Madkultur21:

Måltidet

Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Samværet trækker os til aftensbordet

 Det fælles måltid står stærkt i madkulturen i 2021. Næsten  alle danskere spiser aftensmad,  og langt de fleste foretrækker at spise med andre. Alligevel  spiser  1,2 mio.  stadig alene på en typisk aften – og deres måltider er under pres.

Hvert år spørger Madkluturen 2.000 danskere til deres mad- og måltidsvaner. I 2021 har undersøgelsen fokus på måltidet, og hvordan det har udviklet sig i kølvandet på coronapandemien. Vi tager en frisk pejling af måltidets rolle i den danske madkultur og sammenligner resultaterne med den seneste måling af måltidet fra 2017.

Madkultur21 viser, at aftensmåltid er en meget stabil institution i vores madkultur. Stort set alle spiser aftensmad, også selv om vi snacker i løbet af dagen. Fællesskabet om måltidet prioriteres endnu højere nu, end før coronapandemien. Til gengæld går vi oftere på kompromis med den hjemmelavede mad, og mange tolererer fjernsyn og mobiltelefoner ved aftensbordet.

Hver fjerde dansker spiser stadig alene. De får mindre hjemmelavet og mindre sund mad, er mindre tilfredse med måltidet og spisere oftere i sofaen med fjernsynet tændt. Desuden er der en tæt sammenhæng mellem ensomhed og det at spise alene.

Aftensmåltidet er rygraden i den danske madkultur

Hovedmåltiderne har længe sat scenen for den danske madkultur, tidligere med den varme frokost og nu med aftensmåltidet i den absolutte hovedrolle. Netop ved måltiderne bliver det tydeligt, at mad er mere end det, vi putter i munden, når vi er sultne. Maden glider sammen med vaner og forventninger, smag og idealer, traditioner og hverdagspraktik, og frem for alt: Med det at være sammen.

Vi danskere holder i meget høj grad fast i aftensmåltidet. Men vi går i stigende grad på kompromis med den hjemmelavede mad, og mange tolererer fjernsyn eller mobiltelefon ved aftensbordet.

Aftensmåltidet er dagens hovedmåltid

Næsten alle danskere spiser aftensmad på en typisk aften, og for langt de fleste er aftensmåltidet dagens hovedmåltid. Sådan har det set ud siden 2015, hvor vi spurgte danskerne til aftensmåltidet for første gang.

Selvom mange danskere i 2021 snacker i løbet af dagen, rykker det ikke ved aftensmåltidets status som en fast måltidsbegivenhed, vi deler som befolkning. Kun 3 % springer aftensmaden over, mens en femtedel (21 %) dropper morgenmaden, og en femtedel (22 %) undlader at spise frokost på en typisk dag.

78%

ser gårsdagens aftensmåltid som dagens hovedmåltid.

Kilde: Madkultur21

“Hvilke måltider spiste du i går?”

Aftensmad
0%
Morgenmad
0%
Frokost
0%
Eftermiddagssnack
0%
Aften-snack
0%
Formiddags-snack
0%

Det hjemmelavede aftensmåltid er i frit fald

Da Madkulturen i 2015 første gang målte omfanget af hjemmelavet mad, var 55 % af aftensmåltiderne helt og aldeles hjemmelavede. Denne andel er faldet støt lige siden, så det i 2021 blot er 44 % af danskerne, der spiser aftensmad lavet fra bunden på en typisk dag.

Færdigretter og take-away udgør stadig en lille del af aftensmåltiderne. Men andelen er steget markant – fra 5 % færdigretter og 4 % take-away i 2015 til hhv. 8 % og 9 % i 2021. Tiden, vi bruger på at spise, ligger tilgengæld på et stabilt niveau, også selvom vi generelt bruger mindre tid på at lave mad.

“Hvordan vil du beskrive aftensmaden, du spiste i går?”

