Når vi spiser sammen

En kortlægning af danskernes praksis og holdning til måltidsfællesskaber

Det fælles måltid har altid spillet en afgørende rolle for menneskers sociale liv. At bryde brød markerer forskellen mellem ven og fjende, og ved at bryde brød i et måltidsfællesskab bliver fjender til venner.

At spise sammen har stor indflydelse på vores mentale og fysiske sundhed, og de fælles måltider er med til at organisere dagen. Det viser undersøgelser, som vi har samlet i én analyse af danskernes holdning til madfællesskaber.

På denne side finder du et overblik over madfællesskabernes betydning for danskerne.

Flere danskere foretrækker at spise sammen med andre efter corona-nedlukningen

Ser vi på forholdene herhjemme, så er det tre ud af fire danskere (73 %), der oplever at spise aftensmad sammen med andre på en gennemsnitlig aften. Den sidste fjerdedel af danskerne spiser typisk alene (27 %), og af dem er flertallet personer på over 40 år (Madkulturen 2021).

73%

spiser sammen med andre på en gennemsnitlig aften

27%

spiser alene på en gennemsnitlig aften

Flere danskere vurderer fællesskabet højere end måltidet

I 2021 var det sociale fællesskab om måltidet desuden blevet endnu vigtigere og højere prioriteret for danskerne, end det var i 2017: Flere foretrak at spise med andre, færre fandt det fælles måltid stressende, og selskabet blev i endnu højere grad vurderet vigtigere end selve maden (Madkulturen 2021).

Andele af danskere der er uenige eller helt uenige i, at de foretrækker at spise alene

2017
0%
2021
0%

Danskerne er desuden markant mere tilfredse med rammerne om måltidet, når vi spiser sammen med andre. Ud af dem, der spiser med andre, er 94 % tilfredse med rammerne mod 72 % af dem, der spiser alene. Det kan ses som et direkte resultat af, at selskabet trækker tilfredsheden op, eller som indirekte forårsaget af at fællesskabet medfører et længere måltid eller et måltid uden medier, som er øvrige forhold der påvirker vores tilfredshed med et måltid (Madkulturen 2021).

Andelee af danskere, der er enige i, at de er tilfredse med rammerne for måltidet

94%

af de danskere som spiste sammen med andre

72%

af de danskere som spiste alene

Mødet om maden er vigtig for de unge

For unge er fællesskaber en central del af madlavning og måltider. Undersøgelser peger bredt på, at fællesskaber, tilhørsforhold og relationer ifm. med madlavning og -spisning er afgørende for unges deltagelse i, oplevelser af, og åbenhed for læring ved måltider og madlavning (CeFu 2021, Holm 2003, Bruselius-Jensen 2013).

Selvom madfællesskaber og måltider i institutioner kan fremme madlavningskompetencer og brug af sunde fødevarer blandt unge, så viser en undersøgelse af unge på efterskoler, at den søde tand og usunde snacks dominerer i de unges uformelle måltidsarenaer uden for hovedmåltiderne (CeFu 2021).

Unge, der bor alene, spiser sammen med andre i langt højere grad, end ældre, der bor alene. Godt halvdelen af de unge mellem 18-25 år, der bor alene, spiser aftensmad sammen med andre på en typisk dag. For personer mellem 26 og 80 år, der bor alene, gælder det kun en fjerdedel.

48%

af de 18-25-årige, der bor alene, spiser med andre på en typisk aften

De fælles måltider er ofte sundere og mere klimavenlige

Når vi spiser sammen, er den mad, vi spiser, ofte anderledes, end når vi spiser alene. Fællesmåltidet er typisk sundere, mere hjemmelavet, og det indeholder flere elementer samt flere forskellige råvaretyper. Folk, der spiser med andre hver dag, vurderer også i højere grad deres egne generelle madvaner som sunde (Madkulturen 2021).

Syv ud af ti danskere, der spiser med andre, spiser et helt eller overvejende hjemmelavet aftensmåltid. Det samme gør sig kun gældende for seks ud af ti, der spiser alene. Omvendt er det kun hvert ottende fællesmåltid der består af færdigretter eller take-away, mod hvert fjerde solomåltid.

“Hvordan vil du beskrive aftensmaden i går?” fordelt efter fælles- eller solomåltider

Spiste med andre

Spiste alene

Helt og aldeles hjemmelavet
0%
0%
Overvejende hjemmelavet
0%
0%
Overvejende færdigmad
0%
0%
Færdigretter eller take-away
0%
0%

Overfor fællesmåltiderne står solomåltiderne der langt oftere foregår i sofaen, består af færdigkøbte løsninger, og som vurderes som mindre sunde, end måltiderne vi spiser med andre. Fra 2017 til 2021 skete en udvikling imod, at solomåltiderne blev stadig mindre hjemmelavede, og at danskerne vurderede dem som stadig mindre sunde (Madkulturen 2021).

51%

af solomåltiderne bliver spist i sofaen