Tendenser i danskernes madkultur 2022

Madkulturen ser tilbage på året, der gik, og har samlet de vigtigste tendenser inden for danskerne mad- og måltidsvaner

Vi spiser det samme, som vi plejer

Vores madkultur i Danmark er på mange måder en supertanker, som det tager lang tid at flytte på. Det ser vi blandt andet på årets top-5 over mest populære aftensmåltider – her er det blandt andet kylling, rugbrødsmadder og pastaretter, der hitter. Alle retterne i top-5 har været i top-10 i alle de år, Madkulturen har målt. Vi er altså i høj grad vanedyr, både på individplan og som befolkning.

Også i forhold til klimahensyn går udviklingen langsomt. 7 ud 10 svarede i Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse, at de gerne vil ændre vaner i køkkenet til fordel for klima og bæredygtighed. Alligevel er det fortsat tre ud af fire af vores aftensmåltider, der indeholder kød.

Mindre madlavning – flere nemme løsninger

Et af de steder, vi kan se en udvikling i vores madkultur, er på, hvor meget mad vi laver selv. I 2016 var 55 % af vores aftensmåltider helt og aldeles hjemmelavede – i 2022 gælder det kun 47 %. Og hvert tredje aftensmåltid bliver i dag lavet på under 15 minutter.

Vi ser også at de hurtige og nemme måltidsløsninger er støt stigende. Langt de fleste af os (72 %) får en håndsrækning til madlavningen i form af convenience-produkter, der kan være alt fra færdigskyllet salat til frysepizza. Også takeaway er i stigende grad populært hos os danskere. I 2016 % var det 5 % af vores aftensmåltider, der bestod af takeaway. I 2022 er det 8 %.  Det svarer til, at der hver dag er omkring 360.000 voksne danskere, der spiser takeaway til aftensmad.

Stigende fødevarepriser skubber til vores vaner

Sidst på året så vi dog markante ændringer i vores madkultur. Det skete på baggrund af, at fødevarepriserne er steget næsten 16 % i løbet af året.

Næsten halvdelen af os (48 %) har ændret vaner på grund af prisstigningerne. Blandt de unge mellem 18 og 25 år rammer prisstigningerne endnu flere – her er det 66 %, der har ændret vaner. Også mennesker i lavindkomstgrupper (under 300.000 kr. pr. år i husstandsindkomst før skat) har måttet ændre vaner. Det gælder for 62 %.

De fleste kommer igennem krisen ved at skrue op for billigere råvarer, datovarer og madlavningen derhjemme – og ned for madspild, kød og takeaway. Men for nogle er det nødvendigt at tage skarpere midler i brug.

9 % af den samlede befolkning er begyndt at springe måltider over for at spare.

Blandt danskere med en husstandsindkomst på under 300.000 kr. er det godt hver sjette der af og til springer måltider over på grund af prisstigninger. Og også enlige er i særlig risiko for at måtte droppe måltider.

”Det opfatter jeg som tegn på, hvad man kan kalde madfattigdom i Danmark. Altså en polarisering af madvanerne, som blandt andet vil give en større ulighed i sundhed. Og den form for ulighed vil desværre kun vokse i en fremtid, hvor flere står til at miste rutinen i køkkenet og færdighederne til at lave mad fra bunden,” siger Madkulturens direktør Judith Kyst.

Det er forventningen, at de tendenser, vi ser på baggrund af prisstigningerne, vil fortsætte ind i 2023.

Læs alle årets tendenser her.