Vi er i høj grad vanedyr, når vi laver mad. Både hver især, når vi står og skal finde på aftensmenuen, men også på landsplan. To ud af tre af os laver en ret, vi ofte laver, til aftensmad. På tværs af befolkningen er vi også ret enige om, hvad der skal på bordet. Alle retterne i årets top fem har nemlig været på top ti hvert år, siden vi i Madkulturen målte første gang i 2015.
Kylling med kartofler og/eller grøntsager
Rugbrød med pålæg
Pølser
Pastaret
Fisk
Vanens magt viser sig også tydeligt, hvis vi kigger på klimavenligheden af vores mad.
Mange af os vil gerne spise mere klimavenligt. 7 ud af 10 svarer i Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse, at de gerne vil ændre vaner til fordel for klimaet. Især madspild har mange (80 %) aktivt fokus på at undgå.
Sværere bliver det dog, når det kommer til at skære ned på kødet. Det indgår nemlig stadig i 3 ud af 4 af vores aftensmåltider.
Her er der nogle enkelte befolkningsgrupper, der går forrest. Det gælder især kvinder i storbyerne på tværs af alder – i denne gruppe spiser nu kun 62 % kød til aftensmad på en almindelig aften, mod 72 % i 2016. Det er en markant nedskæring.
Også hos de unge mellem 18 og 25 år er der vilje til handling. Her er det 35 %, der bestræber sig på at lave mad med mindre eller helt uden kød. Det gælder kun mellem 12 og 27 % af de øvrige aldersgrupper. De unge er også den gruppe, der i størst udstrækning har taget plantebaserede proteinkilder til sig som tofu og plantefars. Den type fødevarer havner på bordet hos de unge i 7 % af aftensmåltiderne. Til sammenligning gælder det kun 1 % i gennemsnit hos de øvrige aldersgrupper.
Den hjemmelavede mad fylder stadig mindre i vores madkultur: Vi laver mindre mad end tidligere, vi gør det på kortere tid, og det er blevet mindre vigtigt for os at spise hjemmelavet mad. Med andre ord er madlavningen under pres. I 2016 var 55 % af vores aftensmåltider helt og aldeles hjemmelavede – i 2022 gælder det kun 47 %. Og hvert tredje aftensmåltid bliver i dag lavet på under 15 minutter.
Men hvad gør vi så i stedet? Langt de fleste af os (72 %) får en håndsrækning til madlavningen i form af convenience-produkter, der kan være alt fra færdigskyllet salat til frysepizza. Begrebet dækker kort sagt alle typer af madvarer, hvor en del af tilberedningen allerede er klaret, inden de havner hjemme hos os i køkkenet. Årsagen til, at convenience er blevet så vigtigt for vores madlavning, er bl.a., at det hjælper os i mål med madlavningen i en travl hverdag – 71 % bruger convenience-produkter, fordi de sparer tid ved ikke selv at lave maden fra bunden. Og 53 % gør det, fordi produkterne letter beslutningen om, hvad man skal spise til aftensmad.
Også takeaway er i stigende grad populært hos os danskere. I 2016 % var det 5 % af vores aftensmåltider, der bestod af takeaway. I 2022 er det 8 %. Det svarer til, at der hver dag er omkring 360.000 voksne danskere, der spiser takeaway til aftensmad.
Sådan spiser danskerne på en almindelig aften
De nemme og hurtige løsninger viser sig også ved, at vi sjældent tager os tid til at have børnene med i køkkenet. Kun hver 10. børnefamilier har børnene med i køkkenet på en almindelig aften – selv om mere end halvdelen af danske børn (53 %) gerne vil være med til at lave mad derhjemme, mens tre ud af fire børn (76 %) siger, at de godt kan lide at lave mad (Arla Fonden, 2022).
Det kan være problematisk for vores madkultur på sigt, at vores hverdag er blevet så travl, at vi ikke har tid til små fingre i gryderne. Især fordi det desværre også har vist sig, at madkundskabsfaget i grundskolen har trange kår. En rapport fra Madkulturen viste i foråret, at der mangler uddannede madkundskabslærere, tid og ressourcer.
Fundamentet for en stærk madkultur og gode køkkenkompetencer bliver langt hen ad vejen grundlagt i barndommen. Derfor er det vigtigt at skabe muligheder for, at næste generation også lærer at lave mad – både derhjemme og i skolen.
Selv om vores madkultur generelt udvikler sig langsomt, kunne vi hen mod slutningen af året se markante ændringer i vores madvaner. De kom på baggrund af, at vores fødevarepriser er steget med næsten16 % i år, bl.a. på grund af krigen i Ukraine, høje energipriser og generel inflation.
Næsten halvdelen af os (48 %) har ændret vaner på grund af prisstigningerne. Blandt de unge mellem 18 og 25 år rammer prisstigningerne endnu flere – her er det 66 %, der har ændret vaner. Også mennesker i lavindkomstgrupper (under 300.000 kr. pr. år i husstandsindkomst før skat) har måttet ændre vaner. Det gælder for 62 %.
Nogle af de ændrede vaner går imod de generelle tendenser til fx mindre hjemmelavet mad og mere takeaway.
Det er forventningen, at prisstigningerne vil blive ved med at påvirke vores madvaner ind i 2023.
af os har ændret vaner pga. de stigende fødevarepriser.
Et af de steder, vi ændrer adfærd, er i supermarkedet, hvor hver femte af os nu køber færre varer end tidligere, næsten halvdelen køber oftere budgetvenlige varer, og mere end hver tredje jagter i højere grad datovarer. Derudover er hver fjerde af os begyndt at købe mindre kød, mens hver femte oftere køber billigere kød end tidligere, f.eks. ved at udskifte oksekød med svinekød.
Også hjemme i køkkenerne sker der forandringer, viser undersøgelse. Her har 44 procent af os mere fokus på at forhindre madspild og få brugt alle vores rester. Hver fjerde køber mindre takeaway, og en femtedel lavere mere hjemmelavet mad.
Mens de fleste af os håndterer krisen ved at justere på indkøb og madlavning, må næsten hver tiende dansker tage mere drastiske sparetiltag ved at springe nogle måltider over på grund af prisstigningerne. Det svarer til godt 400.000 voksne personer.
Blandt danskere med en husstandsindkomst på under 300.000 kr. er det godt hver sjette der af og til springer måltider over på grund af prisstigninger. Og også enlige er i særlig risiko for at måtte droppe måltider.
af os er begyndt at springe hovedmåltider over for at spare.
Vil du vide mere om danskernes madvaner, så læs vores seneste befolkningsundersøgelse, Madkultur22 eller vores analyse om stigende fødevarepriser her.
Har du et specifikt emne, du ønsker data for, er du altid velkommen til at kontakte vores afdeling for viden og kommunikation. Find en medarbejder her.
Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.
Madkulturen
Maglegårdsvej 12
4000 Roskilde
CVR: 3356 0338
EAN: 5798 000 877 900
Vi spiser fastelavnsboller som aldrig før
