Køkkentjans og madkultur på efterskolen
En undersøgelse af efterskoleelevernes forhold til mad og madlavning – og hvordan det udvikler sig gennem deres køkkentjans i løbet af efterskoleåret.
En undersøgelse af efterskoleelevernes forhold til mad og madlavning – og hvordan det udvikler sig gennem deres køkkentjans i løbet af efterskoleåret.
Unge halter efter resten af befolkningen, når det kommer til madvaner og færdigheder i køkkenet. Det kan en tur på efterskole være med til at lave om på. Sådan lyder en af konklusionerne i denne undersøgelse af elevernes forhold til mad og deres udbytte af at være med i køkkenet på efterskolen.
3 ud af 4 elever er fjernt fra det at lave mad i et køkken, og deres eget forbrug orienterer sig mod fastfood og convenience. Alligevel oplever en del af eleverne, at de er blevet bedre til at lave mad og har fået mere lyst til at gå i køkkenet i løbet af deres efterskoleår. Når det lykkes, er køkkenets kultur, relationen til køkkenpersonalet og elevernes opgaver og ansvar afgørende faktorer.
Efterskolerne bør derfor se køkkenpersonalet som en del af det pædagogiske personale og gøre køkkenet til en åben og integreret del af efterskolens liv, lyder anbefalingen.
Der er store forskelle på efterskoleelevernes forhold til mad og madlavning. Men for de fleste er mad bare en selvfølge – noget de indtager, fordi det smager godt, eller for at blive mætte.
75% eleverne i undersøgelsen kategoriseres som enten “kropsbevidste fællesskabssøgere” eller “komfortable kødelskere”. De mangler incitament og lyst til at gå i køkkenet, og deres eget forbrug orienterer sig mod fastfood og convenience.
Den manglende interesse i madlavning viser sig også ved ved, at mange elever ikke har meget at sige om betydningen af mad, måltider og deres deltagelse i køkkenarbejdet. Flertallet er tilfredse med maden på skolerne, bare den kommer, når de er sultne.
Selvom madlavning og måltider ikke fylder meget for de unge, interesserer de sig alligevel for en række forhold med relation til mad. Undersøgelsen peger på tre temaer, hvor de unge har brug for hjælp til at koble holdninger med deres handlinger ift. mad: Fællesskab, klima og sundhed.
Ungdomsliv udspiller sig i høj grad i fællesskaber – ikke mindst på efterskolerne, og de unge kobler fællesskaber med indtagelsen af mad. Men fordi en stor del af de unge samtidig viser meget lidt interesse i selv at lave mad, opstår der grobund for stærke ungdomsfællesskaber koblet til indtag af snacks, fastfood og convenience. Dermed kommer forholdet til mad til at stride mod de unges holdninger til sundhed og klima, som langt de fleste går op i.
Rapporten anbefaler derfor at forebygge snacking ved at facilitere mere intime måltidsrammer, samt at motivere de unge til at deltage i køkkenet ved at arbejde med fællesskabet omkring madlavningen og koble den til sundhed og klimadagsorden.
Flertallet af de unge oplever, at de styrker deres køkkenfærdigheder, madlavningslyst og madhorisont, mens de går på efterskole.
Undersøgelsen viser samtidig, at de unges deltagelse i køkkenet på efterskolen især gør en positiv forskel for dem, der i forvejen er interesseret i mad og madlavning.
De 75% af eleverne, der karakteriseres som enten “kropsbevidste fællesskabssøgere” eller “komfortable kødelskere” er dem, der rykker sig mindst i løbet af efterskoleåret.
Men når disse grupper af elever indgår i et åbent, engagerende, inddragende og fællesskabsorienteret efterskolekøkken, øges også deres muligheder for at flytte deres køkkenfærdigheder og madlavningslyst.
Hvad har du lært i køkkenet på efterskolen? (top 5)
De unge taler både om køkkentjansen som hyggelig, sjov og spændende, og som udmattende, kedelig og hård. Noget, som især fylder i de unges fortællinger er, hvad de går glip af under deres køkkentjans. Enkelte elever peger også på, at køkkenet kan være et sted, hvor man kan ”lægge det hele bag sig og tage det med ro”.
Oplevelsen af køkkentjansen afhænger især af køkkenets kultur, elevernes opgaver og relationen til køkkenpersonalet. Sat på spidsen kan man skelne mellem to tilgange til elevernes deltagelse og læring: I den ene slags køkken har eleverne en central rolle og indgår som kompetente medskabere, der udvikler sig gennem processen med at tilberede måltidet. I den anden slags køkken er eleverne midlertidigt på besøg, de indgår primært som aflastning af køkkenpersonalet, og deres læring er adskilt fra køkkenets arbejde.
En stor del af eleverne tager ikke selv initiativ til at blive involveret i køkkenets arbejde. Men ved at have et køkken med en åben kultur, skabes der rum for, at også de mindre madinteresserede elever oplever at have adgang til køkkenet.
Eleverne oplever generelt køkkenpersonalet som en betydelig del af deres relationer på efterskolen. Jo tættere relationer er, desto bedre kan eleverne lide maden, og desto mere overbærende er de for fejl og mangler.
De unge er i en fase af deres liv, hvor deres oplevelser af smag, mad og præferencer er formbare. Derfor får efterskolerne en enormt vigtig rolle i forhold til elevernes maddannelse og i forhold til at flytte eleverne i retning af mere bevidste og sunde valg hvad angår mad og måltider.
Et efterskolekøkken, som kan flytte på eleverne, kalder ifølge undersøgelsen på et køkkenpersonale, som arbejder pædagogisk. Samtidig er det også et køkken som er en åben integreret del af efterskolens liv. Derfor bør man på den enkelte efterskole overveje, hvordan man skal indtænke køkkenpersonalets rolle og kompetencer.
Flere skoler har en ifølge rapporten en lang rejse foran sig med at udvikle eller omdefinere køkkenpersonalets kerneopgaver i en mere integreret og pædagogisk retning, hvis de skal forløse de potentialer, som gør sig gældende i et efterskolekøkken i relation til køkkenfærdigheder og maddannelse.