Madkultur19:
Råvarer
Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Denne undersøgelse handler særligt om danskernes forhold til råvarer, hvor vi zoomer ind på, hvordan danskerne tænker, taler og handler i relation til de råvarer, de spiser.
Tilbage i 2016 undersøgte Madkulturen for første gang danskernes forhold til råvarer, og hvilken rolle de spiller i dansk madkultur. I år har vi gentaget en række af de centrale spørgsmål fra 2016. Årets undersøgelse tager derfor ikke blot temperaturen på danskernes madkultur anno 2019, men ser også på udviklingen på dette område.
Har kødet fået en anden rolle på danskernes middagstallerken? Går vi mere op i at reducere madspild ved for eksempel at spise datovarer og rester? Fylder lokale fødevarer mere, og spiser vi stadig hovedsageligt retter, der ikke er årstidsbestemte, men kan serveres året rundt? Det er blot nogle af de spørgsmål, som Madkultur19 besvarer.
Kød er stadig dominerende som ingrediens i danskernes aftensmåltider og indgår i knap fire ud af fem aftensmåltider. I lidt mere end halvdelen af de aftensmåltider, der indeholder kød, er kød hovedingrediensen, hvilket er det samme som for fire år siden. Dog er der en stigning i andelen af aftensmåltider med bælgfrugter samt tofu, plantefars og lignende, men den samlede hyppighed af disse råvarer er dog stadig meget lav.
Udviklingen i andelen af aftensmåltider, der indeholder kød.
Ser vi på, hvor klimavenligt danskerne vil vurdere gårsdagens aftensmåltid, vurderes lige under halvdelen af aftensmåltiderne som klimavenlige i enten meget høj eller høj grad (15%) eller i nogen grad (33%), mens knap en fjerdedel (23%) af måltidernes vurderes til slet ikke eller i lav grad at være klimavenlige. Derudover afslører tallene, at hele 30% af danskerne har svært ved at vurdere om deres måltid er klimavenligt eller ej, idet næsten en tredjedel (30%) svarer ved ikke, hvis man spørger dem til klimavenligheden i gårsdagens aftensmåltid.
af danskere med grundskole som højest gennemførte uddannelse ved ikke, hvor klimavenligt gårsdagens aftensmåltid var
af de 18-25-årige ved ikke, hvor klima- venligt gårsdagens aftensmåltid var.
af de 65-80-årige ved ikke, hvor klimavenligt gårsdagens aftensmåltid var.
Bælgfrugter er en billig og bekvem måde at få mad, da de både kan købes rå og i færdiglavede udgaver såsom kogte på dåse. Men det er altså endnu primært de unge, der har gjort bælgfrugter til en del af deres madrepertoire, hvilket vidner om de store generationsforskelle, der er, i forhold til hvilken rolle forskellige råvarer spiller i madkulturen.
af 18-25-årige spiser kikærter, linser eller kidneybønner en eller flere gange ugentligt.
af 65-80-årige spiser kikærter, linser eller kidneybønner en eller flere gange ugentligt.
Når vi spørger danskerne, om gårsdagens aftensmåltid afspejlede sæsonens råvarer, er det relevant også at bemærke, hvor hjemmelavet måltidet er. Fastfoodburgere og -pizzaer, færdigretter i supermarkedets frysedisk og måltidssalater i køledisken findes ofte i de samme standardiserede udgaver året rundt. Når maden til gengæld er hjemmelavet, kan man i højere grad tage stilling til de råvarer, der skal laves mad af, og man kan lettere prioritere råvarernes friskhed og sæson.
Andelen af aftensmåltider i 2019, der i meget høj, i høj eller i nogen grad afspejler sæsonens råvarer, fordelt på, hvor hjemmelavet aftensmåltidet er.