Køkkentjans og madkultur på efterskolen

En undersøgelse af efterskoleelevernes forhold til mad og madlavning – og hvordan det udvikler sig gennem deres køkkentjans i løbet af efterskoleåret.

Unge halter efter resten af befolkningen, når det kommer til madvaner og færdigheder i køkkenet. Det kan en tur på efterskole være med til at lave om på. Sådan lyder en af konklusionerne i denne undersøgelse af elevernes forhold til mad og deres udbytte af at være med i køkkenet på efterskolen.

3 ud af 4 elever er fjernt fra det at lave mad i et køkken, og deres eget forbrug orienterer sig mod fastfood og convenience. Alligevel oplever en del af eleverne, at de er blevet bedre til at lave mad og har fået mere lyst til at gå i køkkenet i løbet af deres efterskoleår. Når det lykkes, er køkkenets kultur, relationen til køkkenpersonalet og elevernes opgaver og ansvar afgørende faktorer.

Efterskolerne bør derfor se køkkenpersonalet som en del af det pædagogiske personale og gøre køkkenet til en åben og integreret del af efterskolens liv, lyder anbefalingen.

Om rapporten

Rapporten er lavet af Center for Ungdoms-forskning  med støtte fra Nordea-fonden.

Den bygger på 40 kvalitative interviews og 268 spørgeskemabesvarelser fra unge på tre efterskoler.

Nordea-fonden støtter også projektet Efterskolernes køkkentjans,  der ruster køkkenpersonalet til en rolle som kulinariske vejledere for eleverne gennem kurser og workshops.

Mad handler om fællesskab,
klima og sundhed

Madlavning er lavt på dagsorden

Der er store forskelle på efterskoleelevernes forhold til mad og madlavning. Men for de fleste er mad bare en selvfølge – noget de indtager, fordi det smager godt, eller for at blive mætte.

75% eleverne i undersøgelsen kategoriseres som enten “kropsbevidste fællesskabssøgere” eller “komfortable kødelskere”. De mangler incitament og lyst til at gå i køkkenet, og deres eget forbrug orienterer sig mod fastfood og convenience.

Den manglende interesse i madlavning viser sig også ved ved, at mange elever ikke har meget at sige om betydningen af mad, måltider og deres deltagelse i køkkenarbejdet. Flertallet er tilfredse med maden på skolerne, bare den kommer, når de er sultne.

‘Det er bare fedt, når man får en pizza, så er den skåret ud i skiver, og så spiser du den. Eller sushi. Så tager du bare det, og du skal ikke til at skære det ud og sådan.’

39%

kropsbevidste
fællesskabssøgere

36%

komfortable
kødelskere

17%

ambivalente
entusiaster

8%

kost- og
klimakonsekvente

Modstrid mellem holdninger og madvaner

Selvom madlavning og måltider ikke fylder meget for de unge, interesserer de sig alligevel for en række forhold med relation til mad. Undersøgelsen peger på tre temaer, hvor de unge har brug for hjælp til at koble holdninger med deres handlinger ift. mad: Fællesskab, klima og sundhed.

Ungdomsliv udspiller sig i høj grad i fællesskaber – ikke mindst på efterskolerne, og de unge kobler fællesskaber med indtagelsen af mad. Men fordi en stor del af de unge samtidig viser meget lidt interesse i selv at lave mad, opstår der grobund for stærke ungdomsfællesskaber koblet til indtag af snacks, fastfood og convenience. Dermed kommer forholdet til mad til at stride mod de unges holdninger til sundhed og klima, som langt de fleste går op i.

Rapporten anbefaler derfor at forebygge snacking ved at facilitere mere intime måltidsrammer, samt at motivere de unge til at deltage i køkkenet ved at arbejde med fællesskabet omkring madlavningen og koble den til sundhed og klimadagsorden.

‘Altså for mig er det meget vigtigt med stemningen. Jeg er ikke så, altså for mig behøver det ikke at være god mad. Jeg kan sgu spise det meste. Det er mere folkene omkring dig, som jeg synes, gør maden god.’

64%

laver typisk mad sammen
med andre i familien

89%

går i høj eller nogen
grad op i klima

91%

går i høj eller nogen
grad op i sundhed

Man kan udvikle sig i køkkenet
på en efterskole

Madinteresserede unge rykker sig mest

Flertallet af de unge oplever, at de styrker deres køkkenfærdigheder, madlavningslyst og madhorisont, mens de går på efterskole.

