For mange er hverdagen præget af højt tempo, travlhed og mange gøremål. Det sætter sit præg på madlavningen, der løbende tilpasser sig de ændrede rammer og behov. Madkulturens nyeste befolkningsundersøgelse, Madkultur25, viser, at hverdagsmaden ofte klares på under en halv time, at vi som regel står alene i køkkenet, og at forberedte måltidselementer spiller en stor rolle, når aftensmaden skal nås.
Men i takt med at de velkendte julemelodier spreder sig i december, ændrer rytmen i køkkenerne sig også. Julemiddagen står som et fast holdepunkt i en ellers foranderlig madkultur, hvor god tid, hjemmelavethed og socialt samvær træder frem som tydelige prioriteter.
Det viser en ny rundspørge foretaget af Norstat for Madkulturen.
Dyk ned i nogle af hovedresultaterne her.
Julen er hjerternes fest – og for mange også årets mest ambitiøse køkkenprojekt. Juleaften forbindes med tid, omhu og hjemmelavet mad, og netop forestillingen om det hjemmelavede spiller en central rolle. Det er nemlig hele 93%, der regner med at spise en julemiddag, der er lavet helt fra bunden.
Det er en skarp kontrast til, hvordan hverdagsmaden bliver til. I dagligdagen laves de fleste aftensmåltider med et eller flere forberedte elementer, og blot lidt over en fjerdedel, 27%, vurderes at være lavet helt fra bunden (Madkultur25).
Men der er alligevel nuancer i billedet. For når så mange forventer hjemmelavet julemad, betyder det dog ikke nødvendigvis, at alt tilberedes fra grunden. Madkultur25 viser nemlig, at forståelsen af, hvornår et måltid er ”lavet fra bunden”, er flydende. Mange vurderer et måltid som helt hjemmelavet, også når der indgår forberedte elementer som snittede grøntsager eller færdige saucer. Derfor vil mange vurdere julemiddagen som hjemmelavet, selvom vi ikke selv har syltet rødkålen eller kogt kirsebærsauce af friske bær.
Dem, der har prøvet at jonglere brunede kartofler, andesteg og den brune sovs, ved, at en klassisk julemiddag ikke bliver til i et snuptag. Det er tidskrævende at komme i mål med de mange elementer, og vi bruger da også langt mere tid i køkkenet til jul end på en almindelig hverdag.
Faktisk er det knap halvdelen, der forventer at bruge mere end 2 timer i køkkenet til jul.
Til sammenligning er det blot 12%, der bruger mere end 60 minutter i køkkenet på at lave et måltid til gæster(Madkultur25).
forventer at bruge mere end 2 timer på at lave mad juleaften.
Juletidens sociale fokus bliver tydeligt, når gryderne skal svinges den 24. december. Over halvdelen af befolkningen forventer nemlig at stå sammen med andre i køkkenet og tilberede middagen. Og det er ellers et sjældent syn: når vi spiser med andre i hverdagen, er det hele 80% af dem, der er med til at lave maden, der laver den alene (Madkultur25).
Det, at tilberedningen af aftensmåltidet er blevet en soloaktivitet, er en tendens, der er steget de seneste par år (Madkultur25). Det er igen et billede på et travlere hverdagsliv, der kalder på højere effektivitet, hvilket kan være forklaringen på, at madlavningsansvaret ligger hos én person for at frigøre hænder til andre gøremål.
At forskellen på hverdag og højtid er så markant, tyder på, at madlavningen juleaften for mange ikke blot er endnu et punkt på to-do-listen. I stedet er det en begivenhed i sig selv – en anledning til at samles med familien og kredse om maden.
forventer, at flere laver julemiddagen sammen i samme køkken.
forventer, at forskellige personer laver dele af julemiddagen hver for sig.
forventer, at én person laver julemiddagen selv.
Befolkningens madvaner er kødtunge. 3 ud af 4 typiske aftensmåltider har kød på bordet (Madkultur25). Juleaften er bestemt ikke en undtagelse, hvor hele 97% af befolkningen forventer, at der skal serveres kød.
Men er det anden eller flæskestegen, de fleste skal spise? Eller begge dele?
Her har befolkningen en favorit: and er den mest populære kødtype, som hele 82 % forventer at spise juleaften. 70 % regner med flæskesteg på bordet. Dog er det ikke nødvendigvis et spørgsmål om ‘enten eller’. 2 ud af 3 danskere forventer to eller flere kødtyper serveret til julemiddagen.
En ganske lille andel, 7%, planlægger at lave et vegetarisk eller vegansk alternativ til kødet.
Selvom vi over en bred kam er enige om, hvad der hører til på julebordet, er der alligevel forskelle rundt omkring i landet på, hvad vi spiser. I Syddanmark er de glade for medister, den friske rødkålssalat er lidt mere populær i Hovedstaden, og i Nordjylland er franske kartofler en selvfølge på julebordet.
Se et udpluk af de regionale forskelle nedenfor.
forventer, at der bliver serveret kød juleaften.
Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.
Madkulturen
Holbergsgade 6
1057 København K
CVR: 3356 0338
EAN: 5798 000 877 900
Vi spiser fastelavnsboller som aldrig før Scroll to top 