Børnefamiliernes aftensmåltid

Hvad og hvordan spiser danske børnefamilier ved middagsbordet?

Det fælles aftensmåltid er stadig er en vigtig institution i vores madkultur. Stort set alle danskere spiser aftensmad på en gennemsnitlig aften, godt tre fjerdedele har selskab ved aftensbordet, og vi bruger lige så lang tid på måltidet som tidligere.

Men hvordan ser det ud blandt børnefamilierne? Med travle eftermiddage, kort tid til madlavning og mange andre hverdagspraktiske gøremål der skal gå op, er der så tid til aftensmaden? Her på siden finder du et overblik over danske børnefamiliers aftensmåltider, baseret på Madkulturens årlige undersøgelser.

Hvad er favoritretten blandt danske børnefamilier?

Aftensmåltidet er ofte præget af velkendte retter, og det er ingen undtagelse for de danske børnefamilier. I 2025 var favoritmåltidet blandt børnefamilier pizza. På listen over livretterne finder vi også andre klassikere som pasta, burger og rugbrød.

2023

Burger
Pizza
Lasagne eller pasta med kødsovs
Sandwich, toast mv.
Anden pastaret

2024

Burger
Ret med pølser
Lasagne eller pasta med kødsovs
Anden pastaret
Pizza

2025

Pizza
Pasta m. kødsovs eller lasagne
Burger
Anden pastaret
Rugbrød m. pålæg

Kød eller grøntsager?

Kødtendenser i børnefamilierne

Børnefamilier serverer oftere kød til aften end andre befolkningsgrupper. 78 % angiver, at der var kød i gårsdagens aftensmåltid, mod 73 % blandt dem uden børn (Madkultur25).

Mindre overskud, hensynet til børnenes ernæring og trygheden ved velkendte retter er en del af grunden til, at forældre oftere end andre serverer kød til aftensmaden. Et af resultaterne er, at madvaner med fokus på kød bliver givet videre til næste generation, hvilket er med til at fastholde kødets centrale rolle i vores madkultur over tid.

Kød og brød er et hit

Sammen med kød fylder de brødbaserede retter meget på børnefamiliernes middagsborde. Det hænger tæt sammen med den udbredte brug af færdiglavede elementer som brød og pålæg, der gør det hurtigt og nemt at sammensætte et måltid. For børnefamilierne synes det at være et kompromis, de ofte indgår for at få hverdagen til at hænge sammen (Madkultur25).

Børnefamiliernes top-5 over hyppigst spiste retter afspejler denne kombination af kød og brød. Listen domineres af klassiske, mættende og børnevenlige retter, hvor forberedte madvarer (fx brød) ofte spiller en rolle.

Vil gerne spise sundere og grønnere

2 ud af 3 danske børnefamilier angiver, at de gerne vil spise både sundere og grønnere (særudtræk, Madkultur24). Mange forældre oplever det dog som en udfordring, at lave velsmagende måltider uden kød. Det gælder fire ud af ti forældre (42 %) mod kun en ud af tre (34 %) danskere uden børn (Madkultur23).

42%

af børnefamilierne synes, det er svært at lave velsmagende mad uden kød.
(Madkultur23)

Brød

trækker i særlig grad vurderingen af måltidets hjemmelavethed ned.
(Madkultur25)

78%

af børnefamilierne fik kød til gårsdagens aftensmåltid.

73%

af den øvrige befolkning fik kød til gårsdagens aftensmåltid.

Forældrenes tid i køkkenet

Tidspres er en vedvarende udfordring i børnefamiliernes køkkener, hvor madlavningen ofte skal konkurrere med mange andre gøremål i en travl hverdag.

Når forældrene laver mad, bruger hver femte (20%) kun 15 minutter eller mindre. Dette tal er mindre end for danskere uden hjemmeboende børn, hvor hver tredje aftensmåltid laves på 15 minutter eller mindre (Madkultur25). Forældrene med hjemmeboende børn laver altså færre af de meget hurtige måltider.

