Unges indkøbs- og madvaner
En undersøgelse af, hvad der skaber madspild blandt unge – og mulige nøgler til at mindske det. Rapporten er fra maj 2021.
En undersøgelse af, hvad der skaber madspild blandt unge – og mulige nøgler til at mindske det. Rapporten er fra maj 2021.
De unge er Danmarks mest klimabevidste generation. De bekymrer sig mere om klimaet og er desuden efter eget udsagn mere villige til at betale for den grønne omstilling, end de ældre generationer (CONCITO’s Klimabarometer 2020). Alligevel har de unge Danmarks største madspild. En undersøgelse fra Fødevarestyrelsen i 2018 peger på, at unge 18-34-årige er den gruppe, der smider mest mad ud.
I denne undersøgelse ser vi nærmere på de unges mad- og indkøbsvaner med det formål at forklare, hvorfor de unge har så relativt stort et madspild, og hvad der kan motivere dem til at smide mindre mad ud.
Undersøgelsen bygger dels på et kvantitativt spørgeskema, dels på et mobiletnografisk studie samt opfølgende dybdegående kvalitative interviews. Den er gennemført med støtte fra Salling Fondene.
Hovedkonklusionerne er: En uforudsigelig hverdag er kilde til unges madspild, økonomien vægtes over klimaet ved køledisken, og de unge mangler kompetencer til at bruge det, de allerede har i køkkenet.
De unges spisemønster fordeler sig jævnt i spektret fra at spise, når det lige passer dem, til at spise på faste tidspunkter. Dog er der færre, der angiver, at de i høj grad spiser på faste tidspunkter. Især i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 27%.
Særligt morgenmad og frokost kan forskyde sig og fx spises på farten, i pauserne eller måske helt springes over, mens aftensmaden oftest tilpasses forskellige behov og planer. Desuden bliver flere måltider spist på farten, fx i bilen på vej til arbejde, hvis man ikke lige nåede det om morgenen.
For mange unge udgør måltiderne altså ikke den strukturerende ramme for hverdagslivet, som de gør for mange andre danskere, fx børnefamilier eller ældre.
Faktorer, der gør det svært for de unge at undgå madspild:
De unge, der finder det svært at undgå madspild (75%), angiver travlhed og uforudsigelighed i hverdagen den største årsag.
De unges mindre faste struktur i hverdagen kan netop gøre det svært at finde balancen i at planlægge og købe ind i de rette mængder, samtidig med at de gerne vil lade sig friste af gode tilbud. Her angiver 24% af de unge, at impulskøb gør det svært at undgå madspild.
Dertil kommer, at de unge ikke ser nogen værdi i deres rester, hvis de skal suppleres med andre varer næste dag. Det er en kilde til madspild for 19% af de unge. Det bunder i, at det kan opfattes besværligt at skulle supplere måltidet, og stemmer overens med, at 27% af de unge angiver, at de ikke føler sig trygge ved at lave mad ud fra de råvarer, de allerede har i køkkenet.
1 ud af 4 angiver, at det ikke er svært for dem at undgå madspild. Det stemmer overens med, at kun få unge vurderer, at de ikke spilder mad og gør en stor indsats for at undgå det.
Forskellige indkøbsprioriteter (op til 5 svar):
For størstedelen af de unge (82%) er det vigtigste, når de handler ind, at varerne er billige. Det betyder langt mindre for de unge, at varerne er klimavenlige eller økologiske. 19% mener således, at økologi er vigtigst, når de køber ind, mens dette gælder for 40% blandt gennemsnittet af befolkningen. Sundhed vægtes også langt lavere.
Når vi ser på, hvad de unge rent faktisk køber ind, er stort set ingen indkøb økologiske, mens discountmærker og tilbud omvendt bliver tilvalgt. Derudover er der en udbredt brug af tilbudsaviser, primært digitale, som inspiration til indkøb, hvilket understøtter de unges prioritering af budgetvenlige varer og tilbud.
At spare penge er de unges største motivationsfaktor for at undgå madspild. Det er det for næsten 8 ud af 10. Her adskiller de unge sig markant fra den danske befolkning, hvor færre (66%) motiveres af udsigten til at spare penge.
Særligt unge fra store byer (81%) har angivet, at det at spare penge kan motivere dem til at undgå madspild.
Også klima og miljø kan motivere mange unge til at undgå madspild. Det gælder særligt kvinder. 4 ud af 10 mænd ser klima og miljø som en motivationsfaktor, mens det gælder for mere end 6 ud af 10 kvinder.
Desuden angiver 4 ud af 10 kvinder, at det kan motivere dem til at undgå madspild, at de dermed også undgår at føle skam eller ærgrelse over at have brugt tid og penge på madvaren. Blandt mænd er det kun 1 ud af 4, der ser denne faktor som motiverende.
Unge mangler i højere grad end voksne over 25 år overskud til at lave hjemmelavet mad (73% mod 50% blandt 25+), selvom mange gerne ville lave mere mad fra bunden, hvis de havde mulighed for det (57% mod 43% blandt 25+). Samtidig er de unge mindre trygge ved at lave mad ud fra råvarer, de har i forvejen (73% mod 83% blandt 25+).
De tre parametre bekræfter den eksisterende viden fra Madkulturens undersøgelser om, at de unge er mere udfordret i køkkenet end den øvrige befolkning.
Dog udviser de unge i større udstrækning interesse for madlavning (64% mod 54% blandt 25+). Det er imidlertid vanskeligt for de unge at omsætte interessen til at få lavet mad i hverdagen. Mad er for mange et ideal og et ønske, de ikke kan leve op til. Det ender derfor ofte med nemme løsninger i en travl hverdag.
Andel af de 18-24-årige og +25-årige, der er meget enig eller enig i udsagnet:
Kig i køleskabet og planlæg aftensmaden dagen før. Så ved du, hvad du har, og kan købe ind derefter.
Køb klogt ind og planlæg ud fra det, der passer til din hverdag. Køb basisvarer, der kan holde sig, og som du kan lave nemme hverdagsretter eller supplere rester med.
Skab overblik og lav en “skal spises snart”-hylde i køleskabet.
Lav mad i passende mængder og overvej, hvor meget mad der passer til en, to eller tre portioner. Lær, hvordan du kan bruge dine rester som en nem genvej til nye retter dagen efter.
Tag hellere én gang for meget end at øse for store portioner op. Hvis du alligevel ikke kan spise en stor portion, kan der måske være nok til et måltid dagen efter.
Lær at vurdere, om maden er for gammel. Frys rester ned i portioner til én, og skriv dato på. Så har du hjemmelavet convenience, når det skal gå hurtigt.