Helt og aldeles hjemmelavet
0%
Overvejende hjemmelavet
0%
Overvejende færdigmad
0%
Færdigretter
0%
Take-away og mad udefra
0%
Mad spist ude
0%

Fjernsynet er i brug ved mere end hvert tredje aftensmåltid

Næsten halvdelen af danskerne (48 %) gør i 2021 brug af et eller flere medier ved aftensmåltidet på en gennemsnitlig dag. Det har ikke ændret sig signifikant siden 2017.

Når danskerne gør brug af medier ved aftensmåltidet, er det hovedsageligt fjernsynet (flow-TV og streaming), der fylder. Lidt over hver tredje dansker (36 %) ser fjernsyn under måltidet i 2021, hvilket er på niveau med 2017 (37 %).

48%

af danskerne gør brug af et eller flere medier ved aftensmåltidet.

Fællesskabet er blevet endnu vigtigere

I lyset af coronapandemien med restriktioner på det sociale samvær kigger vi denne gang også nærmere på fællesskabet om måltidet og koblingen til bl.a. ensomhed, som vi i år afdækker for første gang.

Flere danskere foretrækker at spise med andre

Fælles måltidsoplevelser er i højere grad blevet en positiv værdi for danskerne i kølvandet på coronapandemien. Markant flere foretrækker at spise sammen med andre, og færre vil hellere spise alene.

I 2021 er syv ud af ti danskere (72 %) uenige eller helt uenige i udsagnet ”Jeg foretrækker at spise alene”, hvor det i 2017 kun gjaldt lidt over halvdelen (55 %). Omvendt er der kun 6 %, der foretrækker at spise alene i 2021, hvilket er halvt så mange som i 2017 (13 %).

1,2 mio.

danskere spiser alene på en typisk aften.

Enighed i udsagnet “jeg foretrækker at spise alene”

Uenig eller helt uenig
0%
Hverken enig eller uenig
0%
Enig eller helt enig
0%

En stor gruppe spiser stadig alene

Selvom det sociale fællesskab om maden betyder mere for danskerne, er der ikke flere danskere, som spiser sammen. Cirka en fjerdedel (27 %) af danskerne spiser alene på en typisk aften. Det svarer til 1,2 mio. danskere. Samtidig er det næsten en femtedel (21 %), der spiser alene langt de fleste dage.

Hvor ofte spiser du aftensmad sammen med andre på en typisk uge?

Hver dag
0%
Stort set hver dag
0%
Et par gange om ugen
0%
Sjældnere
0%

For mange er det et afsavn at spise alene

Når vi ender med at spise alene, er det i mange tilfælde et afsavn. Det viser sig tydeligt hos dem, som spiser alene de fleste dage. Her er det fire ud af ti, som generelt foretrækker at spise med andre. På en typisk aften er der over 330.000 danskere, som spiser alene og samtidig savner selskab. Det gælder flest mænd og flest af de unge voksne.

For dem er kvaliteten af måltidet for alvor under pres. De spiser mere usundt og mindre hjemmelavet, spiser oftere i sofaen med fjernsynet tændt og er mindre tilfredse med måltidet, end dem der spiser med andre.

336.000

spiste alene og savnede selskab på en typisk aften i 2021.

Andele af solospisere som spiste helt hjemmelavet, delvist hjemmelavet eller færdigtilberedt mad

Helt og aldeles hjemmelavet
0%
Overvejende hjemmelavet
0%
Overvejende færdigmad
0%
Færdigretter
0%
Take-away
0%
Mad spist ude
0%

Selvom det fælles aftensmåltid overordnet set holder skansen i 2021, er der brug for at værne om kvaliteten af måltidet og udvikle nye typer af inkluderende måltidsfællesskaber. Aftensmåltidet skal gerne være rygraden i en stærk madkultur, der kan være med til at løse store samfundsudfordringer som ensomhed, livsstilssygdomme og klimakrise.

51%

af måltiderne er sofamåltider, når vi spiser alene.