Madkundskab

i grundskolen

En undersøgelse af madkundskabsfagets status og betingelser i 2022.

Hent rapporten Se webinar: Madkundskab i grundskolen

Tre centrale udfordringer gør ambitionerne for madkundskab svære at indfri

Madkundskabsfaget er ifølge Madkulturens nye undersøgelse udfordret på både uddannelse, faglige krav og ressourcer.

I skoleåret 2019/2020 blev madkundskab som valgfag gjort til et prøvefag. Faget har høje ambitioner og skal følge med tiden. Faget skal blandt andet give eleverne praktiske erfaringer inden for madlavning og kunne foretage kritiske madvalg. Derudover skal faget fremme trivsel, og elever skal lære værdien af fællesskabet om måltider og udvikle deres selvværd, madlavningsglæde og fantasi (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019)

Ambitioner er én ting. Noget andet er, hvilke udfordringer og muligheder madkundskabslærerne oplever i forhold til at indfri disse ambitioner i deres daglige undervisning i madkundskab. Det er netop afsættet for Madkulturens omfattende undersøgelse af madkundskab i grundskolen.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 369 madkundskabslærere og peger overordnet på tre generelle udfordringer i forhold til at indfri fagets mål.

Undersøgelsen viser blandt andet, at pengene til indkøb er alt for små, at der mangler redskaber og egnede faciliteter, at en stor del af lærerne ikke er uddannede i faget og at skolerne mange steder prioriterer madkundskab lavere end både de boglige fag og de andre praktisk-musiske fag.

Læs hele rapporten her

Madkulturen har på baggrund af de identificerede udfordringer formuleret en række anbefalinger, som kan findes i rapporten ↑

Fagets tre store udfordringer

1. Mange lærere mangler uddannelse i madkundskab

Undersøgelsen viser, at blandt de lærere, der underviser i madkundskab, er fire ud af ti ikke uddannet i madkundskab. Det skaber særligt udfordringer i forhold til de teoretiske og didaktiske dimensioner af undervisningen.

2. Niveauet for madkundskab som valgfag opleves for højt, og eleverne er dårligt klædt på til valgfaget

Undersøgelsen viser også, at tre ud af fire madkundskabslærere oplever, at de faglige krav til madkundskab som valgfag er for høje, og halvdelen mener, at eleverne ikke er klædt godt nok på til overgangen fra obligatorisk madkundskab til madkundskab som valgfag.

3. Madkundskabsundervisningen er udfordret på tid, økonomi og faglokaler

Endelig viser undersøgelsen, at hver tredje madkundskabslærer ikke mener, at de har penge nok til rådighed til at gennemføre undervisningen i den ønskede kvalitet. Der er også en markant udfordring ift. faglokaler og tilstrækkelige køkkenredskaber. Tilsammen udfordrer det, at der er både er tid og rammer til at arbejde med hænderne og sanserne.

1. Mange lærere mangler uddannelse i madkundskab

Fire ud af 10 madkundskabslærere er ikke uddannet med madkundskab som linjefag

Undersøgelsen viser, at seks ud af ti (60%) madkundskabslærere er læreruddannede med madkundskab som linjefag, mens en tredjedel (33%) er læreruddannede uden madkundskab som linjefag, og de sidste 7% er ikke læreruddannede.

Medtager vi efteruddannelse finder vi, at tre ud af fire (77%) madkundskabslærere enten er uddannet i madkundskab og/eller har modtaget efteruddannelse i madkundskab.

Uddannelse giver både et stærkere teoretisk fundament og didaktiske kompetencer

Kobling af teori og praksis er essentielt for fagets målsætninger og elevernes læring. 8 ud af 10 af de lærere der er madkundskabsuddannede vurderer, at de har den nødvendige teoretiske viden til at undervise i madkundskab mod 6 ud af 10 af de ikke uddannede madkundskabslærere.

Det samme gælder for lærernes didaktiske kompetencer. Her vurderer 94% af de madkundskabsuddannede, at de har de nødvendige didaktiske kompetencer mod 82% af lærere uden uddannelse i madkundskab.

