Unge glemmer klimaet, når maden ryger i skraldespanden i stedet for på tallerkenen

Spontane middagsaftaler med vennerne, skæve arbejdstider på studiejobbet og læsegruppemøder, der trækker ud. Selvom en del unge forsøger sig med budget, madplan og storindkøb med mængderabat, er hverdagen både travl og uforudsigelig. Forsøg på planlægning kan faktisk føre til mere madspild på grund af de unges omskiftelige hverdag.

Samtidig mangler unge basale køkkenfærdigheder, der gør dem i stand til at bruge de madvarer og rester, der er i køleskabet. Det er netop hovedårsagerne til, at den ellers klimabevidste ungdom har Danmarks største madspild, viser en ny undersøgelse af de 18-24-åriges indkøbs- og madvaner. Undersøgelsen er lavet af Madkulturen med støtte fra Salling Fondene.

Budgettet er vigtigere end klimaregnskabet

7 ud af 10 unge i undersøgelsen bekymrer sig generelt om klimaet. Men når de køber ind, er det kun hver femte, der prioriterer klimaet.

Over halvdelen af de unge har et madbudget, og mere end 8 ud af 10 vægter hensynet til pengepungen højt, når de handler. Rigtig mange går efter gode tilbud og lader sig friste af mængderabatter i håb om at spare.

Anderledes ser det ud, når sulten gnaver sidst på dagen eller vennerne ringer. Så får råvarerne lov at gå til derhjemme, mens penge går til takeaway, convenience og cafébesøg. Næsten halvdelen regner ikke mad uden for hjemmet med i madbudgettet.

Motivationen er i top, men evnerne mangler

3 ud af 4 af de unge i undersøgelsen mener, det er vigtigt at reducere deres madspild. Her spiller både økonomi og klima en rolle. Knap 8 ud af 10 kan motiveres, hvis de kan spare penge, mens 6 ud af 10 gerne vil gøre det for klimaets skyld.

6 ud af 10 unge interesserer sig faktisk også for madlavning – hvilket er flere end blandt danskerne over 25 år. Men 3 ud af 4 af de unge angiver samtidig, at de mangler overskud til at lave hjemmelavet mad, mens det kun gælder for halvdelen af de voksne. De unge er desuden mindre trygge end de voksne ved at lave mad ud fra råvarer, de allerede har i køkkenet – og det bliver en hindring for at undgå madspild.

”Det kræver nogle færdigheder i køkkenet at se, hvordan man kan få nye retter ud af resterne fra den kylling eller det kålhoved, man har købt ind og brugt i én bestemt opskrift. Det handler fx om kendskab til råvarer og om, hvordan man smager maden til. ​De unge har brug for at lære, hvordan de får nye, velsmagende måltider ud af det, de allerede har”, fortæller direktør i Madkulturen Judith Kyst.

Indkøb til gavn for pengepungen og for klimaet
Rapporten ’Unges indkøbs- og madvaner’ er støttet af Salling Fondene. Madspild er en stor og kompleks udfordring for klimaet, som alle må bidrage til at løse, mener Ann Brandt, CSR specialist i Salling Group:

”Vi vil gerne hjælpe de millioner af kunder, som hver uge handler i vores butikker, med at købe ind på en fornuftig måde, der både tilgodeser klimaet og pengepungen. Af den grund er vi særligt glade for, at vores ejere Salling Fondene via Salling Groups overskud, har bidraget med en donation til undersøgelsen. Den skaber et unikt vidensgrundlag for, hvad der er på spil for de unge. Skal vi mindske madspild hos unge, skal vi både give dem større madglæde, bedre køkkenkompetencer og indkøbsvaner, der passer ind i deres hverdagsliv,” siger hun.

Se webinar fra den 25.2. om undersøgelsens resultater her.

Læs hele undersøgelsen på madkulturen.dk/viden/unge-og-madspild.

Læs mere om Salling Fondene på sallingfondene.dk.