Unges indkøbs- og madvaner

En undersøgelse af, hvad der skaber madspild blandt unge – og mulige nøgler til at mindske det. Rapporten er fra maj 2021.

Hent rapporten Se webinar: Ungdomsliv og madspild

De unge er Danmarks mest klimabevidste generation. De bekymrer sig mere om klimaet og er desuden efter eget udsagn mere villige til at betale for den grønne omstilling, end de ældre generationer (CONCITO’s Klimabarometer 2020). Alligevel har de unge Danmarks største madspild. En undersøgelse fra Fødevarestyrelsen i 2018 peger på, at unge 18-34-årige er den gruppe, der smider mest mad ud.

I denne undersøgelse ser vi nærmere på de unges mad- og indkøbsvaner med det formål at forklare, hvorfor de unge har så relativt stort et madspild, og hvad der kan motivere dem til at smide mindre mad ud.

Undersøgelsen bygger dels på et kvantitativt spørgeskema, dels på et mobiletnografisk studie samt opfølgende dybdegående kvalitative interviews. Den er gennemført med støtte fra Salling Fondene.

Hovedkonklusionerne er: En uforudsigelig hverdag er kilde til unges madspild, økonomien vægtes over klimaet ved køledisken, og de unge mangler kompetencer til at bruge det, de allerede har i køkkenet.

Hent rapporten

3 ud af 4
unge mener selv, det er vigtigt at reducere deres madspild.

En travl og uforudsigelig hverdag fører til madspild

Måltidet er ikke strukturerende ramme om hverdagen

De unges spisemønster fordeler sig jævnt i spektret fra at spise, når det lige passer dem, til at spise på faste tidspunkter. Dog er der færre, der angiver, at de i høj grad spiser på faste tidspunkter. Især i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 27%.

Særligt morgenmad og frokost kan forskyde sig og fx spises på farten, i pauserne eller måske helt springes over, mens aftensmaden oftest tilpasses forskellige behov og planer. Desuden bliver flere måltider spist på farten, fx i bilen på vej til arbejde, hvis man ikke lige nåede det om morgenen.

For mange unge udgør måltiderne altså ikke den strukturerende ramme for hverdagslivet, som de gør for mange andre danskere, fx børnefamilier eller ældre.

‘Nogle gange kommer jeg for sent i seng, og så kommer jeg for sent op næste morgen og når så ikke at spise hjemme og må derfor spise på farten. Det kan fx være en focaccia eller et pizzaslice. Jeg ville gerne have det mere stabilt, for det ville være billigere.’

Mand, 24 år, bor med to samboer

44%

spiser kun eller
overvejende måltider,
når det passer ind i
deres dag.

22%

spiser hverken
på løse eller faste
tidspunkter.

34%

spiser kun eller
overvejende på
faste tidspunkter.

Faktorer, der gør det svært for de unge at undgå madspild:

Travlhed og uforudsigelighed i hverdagen

Jeg køber impulskøb, jeg ikke når at få spist

Det er ikke værd at gemme rester, hvis ikke de kan blive til et helt måltid

Jeg mangler inspiration til at bruge de råvarer, jeg allerede har

Jeg har ikke plads til at gemme eller fryse mine rester

Jeg har ikke overblik over mine varer i køleskabet

Jeg tager ofte for meget op på tallerkenen

Jeg har ofte ikke lyst til rester fra dagen før

Jeg køber for mange varer, fx med mængderabat

Det er svært at få brugt anderledes varer, fx købt til gæstemåltid

Jeg køber varer, jeg allerede har i forvejen

Det er svært at bo og koordinere maden med andre

Jeg mangler viden om korrekt opbevaring af madvarer

Jeg gider ikke bruge tid på at varme mine rester

En travl og uforudsigelig hverdag med impulskøb

De unge, der finder det svært at undgå madspild (75%), angiver travlhed og uforudsigelighed i hverdagen den største årsag.

De unges mindre faste struktur i hverdagen kan netop gøre det svært at finde balancen i at planlægge og købe ind i de rette mængder, samtidig med at de gerne vil lade sig friste af gode tilbud. Her angiver 24% af de unge, at impulskøb gør det svært at undgå madspild.

Dertil kommer, at de unge ikke ser nogen værdi i deres rester, hvis de skal suppleres med andre varer næste dag. Det er en kilde til madspild for 19% af de unge. Det bunder i, at det kan opfattes besværligt at skulle supplere måltidet, og stemmer overens med, at 27% af de unge angiver, at de ikke føler sig trygge ved at lave mad ud fra de råvarer, de allerede har i køkkenet.

1 ud af 4 angiver, at det ikke er svært for dem at undgå madspild. Det stemmer overens med, at kun få unge vurderer, at de ikke spilder mad og gør en stor indsats for at undgå det.

‘Det er nemmere at smide mad ud, som mine forældre er kommet med, fordi det ikke er noget, jeg selv har betalt.’

Kvinde, 21 år, bor på kollegie

‘Det er okay at smide fx en halv pikantost ud, fordi den har opfyldt sit formål, hvis den er blevet brugt til en middag for mine venner. Der er forskel på, om jeg køber en madvare til besøg af venner, eller om jeg køber det til mig selv. Jeg smider det sjældnere ud, hvis det er købt til mig.’

Kvinde, 20 år, bor med en sambo

Økonomi er de unges førsteprioritet

Forskellige indkøbsprioriteter (op til 5 svar):

At varerne er billige og budgetvenlige

At varerne er på tilbud

At varerne har god smag og kvalitet

At varerne er sunde

At varerne er hurtige at tilberede og spise

At varerne er økologiske

At varerne er klimavenlige

At varerne er vegetariske/veganske

Pris er vigtigere end klima og økologi

For størstedelen af de unge (82%) er det vigtigste, når de handler ind, at varerne er billige. Det betyder langt mindre for de unge, at varerne er klimavenlige eller økologiske. 19% mener således, at økologi er vigtigst, når de køber ind, mens dette gælder for 40% blandt gennemsnittet af befolkningen. Sundhed vægtes også langt lavere.

