1. Konkrete erfaringer med madlavning
Mere grønt og mindre kød er bare én af de centrale omstillinger, den danske madkultur står overfor. Det er afgørende, at de unge får erfaring med og opbygger kompetencer at lave velsmagende, grøn mad i praksis. Viden er ikke nok, og de unge har behov for hjælp til at gå fra holdning til handling med konkrete erfaringer, de kan tage med sig i hverdagen. Når først, man har fået fingrene i falafelfarsen og er blevet fortrolig med nogle grønne retter, er det meget nemmere at få madlavningen ind i hverdagen derhjemme.
2. Det sociale som løftestang for madlavning
Fællesskab er en central del af unges måltider, og undersøgelser peger bredt på, at fællesskaber, tilhørsforhold og relationer ifm. madlavning og -spisning er afgørende for unges deltagelse i, oplevelser af, og åbenhed for læring ved måltider og madlavning. Når vi ved, at unge i udpræget grad dyrker sociale fællesskaber, ofte spiser sammen, og at størstedelen har interesse for madlavning, er det oplagt at understøtte indsatser målrettet den grønne omstilling af de unges madvaner med netop måltidsfællesskaber. De kan desuden bidrage til at løse sociale problemstillinger som mistrivsel, ensomhed og manglende social samhørighed, udover at de kan bidrage til at skabe gode, sunde madvaner.
3. Eksperimenter frem for opskrifter
Fælles madlavning er især sjovt og inspirerende, hvis man eksperimenterer med smage og tilberedningsmetoder frem for at følge en opskrift slavisk. Når man sætter madlavningen fri, bliver det også nemmere at få brugt de forhåndenværende råvarer eller lave noget lækkert ud af resterne fra i går. Madaktiviteter for unge bør derfor fokusere på færdigheder og evnen til at smage en ret til frem for på at lære specifikke opskrifter.