Madkultur22:

Madlavning

Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Hent rapporten Se webinar: Danskernes madlavning 2022 Hent præsentation fra webinar

Madlavningen er under pres

Mindre hjemmelavet mad, flere færdigretter og færre børn i køkkenet. Det er bare nogle af de resultater, som årets madkulturundersøgelse om danskernes madlavningsvaner peger på.

Hvert år spørger Madkulturen over 2.000 danskere til deres mad- og måltidsvaner. I 2022 har undersøgelsen fokus på madlavning. Vi tager en frisk pejling af madlavningens rolle i den danske madkultur og sammenligner resultaterne med den seneste måling af madlavning fra 2018.

Madkultur22 viser en ændring i danskernes forhold til madlavning. Vi lægger nu betydelig mindre vægt på at spise hjemmelavet mad end for bare få år siden, og set over en længere årrække bliver de hjemmelavede måltider stadig oftere erstattet af færdigretter, takeaway og restaurantbesøg. Efter en periode under coronapandemien med mere tid i køkkenet, er det nu igen hver tredje af os, der bruger under 15 minutter på at lave mad på en typisk aften. Og mens børnene under pandemien var mere med i køkkenet, har deres deltagelse i madlavningen nu ramt et nyt lavpunkt.

Hent Madkultur22 som pdf

Udvalgte resultater

Hjemmelavet mad fylder mindre

Den hjemmelavede mad fylder stadig mindre i vores madkultur: Vi laver mindre mad end tidligere, vi gør det på kortere tid, og det er blevet mindre vigtigt for os at spise hjemmelavet mad. Med andre ord er madlavningen under pres.

Grafen herunder viser udviklingen i aftensmåltider på de danske middagsborde, som er helt eller delvist hjemmelavede – det vil sige måltider, der ikke er hverken færdigretter, takeaway eller mad spist ude. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke har fået en hjælpende hånd til madlavningen – for det får de fleste af os hver dag i form af convenienceprodukter. Det er også værd at hæfte sig ved, at hele 6 procentpoint af måltiderne er rykket ud af køkkenet i 2022 sammenlignet med 2015.

47%

af alle måltider var helt og aldeles hjemmelavede i 2022. I 2016 var det 55%.

Aftensmåltider, der er helt eller delvist hjemmelavede

2022

2018

2015

At madlavningen er under pres ser vi for eksempel på den tid, vi bruger i køkkenet. Efter et lille opsving under corona bruger vi nu igen mindre tid på at lave mad. 27 minutter i gennemsnit, tager det os danskere at lave aftensmad. Og næsten hvert tredje aftensmåltid bliver lavet på under 15 minutter. Det gjaldt kun godt hver fjerde i 2020.

Den korte tid i køkkenet peger på, at madlavning for mange er en hverdagspligt, der helst skal klares hurtigst muligt for at efterlade tid og overskud til alle de andre ting, der også fylder i et travlt hverdagsliv. Vores madkultur er blevet fortravlet.

For travlt til børn i køkkenet

At madlavningen er under pres, ses også tydeligt ved, at vi sjældent har børnene med i køkkenet. Det tager længere tid at lave mad, når børnene er med – tid, som mange børnefamilier ikke har i hverdagen.

Under corona-nedlukningerne i 2020 havde næsten hver femte dansker fra en børnefamilie (19 %) børn med i køkkenet på en typisk aften. Nu gælder det mindre end hver tiende (9 %), hvilket er endnu lavere end niveauet fra 2018.

Selvom mange forældre oplever, at de har et ansvar for børnenes maddannelse, mangler de tid til at dyrke børnenes madglæde i hverdagen.

9 %

af børnefamilierne havde børn med i køkkenet i 2022. I 2018 var det 15 %.

Vi spiser velkendt og spontant

Når vi spørger til, hvad danskerne fik at spise i går, er det typisk de samme retter, der går igen. Vi laver ofte det samme – og kaster os sjældent ud i nye retter.

Vi er altså i høj grad vanedyr. Både hver især, når vi står og skal finde på aftensmenuen, men også på landsplan. Der er derfor ikke stor udskiftning i top-5 over de retter, der oftest havner på middagsbordet, når vi selv laver mad, sammenlignet med tidligere års undersøgelser.