Når vi ser på, hvad de unge rent faktisk køber ind, er stort set ingen indkøb økologiske, mens discountmærker og tilbud omvendt bliver tilvalgt. Derudover er der en udbredt brug af tilbudsaviser, primært digitale, som inspiration til indkøb, hvilket understøtter de unges prioritering af budgetvenlige varer og tilbud.

‘Hvis jeg står med to pakker pålæg, en til 20 kr. og en til 8 kr., så køber jeg den billigste, fordi jeg kan ikke rigtigt smage forskel. Det eneste, jeg ikke går på ‘kompromis’ med, er cola og chips.’

Kvinde, 23 år, bor med sambo

‘Når vi er ude at handle, kigger vi på ting, vi skal have. Men jeg kigger da også lige på datovarer i køleren for at se, om der er noget, der er billigere.’

Kvinde, 22 år, bor med sambo

At spare penge er den største motivation for at undgå madspild

At spare penge er de unges største motivationsfaktor for at undgå madspild. Det er det for næsten 8 ud af 10. Her adskiller de unge sig markant fra den danske befolkning, hvor færre (66%) motiveres af udsigten til at spare penge.

Særligt unge fra store byer (81%) har angivet, at det at spare penge kan motivere dem til at undgå madspild.

Også klima og miljø kan motivere mange unge til at undgå madspild. Det gælder særligt kvinder. 4 ud af 10 mænd ser klima og miljø som en motivationsfaktor, mens det gælder for mere end 6 ud af 10 kvinder.

Desuden angiver 4 ud af 10 kvinder, at det kan motivere dem til at undgå madspild, at de dermed også undgår at føle skam eller ærgrelse over at have brugt tid og penge på madvaren. Blandt mænd er det kun 1 ud af 4, der ser denne faktor som motiverende.

‘Jeg var overrasket over, hvor meget jeg smed ud, men jeg ved jo slet ikke, hvor meget det løber op på en måned. Det har jeg slet ikke noget overblik over. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor meget jeg kunne spare ved at undgå at smide mad ud’

Kvinde, 22 år, bor med en sambo

78%

vil gerne undgå
madspild for at
spare penge.

57%

vil gerne undgå
madspild for at
gøre noget godt
godt miljøet og
klimaet.

De unge mangler kompetencer

Udfordret i køkkenet

Unge mangler i højere grad end voksne over 25 år overskud til at lave hjemmelavet mad (73% mod 50% blandt 25+), selvom mange gerne ville lave mere mad fra bunden, hvis de havde mulighed for det (57% mod 43% blandt 25+). Samtidig er de unge mindre trygge ved at lave mad ud fra råvarer, de har i forvejen (73% mod 83% blandt 25+).

De tre parametre bekræfter den eksisterende viden fra Madkulturens undersøgelser om, at de unge er mere udfordret i køkkenet end den øvrige befolkning.

Dog udviser de unge i større udstrækning interesse for madlavning (64% mod 54% blandt 25+). Det er imidlertid vanskeligt for de unge at omsætte interessen til at få lavet mad i hverdagen. Mad er for mange et ideal og et ønske, de ikke kan leve op til. Det ender derfor ofte med nemme løsninger i en travl hverdag.

‘At lave kartofler gider jeg ikke. Men det er nok mest på grund af min smag. Jeg vil hellere bruge en pose med frosne grøntsager end at købe dem friske, fordi det er nemmere.’

Kvinde, 23 år, bor med en sambo

Andel af de 18-24-årige og +25-årige, der er meget enig eller enig i udsagnet:

Jeg er tryg ved at lave mad ud fra de råvarer eller rester, jeg har i køkkenet i forvejen

Jeg interesserer mig for madlavning

Når jeg ikke laver mad, er det typisk pga. manglende overskud

Hvis jeg havde mulighed for det, ville en større del af den mad, jeg spiser, være lavet fra bunden

6 nøgler til mindre madspild

1. Planlægning

Kig i køleskabet og planlæg aftensmaden dagen før. Så ved du, hvad du har, og kan købe ind derefter.

2. Indkøb

Køb klogt ind og planlæg ud fra det, der passer til din hverdag. Køb basisvarer, der kan holde sig, og som du kan lave nemme hverdagsretter eller supplere rester med.

3. Opbevaring

Skab overblik og lav en “skal spises snart”-hylde i køleskabet.

4. Madlavning

Lav mad i passende mængder og overvej, hvor meget mad der passer til en, to eller tre portioner. Lær, hvordan du kan bruge dine rester som en nem genvej til nye retter dagen efter.

5. Spisning

Tag hellere én gang for meget end at øse for store portioner op. Hvis du alligevel ikke kan spise en stor portion, kan der måske være nok til et måltid dagen efter.

6. Brug af rester

Lær at vurdere, om maden er for gammel. Frys rester ned i portioner til én, og skriv dato på. Så har du hjemmelavet convenience, når det skal gå hurtigt.

Mere viden

Se flere artikler

thumbnail_Thumbnails-mockup4 — Madkultur18: Madlavning

Madkulturen

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.

Om os

Datasikkerhed

Adresse

Madkulturen
Maglegårdsvej 12
4000 Roskilde

CVR: 3356 0338
EAN: 5798 000 877 900

Elektronisk fakturering

Mød vores medarbejdere

Stillinger

Hovedsider