Madkultur22:
Madlavning
Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Mindre hjemmelavet mad, flere færdigretter og færre børn i køkkenet. Det er bare nogle af de resultater, som årets madkulturundersøgelse om danskernes madlavningsvaner peger på.
Hvert år spørger Madkulturen over 2.000 danskere til deres mad- og måltidsvaner. I 2022 har undersøgelsen fokus på madlavning. Vi tager en frisk pejling af madlavningens rolle i den danske madkultur og sammenligner resultaterne med den seneste måling af madlavning fra 2018.
Madkultur22 viser en ændring i danskernes forhold til madlavning. Vi lægger nu betydelig mindre vægt på at spise hjemmelavet mad end for bare få år siden, og set over en længere årrække bliver de hjemmelavede måltider stadig oftere erstattet af færdigretter, takeaway og restaurantbesøg. Efter en periode under coronapandemien med mere tid i køkkenet, er det nu igen hver tredje af os, der bruger under 15 minutter på at lave mad på en typisk aften. Og mens børnene under pandemien var mere med i køkkenet, har deres deltagelse i madlavningen nu ramt et nyt lavpunkt.
Knap 3 ud af 4 bruger et eller flere convenience-produkter i madlavningen på en typisk aften.
Ordet convenience er afledt af det engelske ord for ”bekvemt” og bruges om madvarer, der på den ene eller anden måde skal gøre den daglige madlavning nemmere for os. Convenience kan omfatte alt fra opblødte bønner på dåse og snittede grøntsager som elementer i madlavningen, til færdigretter som frysepizza eller lasagne, der kan opvarmes og udgøre et måltid i sig selv.
Begrebet dækker kort sagt alle typer af madvarer, hvor en del af tilberedningen allerede er klaret, inden de havner hjemme hos os i køkkenet.
Tid er en vigtig faktor i madlavningen – 71% bruger convenience-produkter, fordi de sparer tid ved ikke selv at lave maden fra bunden.
Derudover svarer 63% af danskerne, at bruger convenience-produkter, fordi de godt kan lide produktet. Til det hører, at vi ser et helt andet udbud af convenience-produkter i dag (f.eks. færdigretter), som er mere sunde og friske, end vi gjorde tidligere.
Som et tredje parameter svarer 53% af danskerne, at de bruger convenience-produkter, fordi beslutningen om, hvad de skulle spise til aftensmad, blev nemmere.
af dem, der laver mad, bruger convenience-produkter i madlavningen på en typisk aften.
Selvom 7 ud af 10 vil gerne ændre madvaner af hensyn til klima, ser vi stadig, at kød eller fjerkræ indgår i 3 ud af 4 (74 %) aftensmåltider, når vi spørger danskerne, hvad de fik at spise i går.
Når vi ser på kød og klima alene, er det dog også kun hver femte dansker, der bestræber sig på at lave mad uden eller med kun lidt kød af hensyn til bæredygtighed og klima. Og her er der en klar overrepræsentation af unge – og omvendt en klar underrepræsention af dem over 50. De unge, ved vi, er også dem, der er allermest villige til at omlægge deres madvaner af hensyn til klima og bæredygtighed.
”Jeg bestræber mig på at lave mad uden kød/med lidt kød af hensyn til klima og bæredygtighed”
Undersøgelsen viser, at hvor 74 % af mænd fra storbyerne spiser kød til aftensmad på en typisk aften, gælder det kun 62 % af kvinderne. Det skal ses i lyset af, at andelen af mænd og kvinder fra storbyen, som spiste kød et typisk aftensmåltid i 2018 var hhv. 76 % og 72%. Det er altså kvinder i storbyerne, der for alvor er begyndt at drive den grønne omstilling.
De er derfor værd at fokusere opmærksomheden på i forhold til bevægelserne mod en mere grøn madkultur. Omvendt bør vi også rette blikket mod særligt børnefamilier (og de 34-64-årige), der er de grupper, der oftest bruger kød i madlavningen på en typisk aften.
Tilsammen er befolkningens brug af kød i madlavningen dog stabil, trods begyndende forandringer for særligt kvinder i storbyen.
Andele, der spiser kød på en typisk aften