Hjælp fra forberedte måltidsdele

En måde at komme tidspres i køkkenet til livs kunne være at bruge “forberedte måltidsdele”. Denne betegnelse indebærer, at produkterne er forarbejdede og dermed længere væk fra råvarerne – fx burgerboller, stegte fiskefrikadeller eller færdiglavet hummus.

Noget kunne tyde på, at dette finder sted i børnefamiliernes køkkener. Her indeholder 52% af aftensmåltiderne forberedte måltidsdele, hvilket kun gælder for 37% af måltiderne hos danskere uden hjemmeboende børn (Madkultur25).

Varigheden af forældres madlavning “i går”. Tallene er angivet i %.

30%

af måltider tilberedt uden børn er lavet på under 15 minutter.
(Madkultur25)

Mindre overskud – længere tid i køkkenet

Danske børnefamilier skiller sig ud i deres balance mellem madlavningsambitioner og reel madlavningstid. 26% af forældrene angiver, at de ofte ikke har tid til at lave hjemmelavet mad – kun 17% af dem uden børn har det sådan (Madkultur25).

På trods af dette bruger børnefamilierne i gennemsnit længere tid i køkkenet (29 minutter) end dem uden hjemmeboende børn (26 minutter) (Madkultur25). Det kan synes paradoksalt, at børnefamilierne på den ene side oplever at have mindre tid til madlavning, mens de på den anden side også bruger længere tid i køkkenet end de øvrige grupper.

46%

af danske børn vil gerne være med til at lave mad derhjemme.
^{(Kilde: Arla Fonden 2024)}

26%

af forældre med hjemmeboende børn angiver, at de ofte ikke har tid til at lave hjemmelavet mad.

17%

af folk uden hjemmeboende børn angiver, at de ofte ikke har tid til at lave hjemmelavet mad.

Børnene med i køkkenet

Flere børn er med i køkkenet. I 2025 har vi set en stigning i børneinddragelsen i hverdagskøkkenerne. 14% af børnefamilierne har børnene med i køkkenet på en typisk aften, og dermed er der sket en markant stigning. I 2022 var tallet nede på 9%. Det går altså den rette vej med at få fremtidens hverdagskokke med i køkkenet.

Det er særligt de ældre børn, der er kommet tilbage i køkkenet. I 2022 var det kun 6 % af de 7-17-årige, der var med til at lave mad, mens det i 2025 er hele 16 %.

Tallene skal ses i lyset af store udsving i forbindelse med corona-pandemien, som trak familierne i køkkenet. Her havde hele 19% af familierne børnene med i køkkenet (2020), imod kun 9% i 2022. Vi er altså i 2025 kommet fint ud på den anden side.

Børnenes deltagelse i køkkenet gennem tiden. Angivet i %.

74%

af forældrene vil gerne inkludere børnene mere i madlavningen, end de gør i dag.
(Madkultur25)

Måltidet som daglig samlingsstund

Børnefamilierne skiller sig ud som den gruppe, der i højere grad end andre stadig holder fast i det fælles måltid som en daglig samlingsstund. De spiser fortsat sammen med alle i husstanden i lige så høj grad som tidligere (Madkultur24).

Samtidig prioriterer forældre i børnefamilier at holde måltidet fri for skærme og medier, hvilket hænger sammen med et ønske om nærvær og fællesskab omkring bordet (Madkultur24). Denne bevidsthed om måltidets rolle som et socialt og opdragende rum afspejler en bredere tendens, hvor aftensmaden fortsat ses som et vigtigt holdepunkt i familielivet.

58%

af familier med hjemmeboende børn under 18 år spiste med alle i hustanden i 2024.
(Madkultur24)

Mere viden

Se flere artikler

lyserød baggrund 16-9 — Madkultur24: Måltidet

Thumbnail MK22 – 1200×630 px — Madkultur22: Madlavning

Madkulturen

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.

Om os

Datasikkerhed

Adresse

Madkulturen
Holbergsgade 6
1057 København K

CVR: 3356 0338
EAN: 5798 000 877 900

Elektronisk fakturering

Mød vores medarbejdere

Stillinger

Nyhedsbrev

Indsigt, inspiration og invitationer. Hver måned i din indbakke.

Tilmeld dig her