Madkultur24:

Måltidet

Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Er det fælles måltid under pres?

Det fælles aftensmåltid er stadig er en vigtig institution i vores madkultur. Stort set alle spiser aftensmad på en gennemsnitlig aften, godt tre fjerdedele har selskab ved aftensbordet, og vi bruger lige så lang tid på måltidet som tidligere.

Denne elvte undersøgelse af mad- og måltidsvaner i Danmark, har fokus på måltidet. Den bygger på svar fra 2.156 respondenter fra maj og juni 2024 om de måltider, man har spist dagen forinden – med hovedvægt på aftensmåltidet, som for langt de fleste er dagens vigtigste.

Ved måltiderne bliver det tydeligt, at mad er mere end det, vi putter i munden, når vi er sultne. Maden glider sammen med vaner og forventninger, smag og idealer, traditioner og hverdagspraktik, og frem for alt: Med det at være sammen. Men hvordan står det til med det fælles måltid i Danmark i 2024? Holder vi fast i at spise på aftalte tidspunkter og at prioritere samværet om aftensbordet? Eller er det fælles måltid ved at give efter for det stigende livstempo, som allerede har påvirket madlavningen i retning af mindre hjemmelavet mad og flere hurtige løsninger (Madkulturen 2022)?

Hent Madkultur24 som pdf

Udvalgte resultater

Hovedmåltiderne markerer dagsrytmen

Hovedmåltiderne har længe sat scenen for den danske madkultur. I modsætning til ustruktureret snacking er måltiderne knyttet til bestemte tidspunkter på dagen og til bestemte forventninger, både hvad angår maden og rammerne. Det gælder for morgenmaden, frokosten og aftensmaden, som vi i Danmark anser for hovedmåltider (Madkulturen 2021).

Vi har undersøgt befolkningens spisemønstre ved at spørge: ”Hvilke måltider eller mellemmåltider spiste du i går?”. Svarene bekræfter, at morgenmad, frokost og aftensmad spiller en hovedrolle i vores madkultur, selvom også mellemmåltider og snacks er en vigtig del af spisemønstret for mange.

48%

af samlevende spiser typisk på faste tidspunkter.

Hvilke måltider eller mellemmåltider spiste du i går?

Aftensmad

Frokost

Morgenmad

Eftermiddags-snack

Aften-snack

Natmad

Brunch

Ved måltidet glider maden sammen med vaner, smag og idealer, traditioner og hverdagspraktik, og frem for alt: Med det at være sammen. Måltiderne er i den forstand en fælles rygrad i vores madkultur. Hvor den varme frokost tidligere var det vigtigste måltid, har aftensmåltidet fra og med industrialiseringen gradvist taget hovedrollen, så aftensmåltidet er nu det, flest spiser, som vi bruger længst tid på, hvor variationen i maden er størst, og hvor vi hyppigst spiser med andre.

På en typisk dag i 2024 spiser ni ud af ti af os ved mindst to af hovedmåltiderne, og måltiderne markerer dermed en fælles rytme i vores dag. Dog er der forskel på, hvor struktureret vores spisemønster er, alt efter vores livssituation.

Aftensmåltidet har stor tilslutning

Aftensmåltidet, forstået som et stort måltid sidst på dagen, spiller en meget central rolle i madkulturen i Danmark. Tilslutningen til aftensmåltidet har været stabil over en årrække, ligesom tiden, vi bruger på at spise, ligger stabilt på ca. 28 minutter i gennemsnit. Også de typiske retter på aftensbordet går igen år efter år – i 2024 med rugbrød og pålæg som det mest udbredte måltid.

Mens flere end tidligere springer morgenmad og frokost over, har tilslutningen til aftensmåltidet været uændret de seneste otte år. Det er stadig kun 3 %, som ikke angiver, at de har spist aftensmad på en typisk aften.

78%

opfatter aftensmåltidet som dagens vigtigste måltid (Madkulturen 2021).

Morgenmad og frokost er knap så hellig

Selvom morgenmad og frokost også spiller en vigtig rolle, er kulturen omkring disse to hovedmåltider mere løs. De bliver oftere sprunget over, hvis vi ikke lige er sultne, og særligt morgenmad spises tit alene.

Når morgenmaden droppes, er det typisk som led i et generelt mønster, hvor man ikke føler sult i starten af dagen eller følger et kostprincip. Til frokost er det i højere grad konkrete omstændigheder den enkelte dag, der spiller ind. Fx er der flere, som dropper frokosten i weekenden, eller som springer den over på en given dag, fordi man har for travlt eller glemmer at spise.

På en typisk dag i 2024 er det lidt over hver fjerde, som dropper hhv. morgenmad og frokost, og hver tiende, som dropper begge dele. Det er flere, end første gang vi målte i 2021. Samtidig er der færre end tidligere, som angiver at have faste spisetider.

25%

af unge under 25 år, der ikke spiser morgenmad, forklarer det med, at de hellere vil sove længere.

Aftensbordet er en social begivenhed

Aftensmåltidet er det mest sociale hovedmåltid. Langt flere spiser sammen til aften og lægger mere vægt på, at måltidet er hyggeligt, end det er tilfældet ved morgenmad og frokost. Den stærke betoning af aftensmåltidets sociale funktioner gælder for alle aldersgrupper.

Samværet ved aftensbordet er en stærk værdi

Selskabet har altid været en vigtig del af det, der trækker os til middagsbordet. I 2024 er der stadig et flertal, som foretrækker at have selskab ved måltiderne, og på en typisk aften er det syv ud af ti, som spiser sammen med andre.

Aftensmåltidets sociale karakter afspejler sig også i en stor opbakning til bordskikke, normer og traditioner, der knytter sig til aftensmåltidet som institution. Fx er vi meget enige om, at det er vigtigt at få talt sammen under måltidet, og at man siger tak for mad.

