Madkultur25:

Madlavning

Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Vi holder fast i hjemmelavet mad – bare ikke helt fra bunden

Madkultur25 sætter fokus på madlavningen, som vi undersøgte første gang i 2015. I løbet af de 10 år er den overordnede udvikling gået mod hurtigere madlavning, og mod at hjemmelavede måltider erstattes af færdigretter, takeaway eller udespisning. Dette skred i kulturen for hjemmelavet mad ser nu ud til at bremse op.

I 2025 er det igen 8 ud af 10, som får hjemmelavet mad til aften, hvilket er en anelse flere end i 2022.

Madlavningen anno 2025 bærer stadig præg af en hverdag med tempo og travlhed. Et gennemsnitligt aftensmåltid laves på 26 minutter, og 3 ud af 10 bruger under 15 minutter i køkkenet på en typisk aften. Det kan bl.a. lade sig gøre, fordi 3 ud af 4 bruger forberedte madvarer som snittet grønt, færdiglavet brød og færdige dressinger som en del af madlavningen.

Vi ser samtidig, at flere forældre igen giver sig tid til at have børnene med i køkkenet, hvilket ellers har været nedadgående. Til gengæld er der modvind i det grønne køkken og generelt taber klimahensynet terræn.

I rapporten kan du læse meget mere om madlavningen anno 2025.

Hvordan ser madlavningen ud i forskellige faser i livet? Hvordan er opgaverne i køkkenet fordelt i familierne? Og hvordan står det til med den grønne madlavning?

Hent Madkultur25 som pdf

Udvalgte resultater

Det hjemmelavede aftensmåltid er stabilt

Her i Danmark er det meste af aftensmaden hjemmelavet. Det er en grundsten i vores madkultur at lave mad selv.

Næsten halvdelen af befolkningen får helt hjemmelavet mad til aftensmad – et niveau, der har været faldende i længere tid, siden Madkulturen begyndte at måle i 2015, men som har stabiliseret sig de seneste år. Der er dog tydelige aldersforskelle, og her er det de ældre, der spiser markant mere hjemmelavet mad end unge.

Hjemmelavethed betyder noget for hele måltidsoplevelsen

Både smag, sundhedsværdi og klimavenlighed stiger, jo mere hjemmelavet vores mad er. Faktisk synes 97 % af dem, der spiser et helt og aldeles hjemmelavet aftensmåltid, at aftensmaden smager godt, mens det gælder for 80 % af dem, der spiser en færdigret.

Når det gælder oplevelsen af sundhed i måltidet, er forskellene endnu større. Godt 6 ud af 10 af dem, der spiser helt og aldeles hjemmelavet aftensmad, vurderer måltidet som sundt, mens det kun gælder knap 1 ud af 5, der spiser en færdigret.

I samme tråd kan man se, at andelen af takeaway-måltider er faldet en smule. Det tyder på, at nogle er gået fra at uddelegere madlavningen til selv at gribe grydeskeen.

79%

af befolkningen spiser hjemmelavet mad på en typisk aften i 2025.

Hvor hjemmelavet er aftensmaden? (i %)

Aftensmad skal være nemt, hurtigt og kunne laves uden opskrift

For manges vedkommende må den daglige madlavning gerne gå hurtigt. Lige som niveauet for hjemmelavet mad ser vi dog nu, at kurven for den hurtige madlavning er fladet ud. Vi laver således fortsat meget af vores mad hurtigt, men det ser ikke ud til at blive stadig hurtigere. En potentiel forklaring på dette kan være, at vi simpelthen har nået et lavpunkt for, hvor hurtigt det er muligt at tilberede den mad, vi spiser.

Vi bruger i gennemsnit 26 minutter på at lave aftensmad. Hele 70% af vores aftensmåltider tilberedes på 30 minutter eller mindre. Når det kan lade sig gøre at komme i mål på så relativt kort tid, kan det blandt andet skyldes, at mange bruger forberedte madvarer i deres madlavning. I 2025 bruger 3 ud af 4 forberedte madvarer i tilberedningen af aftensmaden, og 3 ud af 4 svarer, at de vælger de forberedte madvarer, fordi de sparer tid ved ikke at lave dem fra bunden.

