Madkultur18:
Måltidet
Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Madkultur18 er en årlig undersøgelse af madkulturen i Danmark. Temaet for 2018 er madlavning, hvor vi undersøger danskernes lyst og evner i køkkenet.
Vi har spurgt danskerne, hvad de spiser til aftensmad, hvem der laver maden, og hvor lang tid de bruger på det. Vi har også spurgt om, hvordan danskerne forholder sig til forskellige aspekter af madlavning.
Madkultur18 er en gentagelse af vores undersøgelse fra 2015, så nu kan vi se, hvordan danskernes madkultur udvikler sig. Det, vi ser, vækker bekymring. På blot tre år kan vi se et skred i danskernes madlavning. Vi bruger mindre tid på det. Maden er mindre hjemmelavet. Mange gør det af pligt og ikke af lyst. Og vores forbrug af færdigretter og take-away vokser støt. Det virker som en ond spiral, der stille og roligt frarøver os vores evne til selv at lave mad.
Og madlavning er vigtigt. Madlavning er nødvendigt for at videreføre og udvikle vores madkultur. Madkultur handler om den måde, vi er sammen og den måde, vi behandler vores kroppe, vores jord og vores medmennesker. En levende madkultur er fundamentet for vores helbred og vores livskvalitet.
Rugbrød er og bliver danskernes mest spiste aftensmåltid, skarpt forfulgt af kylling og pizza i mange former: Hjemmelavet, som take-away, som færdigret og fra frost. Hvis vi tager et mere generelt blik på de mest spiste danske retter, viser det sig, at otte af de mest populære middagsretter i 2018 også var blandt de mest populære i 2015.
De mest populære aftensmadsretter fordelt efter landsdel
er både Fyn, Øst- og Sønderjyllands favorit
er både Sjælland, Bornholm og Hovedstadens favorit
er både Nord- og Vestjyllands favorit
Interessen for madlavning har stor betydning for, om man deltager i madlavningen eller ej. Madkultur18 viser at 61% af de danskere, der er meget interesserede i madlavning, er selv med til at lave deres mad, hvorimod kun 42% af de, der slet ikke er interesserede i madlavning, er med til at lave mad. Det er således i høj grad interessen, der driver madlavningen. Omvendt er det værd at bemærke, at 4 ud af 10 af de danskere, som slet ikke interesserer sig for madlavning, alligevel er med til at lave mad.
I 2015 lavede 55% af danskerne hjemmelavet mad fra bunden.
Deltagelse i madlavning fordelt på forskellige grader af interesse for madlavning
Rød: Deltager i madlavningen
Lyserød: Deltager ikke i madlavningen
Direkte oversat betyder convenience ’bekvemmelighed’. Inden for fødevarer er convenience et samlende begreb for produkter og services, der gør det lettere og mere bekvemt at sætte et måltid mad på bordet. Convenience-produkter er dermed varer, hvor en del af tilberedningen er flyttet fra forbrugerens køkken og ind i et industrielt køkken.
Convenience er ikke nogen ny opfindelse, men det er en kategori i rivende udvikling, og der kommer i disse år mange nye produkter på markedet. I det danske aftenmåltid er andelen af convenience stigende.
Antal af danskernes aftensmåltider, hvori der indgår nemme og færdiglavede convenience-produkter
Aftensmad uden brug af convenience-produkter (inkl. måltider spist på restauranter som takeaway)
Aftensmad med nemme convenience-produkter
Aftensmad med færdiglavede convenience-produkter
Aftensmad med både nemme og færdiglavede convenience-produkter
I 2015 fandt vi ud af, at traditionel dansk mad og moderne dansk mad var de mest populære kulinariske profiler. Så populære, at 63% af alle aftensmåltider blev kategoriseret som enten traditionel eller moderne, dansk mad.
Som det fremgår af figuren, er det (stadig) ikke til at komme uden om den traditionelle danske mad: Hele 46% af danskerne har i år vurderet deres mad til at være ’traditionel dansk mad,’ og det er faktisk en lille stigning siden 2015, hvor 42% af danskerne havde spist traditionelt dansk.
Hvilken type mad spiste danskerne i 2018?