Madkultur17

Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Sådan spiser danskerne

Hver fjerde dansker spiser aftensmad alene – og mange er ensomme. Food trends interesserer os ikke, og selskabet er vigtigere end selve maden. Madkultur17, der måler danskernes forhold til mad og måltider, gør op med fordomme og myter.

Selv om både kogebøger og supermarkedstilbud er tilrettelagt efter børnefamilier, så sidder 25% af danskerne og spiser aftensmad alene. Faktisk er det kun 32% af danskerne, der spiser aftensmåltid sammen med to eller flere.

Madkultur17 (tidl. Madindeks), der måler danskernes syn på mad- og måltidsvaner, har denne gang særligt spurgt ind til rammerne omkring danskernes aftensmad.

Hent Madkultur17 - PDF

25%

af danskerne spiser aftensmad alene på en gennemsnitlig dag.

Kilde: Madkultur17

Det fælles måltid er idealet

Måltidet fra ideal til virkelighed

Når det er tid til aftensmad, samler vi familien om bordet, hvor vi spiser varm, hjemmelavet mad af friske råvarer. Det er det mest udbredte billede på idealmåltidet i Danmark. Men sådan er hverdagsmåltidet langt fra. Det går ofte stærkt ved middagsbordet. I gennemsnit er de danske aftensmåltider overstået på 28 minutter. Alligevel oplever danskernes deres aftensmåltider som positive. Mere end ni ud af ti danskere angiver i undersøgelsen, at der var god stemning ved middagsbordet dagen før.

Selvom fællesmåltiderne er idealet er de udfordrede i nogle familier. I hver tredje husstand, hvor der er mere end én person, mangler der nogen fra husstanden ved middagsbordet på en gennemsnitlig dag. I husstande med store børn (7-18 år), og husstande, hvor der bor flere voksne, er det næsten ved hvert andet aftensmåltid, at der mangler nogen.

“Spiste du aftensmad med alle
andre personer i din husstand i går?”
Andel der svarer ja.

Total

Småbørnsfamilie (0-6 år)

Familie med større børn (7-18 år)

Husstand med flere voksne

Par under 40 år

Par på 40 år eller ældre

Samværet er i centrum

I den danske madkultur er samværet mere i centrum end maden. Selvfølgelig skal maden smage godt. Det svarede over 80% af danskerne. Men spørger man om, hvorvidt godt selskab er vigtigere end selve maden, er der flere, der vælger selskabet fremfor maden. En tredjedel peger på, at selskabet er vigtigst. Omvendt mener en femtedel, at maden er vigtigere. Resten lægger sig i midten.

Det er især yngre par eller familier med børn, der synes, at selskabet er vigtigst. Samværet ved måltidet styrkes ligeledes af, at de fleste danskere oplever, at der spises den samme mad. 74% angiver, at der blev spist helt den samme mad om middagsbordet. Kun 3% oplever, at der blev spist noget helt forskelligt.

Foodtrends interesserer os ikke

Palæo, glutenfri, laktosefri, vegansk og 5:2 kuren. Medierne er fyldt med forslag til diæter og måder at spise på, der efter sigende kan gøre os mere sunde. Men disse fylder i virkeligheden meget lidt i befolkningens madvaner. Kun 1-2 % af danskerne lever efter et af disse kostprincipper. Disse sundhedstrends har altså ikke fået rod i den brede danske befolkning.

Det mest udbredte kostprincip i Danmark er i stedet at spise fedtfattig mad, hvilket 21 % i undersøgelsen angiver, at de gør.

Det hænger godt sammen med, at der også er fokus på fedtet i det officielle arbejde med danskernes kostvaner. Tre ud af de ti officielle kostråd rådgiver om at spare på fedtet: ’Spis mindre mættet fedt’, ’Spis magre mejeriprodukter’ og ’Vælg magert kød og kødpålæg’ lyder det fra Fødevarestyrelsen.

21%

bestræber sig på at
spise fedtfattigt

lever vegetarisk

lever palæo,
glutenfri, laktosefri
eller vegansk

Danskerne oplever færdigkøbt mad som usund

Spørger man danskerne generelt, så mener 14 % at deres aftensmaddagen forinden var usund. Spørger man dem, der spiste hjemmelavet mad, så svarer kun 5 %, at den var usund. Danskerne har til gengæld ikke høje tanker om sundhedstilstanden for takeaway og færdigretter.

Hele 48 % af dem, der spiser takeaway, og 39% af dem, der spiser færdigretter, vurderer at maden er usund. Kun omkring en fjerdedel vurderer i disse to tilfælde, at den var sund. Når maden er hjemmelavet, er vi helt oppe på 71 %, der vurderer, at den er sund.

Husk at sige ‘tak for mad’

Må man sidde med albuerne på bordet? Hvordan skal man konversere om maden? Og hvem må tage først fra fadet? Der findes mange mere eller mindre uudtalte regler for, hvordan man bør opføre sig ved bordet. Danskerne er dog rimelig enige om, hvilke normer for god bordskik ved fællesmåltiderne, der er de vigtigste. Man skal sige ‘tak for mad’. Og man skal sidde ned ved et spisebord og spise maden. Det mener otte ud af ti danskere og et derfor den vigtigste regel for god bordskik. Derudover synes en andel af danskerne, at det er vigtigt…

De fem vigtigste regler for god bordskik
Andel af danskere der synes, det er vigtigt:

At der bliver sagt ‘tak for mad’

At man sidder nede ved spisebordet og spiser maden

At der ikke bruges telefon, tablet eller computer ved bordet

At alle sidder ved bordet, før man begynder på maden

At man bliver siddende ved bordet, til hele selskabet er færdigt med at spise

Løse normer om bordskik udfordrer fællesskabet

Man kan dele danskerne op i dem, der overordnet set går meget op i bordskik og regler, og dem, der går mindre op i det. Omkring en femtedel af befolkningen har mere løse normer for god bordskik. De spiser oftere i sofaen, bruger oftere medier under måltidet, og deres spisevaner er generelt mere usunde. Samtidig oplever de uro under måltidet.

For de danskere, der ikke følger det store flertals gennemsnitlige normer, kan det være udfordrende at indgå i sociale fællesskaber om maden. Således er der en overvægt blandt danskere med løsere normer om bordskik, som foretrækker at spise alene, og som føler det stressende at spise i fællesskab med andre.

Mere viden

Se flere artikler

Header til MK15 — Madkultur15: Madlavning

thumbnail_Thumbnails-mockup4 — Madkultur18: Madlavning

Madkulturen

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.

Om os

Datasikkerhed