Langt mellem grøntsagerne, dårlige madpakker, færre måltider med forældrene og nej tak til sociale arrangementer. Det er virkeligheden for rigtig mange børn i Danmark, der vokser op på et hårdt presset madbudget, viser denne undersøgelse.
Blandt forældrene i undersøgelsen spiser 8 ud af 10 selv mindre, for at der er nok til børnene. Madlavningen er dikteret af gule priser, og 9 ud af 10 må gå på kompromis med sundheden i familiens måltider, selvom de vægter sundhed ligeså højt som andre forældre. 2 ud af 3 undlader at invitere gæster, fordi de ikke har råd.
For halvdelen af familierne på et hårdt åpresset madbudget er det et problem, som allerede har varet ved længe. Mange er enlige eller uden arbejde, typisk på grund af sygdom i familien. Der er med andre ord tale om familier i en sårbar social situation, hvor maden bliver en integreret del af problemet i en presset hverdag.
Undersøgelsen bygger på 3.200 spørgeskemabesvarelser, heraf 750 ekstra besvarelser fra børnefamilier med en lav indkomst. Derudover har vi besøgt og interviewet ni forældre fra familier, der levet på et hårt presset madbudget.
Data er indsamlet i marts og april 2023.
Når man som børnefamilie bliver presset på madbudgettet, må man gå på kompromis med kvaliteten og sundheden af maden for at prioritere mæthed, hensynet til børnenes præferencer og en oplevelse af normalitet.
Sundhed vægter ligeså højt for forældre på et hårdt presset madbudget, som det gør for andre. Alligevel må mange skære ned på dyr frugt og grønt, som risikerer at ende som madspild.
Man holder typisk fast i velkendte retter med kød, der opleves som en sikker vej til mæthed. Sodavand og mærkevarer af snacks til børnene er ofte at finde i skabene, og en del bruger færdigretter som en løsning i en hverdag med begrænset overskud.
af børnefamilier på et hårdt presset madbudget får ingen grøntsager i aftensmaden på en gennemsnitlig aften.
Inden for de sidste 12 måneder har jeg oplevet, at jeg ikke har haft mulighed for at spise sund og nærende mad på grund af manglende penge
“Jeg tænker meget på sundhed, men det bliver som regel ikke sådan, fordi det er for dyrt. Fx grøntsager har jeg simpelthen ikke råd til.”
Marie (39 år), partner og tre børn
Når krisen kradser, og pengene skal række længere, er det især supermarkedernes gule priser, der dikterer indholdet i indkøbskurven og menuen derhjemme.
I børnefamilier med et hårdt presset madbudget er overskuddet til madlavningen typisk lavt. Det kan skyldes sygdom og psykiske problemer i familien. Men det skyldes også, der går meget energi til at skaffe maden, og at der kun er få ingredienser til rådighed, så man har lille frihed til at lave det, man har lyst til. Aftensmåltidet bliver planlagt med kort varsel, fordi menuen er styret af dagens tilbud og datovarer.
Skraldning og modtagelse af gratis mad fra organisationer, venner eller familie er udbredte strategier, når man skal sikre sig de daglige måltider.
af børnefamilier på et hårdt presset madbudget får skraldet mad, udleveret mad eller mad foræret fra venner og familie til aftensmad på en gennemsnitlig aften
Jeg mangler ofte overskud til at lave mad
“Jeg har det ok med at lave mad. Men jeg ville gerne kunne lave mad med flere ingrediesner. Jeg synes hurtigt, det bliver ensformigt og kedeligt. Hvis jeghavde råd til at købe flere forskellige ting ind, ville det være sjovere.”
Marie (39 år), partner og tre børn
At spise sammen i familien er en stærk værdi i den danske madkultur. Men for mange
børnefamilier med et hårdt presset madbudget er det ideal svært ved at realisere. De spiser sjældnere sammen, de fælles måltider tager kortere tid, der er flere konflikter under måltidet, og der er ofte skærme med ved bordet. Det skyldes både manglende overskud hos forældrene og udfordringer for børnene, som gør det svært at være en del af de fælles måltider.
Økonomisk pres kan smitte af på det sociale liv og livskvaliteten i det hele taget. Mange børnefamilier med et hårdt presset madbudget må undlade at invitere gæster og at deltage i arrangementer med mad, fordi budgettet ikke rækker til det. Det gælder også arrangementer for børnene. Det kan være medvirkende til, at halvdelen af de berørte forældre føler sig ensomme, mens seks ud af ti har en lav tilfredshed med livet.
af børnefamilier med et hårdt presset madbudget spiser aftensmad på under 15 minutter på en typisk aften
På grund af manglende penge har jeg inden for det seneste år undladt at invitere familie eller venner til spisning
“Vi har ikke gæster særligt tit, fordi vi ikke har råd til det. Det koster hurtigt 5-600 kr. Naboens pige er tit herovre og spise, men hun spiser ikke så meget, så det er ok.”
Mathilde (31 år), partner og to børn
Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.
Madkulturen
Holbergsgade 6
1057 København K
CVR: 3356 0338
EAN: 5798 000 877 900
Frivillig på Foodjam 2024