Derudover viser undersøgelsen, at 58 % af danskerne ofte planlægger måltidet kort før, at vi laver mad. Hvis vi ser på de unge mellem 18-25 år, gælder det hele 65 %. Og når vi ikke planlægger vores måltider, skaber det forudsætninger for, at vi tyr til lette, hurtige løsninger.

66%

af danskerne kan lide at prøve nye retter.

Convenience er afgørende for vores madlavning

Knap 3 ud af 4 bruger et eller flere convenience-produkter i madlavningen på en typisk aften.

Ordet convenience er afledt af det engelske ord for ”bekvemt” og bruges om madvarer, der på den ene eller anden måde skal gøre den daglige madlavning nemmere for os. Convenience kan omfatte alt fra opblødte bønner på dåse og snittede grøntsager som elementer i madlavningen, til færdigretter som frysepizza eller lasagne, der kan opvarmes og udgøre et måltid i sig selv.

Begrebet dækker kort sagt alle typer af madvarer, hvor en del af tilberedningen allerede er klaret, inden de havner hjemme hos os i køkkenet.

Convenience giver tid og overskud i hverdagen

Tid er en vigtig faktor i madlavningen – 71% bruger convenience-produkter, fordi de sparer tid ved ikke selv at lave maden fra bunden.

Derudover svarer 63% af danskerne, at bruger convenience-produkter, fordi de godt kan lide produktet. Til det hører, at vi ser et helt andet udbud af convenience-produkter i dag (f.eks. færdigretter), som er mere sunde og friske, end vi gjorde tidligere.

Som et tredje parameter svarer 53% af danskerne, at de bruger convenience-produkter, fordi beslutningen om, hvad de skulle spise til aftensmad, blev nemmere.

72%

af dem, der laver mad, bruger convenience-produkter i madlavningen på en typisk aften.

Vi vil gerne spise klimavenligt, men har svært ved at skære ned på kødet

Selvom 7 ud af 10 vil gerne ændre madvaner af hensyn til klima, ser vi stadig, at kød eller fjerkræ indgår i 3 ud af 4 (74 %) aftensmåltider, når vi spørger danskerne, hvad de fik at spise i går.

Når vi ser på kød og klima alene, er det dog også kun hver femte dansker, der bestræber sig på at lave mad uden eller med kun lidt kød af hensyn til bæredygtighed og klima. Og her er der en klar overrepræsentation af unge – og omvendt en klar underrepræsention af dem over 50. De unge, ved vi, er også dem, der er allermest villige til at omlægge deres madvaner af hensyn til klima og bæredygtighed.

”Jeg bestræber mig på at lave mad uden kød/med lidt kød af hensyn til klima og bæredygtighed”

Enig eller meget uenig

Hverken enig eller uenig

Uenig eller meget uenig

Ved ikke

1/5

bestræber sig på at lave mad med mindre kød af hensyn til klima.

Storbykvinder driver den grønne omstilling

Undersøgelsen viser, at hvor 74 % af mænd fra storbyerne spiser kød til aftensmad på en typisk aften, gælder det kun 62 % af kvinderne. Det skal ses i lyset af, at andelen af mænd og kvinder fra storbyen, som spiste kød et typisk aftensmåltid i 2018 var hhv. 76 % og 72%. Det er altså kvinder i storbyerne, der for alvor er begyndt at drive den grønne omstilling.

De er derfor værd at fokusere opmærksomheden på i forhold til bevægelserne mod en mere grøn madkultur. Omvendt bør vi også rette blikket mod særligt børnefamilier (og de 34-64-årige), der er de grupper, der oftest bruger kød i madlavningen på en typisk aften.

Tilsammen er befolkningens brug af kød i madlavningen dog stabil, trods begyndende forandringer for særligt kvinder i storbyen.

Andele, der spiser kød på en typisk aften

2018 (Mænd i storbyen)

2022 (Mænd i storbyen)

2018 (Kvinder i storbyen)

2022 (Kvinder i storbyen)

Mere viden

Se flere artikler

thumbnail_Thumbnails-mockup4 — Madkultur18: Madlavning

Madkulturen

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.

Om os

Datasikkerhed