen er der frisat og sikret bedre plads til lokale forskelle og til at ideer spirer frem nede fra og lokalt. Det gælder også spørgsmålet om skolemad, der kan tænkes sammen med både mere praktisk skole, flere valgfag og arbejdet med trivsel og ro i klassen. Og de 2,6 mia. til bedre faglokaler. Det er en kæmpe fordel, at nogen skoler er løbet foran og er i gang. Dem kan man lære meget af. Opgaven er nu også at få de skoler og kommuner i tale, hvor man slet ikke har arbejdet med skolemad”, sagde hun.
Læsø går forrest
Blandt de kommuner, som går forrest med skolemad, er Læsø Kommune. Her får alle elever et gratis, grønt måltid om dagen, forklarede Tobias Birch Johansen (V), som er borgmester på Læsø, på høringen:
”Initiativet kom faktisk fra skolebestyrelsen, ellers var det aldrig sket. Mindst 40% af skolemaden er grøn, men grøntsagerne er blot en sidegevinst. For os handler det om bedre trivsel, fordi alle får et fælles måltid, selvom vi først rigtig kan se resultaterne om mange år”, sagde han og forklarede, at det havde krævet et samarbejde med andre køkkener på øen for at finde kapaciteten.
Flere efterlyste et rejsehold, der kan indsamle alle de gode erfaringer og rådgive de kommuner og skoler, som gerne vil i gang med eller udvikle deres skolemad.
”Det er tydeligt, at der er kæmpe forskelle på faciliteter, kultur og ambitioner rundt om i Danmark. Derfor er det ikke muligt at udrulle en store model for skolemad til alle lige nu – om så vi havde milliarderne. Men der er ikke noget i vejen for, at man lokalt gør op, hvor man står, og hvad man så kan gøre derfra. Et rejsehold giver god mening, for interessen er der, men faldgruberne er mange, og hjælpen er langt væk”, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.
Behovet for at indsamle viden og erfaringer blev ligeledes efterlyst af Senior Vice President, professor, dr.med. Arne Astrup fra Novo Nordisk Fonden, der også deltog i høringen: ”Høringen har tydeliggjort behovet for en hvidbog, som kortlægger betydningen af skolemad for trivsel, læring, sundhed og udjævning af den sociale ulighed, og hvilke modeller der vil give mening at indføre i Danmark”, sagde han og fortsætter: ”Måske er der også behov for mere forskning i, om ikke det kunne være en god investering for samfundet”.
Fakta om skolemad i Danmark
- 2/3 af landets folkeskoler tilbyder i dag et frokostmåltid i en eller anden form.
- For flertallet af eleverne er der stadig madpakke på menuen til frokost. 9 ud af 10 får madpakke med i løbet af en typisk skoleuge, mens hver femte får mad fra en madordning, viser en undersøgelse, foretaget af Epinion for Madkulturen i 2024.
- 85% af danskerne støtter op om skolemad enten som statsligt/kommunalt finansieret skolemad (41%), brugerbetalt skolemad med tilskud (37%) eller skolemad med fuld brugerbetaling (8%), ifølge undersøgelsen.
- Høringen om skolemad blev til på initiativ fra Socialdemokratiet ved fødevare- og landbrugsordfører Ida Auken og børne- undervisningsordfører Astrid Krag. Den bestod af oplæg og debatter fra eksperter og centrale aktører på området. Med i salen var 85 deltagere fra bl.a. skoleverdenen og maddanmark.
- Høringen er optaget og kan ses på www.madkulturen.dk/skolemad