Undersøgelsen viser samtidig, at de unges deltagelse i køkkenet på efterskolen især gør en positiv forskel for dem, der i forvejen er interesseret i mad og madlavning.

De 75% af eleverne, der karakteriseres som enten “kropsbevidste fællesskabssøgere” eller “komfortable kødelskere” er dem, der rykker sig mindst i løbet af efterskoleåret.

Men når disse grupper af elever indgår i et åbent, engagerende, inddragende og fællesskabsorienteret efterskolekøkken, øges også deres muligheder for at flytte deres køkkenfærdigheder og madlavningslyst.

Hvad har du lært i køkkenet på efterskolen? (top 5)

Jeg har lært om forskellige råvarer
0%
Jeg har lært om hygiejne
0%
Jeg har lært at bruge køkkenredskaber
0%
Jeg har lært om sund mad og/eller sundhed
0%

70%

kan bruge det, de har lært i
køkkenet på efterskolen

45%

spiser flere grøntsager
efter efterskolen

36%

er blevet bedre til at lave
mad efter efterskolen

Kultur, opgaver og relationer i køkkenet

De unge taler både om køkkentjansen som hyggelig, sjov og spændende, og som udmattende, kedelig og hård. Noget, som især fylder i de unges fortællinger er, hvad de går glip af under deres køkkentjans. Enkelte elever peger også på, at køkkenet kan være et sted, hvor man kan ”lægge det hele bag sig og tage det med ro”.

Oplevelsen af køkkentjansen afhænger især af køkkenets kultur, elevernes opgaver og relationen til køkkenpersonalet. Sat på spidsen kan man skelne mellem to tilgange til elevernes deltagelse og læring: I den ene slags køkken har eleverne en central rolle og indgår som kompetente medskabere, der udvikler sig gennem processen med at tilberede måltidet. I den anden slags køkken er eleverne midlertidigt på besøg, de indgår primært som aflastning af køkkenpersonalet, og deres læring er adskilt fra køkkenets arbejde.

En stor del af eleverne tager ikke selv initiativ til at blive involveret i køkkenets arbejde. Men ved at have et køkken med en åben kultur, skabes der rum for, at også de mindre madinteresserede elever oplever at have adgang til køkkenet.

Eleverne oplever generelt køkkenpersonalet som en betydelig del af deres relationer på efterskolen. Jo tættere relationer er, desto bedre kan eleverne lide maden, og desto mere overbærende er de for fejl og mangler.

‘Du står bare og skærer en million gulerødder ud. (…) Jeg tror ikke, at man lærer så meget om mad. Det er mere en hjælp.’

‘Jeg er blevet overrasket over, at det er sjovere, end jeg havde regnet med, fordi vi får lov til at lave det her mad og sådan noget. Jeg havde ikke regnet med, at vi fik lov at lave så meget med at stå og stege kød og gøre alt klar.’

72%

kan godt lide at være i
køkkenet på efterskolen

54%

har en god relation til
køkkenpersonalet

Køkkenpersonalet er en del af det pædagogiske personale

Anbefalinger for en bedre køkkentjans

De unge er i en fase af deres liv, hvor deres oplevelser af smag, mad og præferencer er formbare. Derfor får efterskolerne en enormt vigtig rolle i forhold til elevernes maddannelse og i forhold til at flytte eleverne i retning af mere bevidste og sunde valg hvad angår mad og måltider.

Et efterskolekøkken, som kan flytte på eleverne, kalder ifølge undersøgelsen på et køkkenpersonale, som arbejder pædagogisk. Samtidig er det også et køkken som er en åben integreret del af efterskolens liv. Derfor bør man på den enkelte efterskole overveje, hvordan man skal indtænke køkkenpersonalets rolle og kompetencer.

Flere skoler har en ifølge rapporten en lang rejse foran sig med at udvikle eller omdefinere køkkenpersonalets kerneopgaver i en mere integreret og pædagogisk retning, hvis de skal forløse de potentialer, som gør sig gældende i et efterskolekøkken i relation til køkkenfærdigheder og maddannelse.

Til efterskolerne:

Styrk køkkenpersonalets pædagogiske kompetencer og deres funktion, placering og rolle på skolen for derigennem at øge elevernes køkkenfærdigheder og mad dannelse.  

Til køkkenpersonalet:

Styrk relationen til eleverne for at give dem en bedre madoplevelse af at være på efterskole. Brug undersøgelsens  fire grupperinger af unge ift. mad til et øget pædagogisk fokus på elevernes forskellige forudsætninger.