I 2024 ser vi, at et flertal foretrækker at spise med andre, og at selskabet for mange er vigtigere end selve maden. Desuden lægger flere end tidligere vægt på de sociale aspekter af måltidet, måske som en reaktion på de nyligt overståede restriktioner på socialt samvær under coronapandemien.

72%

Spiser sammen med andre i 2024.

Når vi spiser sammen, gør vi mere ud af måltidet

Det fælles måltid bliver i langt de fleste tilfælde spist ved et bord, vi bruger i gennemsnit en halv time på at spise, og vi lægger oftere skærmene fra os. Når vi er alene, er det omvendt halvdelen af måltiderne, som foregår i sofaen. Vi spiser i gennemsnit 9 minutter hurtigere og i langt de fleste tilfælde i selskab med et eller flere medier.

Selve maden på aftensbordet er også anderledes, når vi spiser sammen. Den består oftere af flere retter, af flere forskellige råvarer og er oftere hjemmelavet, end når vi spiser alene.

Man ser også en mere positiv vurdering af måltidet, når vi spiser sammen. Vi er især mere tilfredse med rammerne, men vi har også en mere positiv vurdering af selve maden og af, hvor sundt måltidet var.

“Tilfredsheden er markant højere, når vi spiser sammen, end når vi spiser alene”

Udvikling i måltidskulturen

I 2024 kan vi spore tre udviklinger mod løsere rammer for de fælles aftensmåltider. Flere har en uformel tilgang til måltidet. Flere samlevende spiser hver for sig. Og mobiltelefonerne tager i højere grad plads ved det fælles aftensbord.

Mere uformel tilgang til måltidet

Når det er sagt, kan vi i 2024 se en udvikling mod en mere uformel tilgang til aftensmåltidet. Flere har et uformelt måltidsideal, vi går mindre op i bordskikkene end tidligere, og vi inviterer oftere gæster på et måltid i sofaen, evt. med takeaway på menuen.

Et uformelt måltidsideal hænger sammen med en praksis med mere mediebrug, spisning alene, mindre hjemmelavet mad og flere sofamåltider. Den største udvikling mod et mere uformelt måltidsideal er netop sket blandt dem, der dagen i forvejen har spist alene, brugt medier under måltidet eller spist i sofaen. Det vidner om en tæt sammenhæng mellem måltidsidealet og vores måltidspraksis.

I Madkultur17, Madkultur21 og Madkultur24 har vi spurgt ind til en række normer og bordskikke, der knytter sig til aftensmåltidet. På den bagrund, kan vi, af svarene, skelne mellem personer, med et formelt måltidsideal, hvor man går meget op i bordskik og i at holde på formerne, og et uformelt måltidsideal, hvor man tager mere let på de fleste af normerne

79%

synes det er vigtigt at sige “tak for mad”.

Flere har et uformelt måltidsideal.

Flere spiser hver for sig

I 2024 er der lidt flere, der spiser alene, end der var i 2017. Den udvikling er drevet af en ændring blandt dem, der bor med andre.

En mere markant udvikling er, at flere samboende nu spiser hver for sig – dvs. uden at alle i husstanden er til stede. I 2024 gælder det fire ud af ti, mod tidligere hver tredje. Denne udvikling er mest udtalt blandt unge under 25 år. Til gengæld står børnefamilierne ud som den gruppe, der stadig holder fast i det fælles måltid for alle i husstanden – og som oftest savner selskab, når man må spise alene.

Selvom det at spise sammen står centralt i vores madkultur, er det langt fra alle, der oplever det som et problem at spise alene. I Madkultur21 svarede mere end otte ud af ti af dem, der spiste alene, at de syntes, det var rart selv at kunne bestemme over måltidet (Madkulturen 2021).

25%

savner selskab ved måltidet, når de spiser alene.

Mobilen tager plads ved det fælles bord

Efterhånden som mobiltelefonerne tjener flere og flere funktioner for os, bliver de i højere grad en del af måltidssituationerne i hverdagen. I 2024 er det således halvdelen af aftensmåltiderne, som foregår med medier, og vi kan se, at særligt brugen af mobiltelefon under måltidet er steget voldsomt siden 2017.

Stigningen er især sket ved de måltider, vi spiser med andre. Selv når vi har gæster, er det nu blevet langt mere almindeligt at have mobiltelefonen i hånden under måltidet. Dog er der fortsat flest måltider med medier, når vi spiser alene.

Den mere hyppige brug af mobiltelefon under aftensmåltidet gælder for alle aldersgrupper. Dog er det stadig de unge, som oftest hiver mobilen frem under måltidet. Tilsvarende har de unge en langt mere afslappet holdning end de ældre til, om man bruger medier under måltidet.

11%

af de 18-25 årige brugte telefon ved aftensmaden i 2017.

30%

af de 18-25 årige brugte telefon ved aftensmaden i 2024.

“Synes du, det er vigtigt, at der ikke bruges medier under måltidet, fx TV, telefon, tablet eller computer?” Kun svar for “vigtigt” og “meget vigtigt”.

18-25 år

26-34 år

35-49 år

50-64 år

65-80 år

Mere viden

Se flere artikler

top ti aftensmåltider — Top-10 aftensmåltider i 2025

lyserød baggrund 16-9 — Madkultur24: Måltidet

Madkulturen

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.

Om os

Datasikkerhed

Adresse

Madkulturen
Holbergsgade 6
1057 København K

CVR: 3356 0338
EAN: 5798 000 877 900

Elektronisk fakturering

Mød vores medarbejdere

Stillinger

Nyhedsbrev

Indsigt, inspiration og invitationer. Hver måned i din indbakke.

Tilmeld dig her