Madkultur15

Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Danskernes madlavning

Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner sætter i 2015 fokus på danskernes madlavning.

Madkulturen måler årligt danskernes mad- og måltidspraksis for at pejle sig ind på den madkulturelle udvikling i Danmark.

Målet med undersøgelsen er at bibringe solid viden om danskernes madkultur til gavn for praktikere, professionelle, meningsdannere og beslutningstagere inden for feltet.

Temaet for Madkultur15 er danskernes kompetencer, vaner og praksis i forbindelse med madlavning: Hvilke danskere går oftest i køkkenet, hvor meget tid bruger danskerne på madlavning, og hvor finder danskerne inspiration til madlavningen? Desuden undersøges forskellene i danskernes madlavningskompetencer.

Læs et udpluk af indsigter her på siden eller hent hele undersøgelsen.

Læs hele undersøgelsen her

55%

af danskerne laver hjemmelavet mad fra bunden.

Færre end hver anden mand tilbereder sin egen aftensmad.

Meget interesseret i madlavning

Interesseret i madlavning

Ikke interesseret i madlavning

Andel af kvinder og mænd, der har deltaget i madlavningen, i forhold til hvor interesserede de er i madlavning ↑

Kvinder laver oftere mad end mænd

Det er nærliggende at sige, at det stadig er kvinderne, der står i køkkenet.

I hvert fald viser undersøgelsen, at i husstande, hvor man bor flere sammen, er det tre ud af fire kvinder, der er involveret i madlavningen. Dette gælder kun godt halvdelen af mændene.

Om man deltager i madlavningen, afhænger i høj grad af interesse for at lave mad, både for mænd og kvinder.

Der er en tredjedel flere kvinder med stærk interesse i madlavning, der laver mad en given dag i ugen, sammenlignet med kvinder uden interesse i madlavning. Der er næsten dobbelt så mange mænd, der laver mad, hvis de har en stærk interesse i madlavning, sammenlignet med dem, der ikke har interesse i madlavning.

47%

af danskerne, der spiser
alene, bruger under 15
minutter på at tilberede
aftensmad.

16%

af danskerne, der spiser
med andre, bruger under
15 minutter på at tilberede
aftensmad.

Hvert andet aftensmåltid er hjemmelavet

Mere end hver anden betegner deres aftensmad som helt og aldeles hjemmelavet, og næsten fjerde betegner den som overvejende hjemmelavet.

Disse andele er dog markant forskellige, hvis man sammenligner aldersgrupperne. Andelen af helt og aldeles hjemmelavede aftensmåltider stiger støt med alderen – fra 46% i den yngste gruppe til 66% hos de ældste mellem 65 og 74 år.

De 35-49-årige – en gruppe, hvor der er flere med hjemmeboende børn – har den højeste andel af sammensatte måltider, dvs. måltider med både hjemmelavede og færdigkøbte elementer. Det kan tyde på, at de for at løse tids- og ressourceudfordringer benytter sig af nemme løsninger uden dog at spise flere færdigretter og mere takeaway.

Alle

18-25 år

26-34

35-49 år

50-64 år

65-75 år

Andelen af helt hjemmelavede måltider fordelt på respondenternes alder ↑

18-25 år

26-34 år

35-49 år

50-64 år

65-75 år

Andelen af danskere i forskellige aldersgrupper, der bruger under 15 minutter på at tilberede deres aftensmad ↑

Tid på madlavning

Langt de fleste danskere bruger mindre end 45 minutter på at tilberede aftensmåltidet. De yngre grupper bruger mindre tid end de øvrige.

I weekenden bruger danskerne lidt længere tid på madlavningen end på hverdage. Hvor 71% af danskerne bruger under 30 minutter på at lave mad i hverdagene, bruger 63% under 30 minutter i weekenden.

Når danskerne laver mad i weekenden, er det altså lidt mere arbejdskrævende måltider – og det smitter af på måltiderne, da der også bruges længere tid på at spise i weekenden.

Traditionel dansk mad hitter hos danskerne.

Traditionel og moderne dansk mad

Danskerne spiser især traditionel dansk mad (42%) eller moderne dansk mad (21%), når de selv skal karakterisere den ret, de spiste dagen før.

Når aftensmaden er traditionel eller moderne dansk, er den oftere helt eller delvist hjemmelavet, end når menuen f.eks. står på italiensk. Mens mere end 6 ud af 10 af de traditionelle eller moderne danske aftensmåltider er helt hjemmelavede, gør det sig kun gældende for lidt mere end hvert tredje af de italienske aftensmåltider og hvert fjerde af de amerikanske.

Italiensk og amerikansk er i stedet noget, danskerne køber som færdigretter eller takeaway eller spiser ude på restaurant.

Traditionel dansk

Moderne dansk

Italiensk

Amerikansk

Andelen af aftensmåltider, som er helt og aldeles hjemmelavede, ud fra forskellige kulinariske profiler ↑

Rugbrød med pålæg
Pizza
Suppe
Kylling med kartofler og grønt
Koteletter, schnitzler og mørbradbøf

Rugbrød er favoritten

Danskernes mest populære retter til aftensmad spænder bredt i både type, ingredienser og kulinarisk profil med rugbrød med pålæg, pizza og suppe i top tre.

Der er forskel på, hvad danskerne spiser på hhv. hverdage og i weekender, hvor f.eks. retter baseret på steg er populære i weekenden, men slet ikke når ind på listen over de ti mest populære hverdagsretter.

Rugbrødsmadder, eller smørrebrød, er den mest populære ret til aftensmad. Det kan både være rugbrødsmadder med koldt kød- eller fiskepålæg, men også rugbrød med lune retter som frikadeller, fiskefilet eller medister.

Hvor rugbrød ellers primært har været forbundet med frokostmåltider og højtidsmåltider som jule- og påskefrokoster, indikerer dette, at smørrebrødet også har en rolle som aftensmåltid.

Mere viden

Se flere artikler

thumbnail_Thumbnails-mockup4 — Madkultur18: Madlavning

Madkulturen

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.

Om os

Datasikkerhed