22%

af de ikke madkundskabsuddannede lærere er uenige eller helt uenige i, at de har den nødvendige teoretiske viden til at undervise i madkundskab.

Andelen af læreruddannede/ ikke-læreruddannede

Læreruddannet med madkundskab som linjefag

Læreruddannet uden madkundskab som linjefag

Ikke læreruddannet

2. Niveauet for valgfaget opleves som for højt, og eleverne klædes ikke ordentligt på

For høje krav til valgfaget

Tre ud af fire (74%) lærere, der underviser i valgfaget, mener, at der er for høje faglige krav til madkundskab som valgfag. 25% vurderer, at de er tilpasse. Samtidig føler 1 ud af 5 af valgfagslærerne ikke, at de er i stand til at undervise i madkundskab som valgfag med de højere faglige krav.

Billedet ser helt anderledes ud for lærere, der underviser i obligatorisk madkundskab. Her vurderer 31%, at kravene er for høje, mens 68% vurderer, at de er tilpasse.

Eleverne er ikke klædt ordentligt på til valgfaget

Samtidig peger undersøgelsen på, at valgfagsundervisningen stiller for høje krav til eleverne, og målsætningerne ikke møder dem, hvor de er:

”Målene er langt fra, hvor eleverne er i deres udvikling.”

— Madkundskabslærer

47%

af valgfagslærerne mener ikke, at eleverne er klædt på til overgangen fra obligatorisk madkundskab til valgfaget.

Niveauet af faglige krav, der stilles til madkundskab som valgfag, er…

For højt

Passende

For lavt

Niveauet af faglige krav, der stilles til madkundskab som obligatorisk fag, er…

For højt

Passende

For lavt

3. Udfordringer med tid, økonomi og faglokaler

Både forberedelsestid og undervisningstid opleves mangelfulde

Madkundskabsundervisningen er et praksisfag, hvor meget skal nås under forberedelse, gennemførsel og efterfølgende oprydning. Madkundskabslærerne mener bredt set, at der både er for lidt undervisningstid og for lidt forberedelsestid hertil. Det gælder for henholdsvis 69% og 59%.

Udfordringer med faglokalets fysiske rammer

Madkundskabslærerne oplever udfordringer både i forhold til køkkenernes fysiske rammer og redskaber. Mangel på redskaber kan fx skabe kødannelse og tidsspild i undervisningen, og nogle beskriver, at de helt basalt ikke har køkken til rådighed under hver undervisningsgang. Undersøgelsen viser, at

40% af madkundskabslærerne mener, at faglokalets fysiske rammer er utilstrækkelige og at 9 ud af 10 af de madkundskabslærere, der underviser i utilstrækkelige lokaler, mener, at bedre køkkenfaciliteter vil kunne løfte undervisningen.

Økonomiske udfordringer særligt på folkeskolerne

Samtidig peger undersøgelsen på, at de økonomiske midler til undervisningen mange steder er for sparsomme. Eksempelvis vurderer 4 ud af 10 madkundskabslærere, at der er afsat penge nok til at gennemføre undervisning i ønsket kvalitet. Udfordringen gælder særligt for folkeskoler.

69%

er enig eller meget enig i, at der er for lidt undervisningstid

Enighed i udsagnet ”der er ikke afsat nok penge til at gennemføre undervisningen i ønsket kvalitet”

– Madkundskabslærere fra folkeskole

Der er ikke afsat penge nok

Hverken eller

Der er afsat penge nok

Savner penge til at kunne løfte undervisningskvaliteten

Enighed i udsagnet “der er ikke afsat nok penge til at gennemføre undervisningen i ønsket kvalitet”

– Madkundskabslærere fra fri-/privatskole

Der er ikke afsat penge nok

Hverken eller

Der er afsat penge nok

Savner penge til at kunne løfte undervisningskvaliteten

Mere viden

Se flere artikler

Header til MK15 — Madkultur15: Madlavning

thumbnail_Thumbnails-mockup3 — Madkultur19: Råvarer

Madkulturen

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.

Om os

Datasikkerhed