Frivillig på Foodjam

Danmarks største køkkenfest på Roskilde festival 2023

Bliv kulinarisk vejleder på Roskilde Festival 2023

Foodjam er Madkulturens aktive folkekøkken på Roskilde Festival. Her kan festivalgæster jamme sig til et lækkert måltid med hjælp fra vores kulinariske vejledere.

Vejlederne er  frivillige på festivalen, der har taget et Kulinarisk Kørekort – et kursus, som både ruster dig til dit frivilligjob, og som også tæller som en vagt, så du kun skal have tre vagter under festivalen.

Tilmeld dig nu, og læs meget mere om årets fedeste frivilligtjans på Roskilde Festival.

Tilmeld dig her

Vært, inspirator og vejleder

Som kulinarisk vejleder får du et partout-festivalarmbånd. Til gengæld tager du i alt fire vagter á 8 timer i Foodjam-teltet – to vagter før musikdagene og to vagter under musikdagene.

En jamsession begynder med, at du byder de glade festivalgæster velkommen og giver en rundvisning i køkkenet og råvarebuffeten. Sammen planlægger I deres lækre måltid og udvælger de gode råvarer.

Under hver jamsession går du aktivt ind i tilberedningen med råvarekendskab, tips og tricks til råvaresammensætning og tilsmagning.

Ingen stress, alt dette lærer du på vores obligatoriske Kulinariske Kørekortkursus, som du skal deltage i inden Roskilde Festival.

  • Et partout-festivalarmbånd.

  • Et gratis Kulinarisk Kørekortkursus.

  • Et sjovt og udfordrende frivilligt arbejde med masser af godt humør og fællesskab.

  • Lækker mad og drikkevarer, mens du er på vagt.

  • Adgang til medarbejdercamp.

  • Roskilde Festival Volunteer Lounge.

  • Bevis på Madkulturens Kulinariske Kørekort, som du kan bruge ved jobsøgning og på dit CV.

Værd at vide

Ansøgning

Når du har ansøgt, modtager du en bekræftelse på din ansøgning på mail.

Vi håber at se dig til Foodjam 2023.

Mange madglade hilsner,

Foodjam-teamet

Har du spørgsmål, kan altid skrive til foodjam@madkulturen.dk 

OBS: Vi har desværre erfaring med, at vores mails til tider ender i spamfilteret – så tjek lige en ekstra gang.

Formålet med Foodjam er at styrke unges færdigheder i madlavning og sætte fokus på madens rolle i en sundere og mere bæredygtig fremtid. Vi udfordrer gæsterne til at arbejde nysgerrigt og legende med smag, teksturer og økologiske råvarer.

Foodjam afholdes i et samarbejde mellem Roskilde Festival og Madkulturen, som er en videns- og forandringsorganisation under Fødevareministeriet.