78%

opfatter aftensmåltidet som dagens vigtigste måltid (Madkulturen 2021)

Hjemmelavet er ikke det samme som ‘fra bunden’

Generelt vurderer vi vores måltider som mindre hjemmelavede, når der indgår forberedte madvarer. Der er med andre ord enighed om, at maden bliver mindre hjemmelavet, når der indgår madvarer, vi ikke selv har forberedt hjemme i køkkenet.

Men der er nuancer i den opfattelse. De kommer især til syne, når vi zoomer ind på de måltider, der scorer 10 på ‘hjemmelavet-skalaen’ og dermed er så hjemmelavede, som de kan blive. 46 % af disse indeholder også forberedte madvarer, og i 21 % af dem er der tale om forberedte måltidsdele, der ofte kan spises næsten uden tilberedning.

’Hjemmelavet’ er altså ikke nødvendigvis lig med ’fra bunden’, men betyder i højere grad, at der er blevet lagt en indsats hjemme i køkkenet.

46%

af dem, der angiver, at deres aftensmåltid er ’10 – fuldstændig hjemmelavet’, har brugt forberedte madvarer i tilberedningen.

Madlavning i børnefamilierne

Når man lever som børnefamilie, er der nogle særlige vilkår og forudsætninger, der har indflydelse på den måde, man laver mad. For mange betyder det mindre tid samtidig med et ønske om at servere hjemmelavet mad. Hensyn til sundhed og smagsløg gør også, at børnefamilierne holder særligt fast i kødretterne og har svært ved at integrere den grønne madlavning i hverdagsrullet.

Flere børn er kommet med i køkkenet

I 2025 ser vi en stigning i inddragelsen af børn i hverdagskøkkenerne. 14% af børnefamilierne har børnene med i køkkenet på en typisk aften, og dermed er der sket en betragtelig stigning siden 2022, hvor tallet lå på 9%. Det går altså den rette vej med at få fremtidens hverdagskokke med i køkkenet.

Det er særligt de ældre børn, der har indtaget køkkenet. I 2022 var det kun 6 % af de 7-17-årige, der var med til at lave mad, mens det i 2025 er hele 16 %.

Børnefamilier i krydspres

Mange familier med børn står ofte i et dilemma. De vil gerne prioritere hjemmelavet mad – og spiser det lige så ofte som resten af befolkningen – men oplever samtidig at have mindre tid til at lave det.

26 % af forældrene angiver, at de ofte ikke har tid til at lave hjemmelavet mad, hvilket kun gælder 17 % af dem uden børn. Trods dette krydspres bruger forældre generelt længere tid i køkkenet. De bruger i gennemsnit 29 minutter på at tilberede aftensmaden, mod 26 minutter for dem uden hjemmeboende børn. Samtidigt bruger kun hver femte børnefamilie under 15 minutter i køkkenet, mod hver tredje uden hjemmeboende børn.

For at få hverdagen til at hænge sammen trækker mange på forberedte måltidsdele, men undgår dog i højere grad færdigretter og bruger flere ikke-forarbejdede madvarer end andre.

Når børnefamilierne bruger længere tid i køkkenet, selvom de ikke føler, de har tid nok, kan det ses som en måde at forsøge at lykkes med at leve op til sine værdier og idealer for familielivet.

21%

af børnefamilierne laver aftensmad på under 15 minutter.

33%

af den øvrige befolkning laver aftensmad på under 15 minutter.

Udfordringer med grøn mad

Børnefamilier serverer oftere kød til aften end andre befolkningsgrupper. 78 % angiver, at der var kød i gårsdagens aftensmåltid, mod 73 % blandt dem uden børn.

Mindre overskud, hensynet til børnenes ernæring og trygheden ved velkendte retter er en del af grunden til, at forældre oftere end andre serverer kød til aftensmaden. Et af resultaterne er, at madvaner med fokus på kød bliver givet videre til næste generation, hvilket er med til at fastholde kødets centrale rolle i vores madkultur over tid.

