Kødets rolle i danskernes aftensmad

En kortlægning af danskernes forbrug af og holdning til kød i hverdagsmaden

Kød spiller fortsat en helt central rolle i vores madkultur. Tre ud af fire danskere spiser kød eller fjerkræ til et typisk aftensmåltid, hvilket er uændret siden 2015. Det viser en analyse fra Madkulturen, hvor vi har samlet data og danskernes forbrug af, og holdning til, kødforbrug, på tværs af vores rapporter siden 2015.

Tal fra DTU Fødevareinstitut (2016) viser, at danskerne i gennemsnit spiser 142 gram kød om dagen fordelt ud på dagens måltider. Danskernes kødindtag er altså et pænt stykke over de officielle kostråd om at spise højst 350 gram kød om ugen (Alt om Kost, 2022).

At kødet indtager en central plads på danskernes middagstallerkener, ses også ved, at kødet spiller hovedrollen i over halvdelen af alle aftensmåltider, hvor der indgår kød, hvilket er på niveau med 2015.

76%

af danskerne spiste kød til deres aftensmad i går

54%

af aftensmåltiderne med kød, har kødet som hovedingrediens

43%

af alle aftensmåltider, har kødet som hovedingrediens

Selvom vi med Madkulturens undersøgelser ikke måler mængden af kød, der indgår i danskernes aftensmad, kan vi altså se, at andelen af måltider, hvor kødet angives som hovedingrediensen, ligger nogenlunde stabil. Det tyder altså ikke på, at kødet i højere grad end tidligere spiller andenviolin. Kødet har derimod fortsat en stor og hyppig plads på danskernes middagstallerkener.

Danskernes favoritretter med kød

Når vi spørger ind til, hvordan danskerne ville karakterisere deres seneste aftensmad, svarer 46 %, at de spiste “traditionel dansk mad”.

Den type retter har som oftest kødet i hovedrollen. Kødet navngiver ligefrem mange af de klassiske danske retter. Tænk bare på koteletter i fad, høns i asparges og stegt flæsk med persillesovs. Hvis man tager kødet ud af koteletter i fad, er der kun fad tilbage.

Danskernes top-tre retter med kød

  • Kylling med tilbehør

  • Grill

  • Pizza

Oksekød er en særlig udfordring

Oksekødet indgår i mange af de retter, som danskerne kan lide og er trygge ved at lave. Samtidig  står det for det største enkeltbidrag i forhold til vores madvaners aftryk på klimaet. Når vi spørger til danskernes aftensmåltid dagen før, indgår okse- og kalvekød i 31 % af aftensmåltiderne. Det svarer til, at vi spiser oksekød omkring hver tredje aften, altså et par gange om ugen.

Kødtyper i aftensmåltidet

Okse- eller lammekød
0%
Svinekød
0%
Kyllingekød
0%
Kalkun- eller lammekød
0%

Udover, at vi ofte spiser oksekød til aftensmad, indtager oksekødet i særlig grad hovedrollen i aftensmåltidet, når der spises retter med oksekød.

60%

af aftensmåltiderne med oksekød, har kødet som hovedingrediens

53%

af aftensmåltiderne med kylling, har kødet som hovedingrediens

45%

af aftensmåltiderne med gris, har kødet som hovedingrediens

Alder skiller vandene i holdning – knap så meget i praksis

Danskere mellem 35-49 år er den aldersgruppe, som spiser mest kød til aftensmad. Her svarer otte ud af ti, at de spiste kød eller fjerkræ til aftensmad dagen før, hvilket er signifikant flere end alle andre aldersgrupper.

To grupper af danskere spiser sjældnere kød til aftensmad, end gennemsnittet: Unge mellem 18-34 år samt ældre danskere på over 65 år.

Andele der spiste kød til aftensmad dagen før, fordelt på alder

18-25 år
0%
26-34 år
0%
35-49 år
0%
50-64 år
0%
65-80 år
0%

Unge har i højere grad end ældre taget tydeligere stilling til kødbegrænsende kostprincipper. Mere end hver fjerde af de unge mellem 18-25 år følger et kødbegrænsende kostprincip, mod 18 % af hele befolkningen. Heraf angiver 6 % af de unge, at de følger et vegetarisk kostprincip og hermed ikke spiser kød som en del af deres kost, hvor det for hele befolkningen gælder 3 %.

Andel, der følger et eller flere kødbegrænsende kostprincip (vegetar, veganer, pescetar eller fleksitar), fordelt på alder.

18-25 år
0%
26-34 år
0%
35-49 år
0%
50-64 år
0%
65-80 år
0%

28%

mellem 18-25 år begrænser kødet i deres aftensmad

Køn og kød

Traditionelle kønsnormer i forbindelse med mad, herunder kød, gør sig stadig gældende. Flere undersøgelser viser, at kød ofte forbindes med noget maskulint og en vegetarisk kost med noget feminint. Dette bekræfter Madkulturens analyse, som viser, at mænd oftere end kvinder spiser kød som en del af deres aftensmåltid.

81%

af mænd spiser kød til aftensmad

72%

af kvinder spiser kød til aftensmad

Når danskerne skal angive, hvad der udgør et godt måltid for dem, svarer hver fjerde (26 %) mand, at et godt måltid består af et traditionelt, varmt måltid med kød, sovs og kartofler. For kvinderne er det blot 13 %, der angiver samme. Omvendt er det hver fjerde kvinde (24 %), som forbinder et godt måltid med sund, fedtfattig mad med mange grøntsager.

Er vi klar til at spise mindre kød?

Læs mere om danskernes holdning til klimavenlig mad i vores analyse her.

Et bæredygtigt forbrug af oksekød

Læs vores analyse af danskernes forbrug af oksekød her.