Det grønne køkken har trange kår

Madkulturens undersøgelse viser igen, at vi har svært ved at give slip på kødet.
Kød er nemlig lige så ofte at finde på middagstallerkenerne, som det var for 10 år siden. Når vi endelig spiser et kødfrit måltid, tilberedes det ofte hurtigere, hvilket vidner om, at det vegetariske måltid ikke har samme status som måltidet med kød eller fisk. Og bælgfrugterne har stadig svært ved at finde vej ind i hverdagskosten, på trods af Fødevarestyrelsens anbefaling om at spise 100 gram om dagen.

Kød er en søjle i aftensmaden

På 3 ud af 4 middagstallerkener er der kød – og sådan har det været de sidste 10 år. Men kød dominerer ikke blot vores madlavning, men også vores tanker om, hvad vi skal spise.

For over halvdelen, 56%, er det nemlig oftest kødet, der afgør, hvad der ellers skal serveres til aftensmåltidet. Kødet centrale position – og særstatus – i vores madlavning og madkultur bliver også tydeligt, når vi ser på gæstemåltiderne. Gæstemåltidet er et særligt måltid, som vi gør noget ekstra ud af, og det er derfor sigende, at vi oftere serverer kød, når vi har besøg. Der indgår kød i 81 % af gæstemåltiderne, mens det gælder 73 % af de øvrige måltider.

81%

af gæstemåltider indeholder kød.

Klimahensynet er gået ned

Det er efterhånden velkendt, at vores nuværende madvaner ikke er bæredygtige i det lange løb, og at der er behov for, vi omlægger dem i en mere planterig retning. Dog tyder det på, at viljen til den omstilling er en smule dalende. Færre angiver således i 2025, at de er villige til at ændre madvaner af hensyn til klimaet. Samtidig ses en stigning i den anden ende af skalaen: I 2025 svarer 14 % således, at de slet ikke vil ændre vaner, hvilket kun gjaldt 9 % i 2022.

Dette underbygges også af et lille fald i, hvor vigtigt vi synes, det er at spise klimavenligt. I 2025 angiver 22 % af befolkningen, at det er vigtigt for dem at spise klimavenligt, hvilket i 2022 gjaldt for 25 %. Samtidig er det nu 29 %, der er direkte uenige i, at det er vigtigt for dem at spise klimavenligt, mod 24 % i 2022. Ændringerne i disse holdninger gælder på tværs af befolkningsgrupper.

14%

angiver i 2025, at de slet ikke er villige til at ændre vaner af hensyn til klimaet. I 2022 var tallet 9%.

Vegetarretter er ikke grøntsagstunge

De måltider, der hverken indeholder kød eller fisk, bugner ikke nødvendigvis af grøntsager og bælgfrugter. Tværtimod ser vi, at de vegetariske retter ofte er mere simple end retterne med kød eller fisk. Det hænger sammen med, at vi bruger kortere tid i køkkenet, når vi laver mad uden kød eller fisk. 56 % af dem, der laver en vegetarisk ret, gør det på under 15 minutter, mens det kun gælder 25 % af dem, der laver en kød- eller fiskeret.

Top fem vegetariske retter

Rugbrød m. pålæg
Sandwich, toast mv.
Pastaret
Koldskål, yoghurt eller lign.
Pizza

Læs hele rapporten her

Mere viden

Se flere artikler

lyserød baggrund 16-9 — Madkultur24: Måltidet

Thumbnail MK22 – 1200×630 px — Madkultur22: Madlavning

Madkulturen

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.

Om os

Datasikkerhed

Adresse

Madkulturen
Holbergsgade 6
1057 København K

CVR: 3356 0338
EAN: 5798 000 877 900

Elektronisk fakturering

Mød vores medarbejdere

Stillinger

Nyhedsbrev

Indsigt, inspiration og invitationer. Hver måned i din indbakke.

Tilmeld dig her