Tendenser i unges madkultur

Hvilken fremtid går den danske madkultur i møde?

Mad- og måltidsvanerne blandt unge giver et godt praj om, hvor vores madkultur er på vej hen. Samtidig er indsatser for de 18-25-årige centrale for at styrke madkulturen og sikre bedre mad til alle i en nær fremtid. Derfor opsummerer vi her tre hovedtendenser i unges madkultur og giver tre anbefalinger til indsatser, der kan inspirere unge til at engagere sig mere i maden.

Unge er den gruppe, der laver mindst hjemmelavet mad, og som bruger allermindst tid i køkkenet. Deres madvaner er ikke så klimavenlige, som man skulle tro. Til gengæld er samværet om maden en helt central værdi for unge og en stor drivkraft bag de daglige madvalg.

Konkrete erfaringer med madlavning kan være nok til at give unge blod på tanden. Samværet kan bruges som løftestang for et større engagement i maden. Og madlavningsaktiviteter for unge bør have fokus på glæden ved at eksperimentere sammen med andre, frem for at lære at følge en opskrift.

73% af de unge mangler overskud til at lave mad

Kilde: Analyse fra Madkulturen fra 2021

Klimahensyn styrer ikke unges madvalg

Prisen og de gode tilbud er de vigtigste parametre for unges indkøb. Budgetvenlige varer prioriteres langt over f.eks. klimavenlige og økologiske varer.

Kun 18% af de unge prioriterer derimod klimavenlige varer, når de handler ind, mens det gælder 40% af den øvrige befolkning over 24 år, viser en analyse fra Madkulturen fra 2021.

Unge sparer ikke på kødet

Heller ikke de unges kødforbrug afspejler et særligt klimahensyn.  Knap tre ud af fire (74%) af de unge mellem 18-25 år spiser kød eller fjerkræ til aftensmad.

Kun de 35-49 årige spiser lidt hyppigere kød til aftensmad, med derudover er der ingen signifikante forskelle på, hvor ofte de unge og befolkningen i øvrigt spiser kød, ifølge data fra Madkulturens befolkningsundersøgelse i 2021.

18%

af de unge mellem 18 og 24 år prioriterer klimavenlige varer, når de handler ind – mod 40% af den øvrige danske befolkning.

Hjemmelavet mad er i frit fald blandt unge

Madkulturens årlige befolkningsundersøgelser viser, at tid på madlavning er under pres. Det gælder særligt for de unge, hvor vi ser det største fald i andelen af hjemmelavede aftensmåltider.

Hver tredje af de unge bruger mindre end 15 minutter på at lave aftensmad på en typisk aften, og kun en tredjedel får helt hjemmelavet mad, viser data fra befolkningsundersøgelsen i 2021. Unge er omvendt i stor stil brugere af convenience og takeaway.

Unge interesserer sig for madlavning – men får det ikke gjort til hverdag

Mere end seks ud af ti unge interesserer sig for madlavning. Men de mangler oftere tid, overskud og ressourcer til at gøre noget ved det i hverdagen. 73% af de unge mangler fx overskud til at lave hjemmelavet mad, mod 50% af danskerne over 25 år.

Under den første coronanedlukning i 2020 så vi imidlertid, at særligt de unge trak i forklædet og fik lyst til eksperimentere i køkkenet. Det gjaldt næsten halvdelen af de unge – væsentligt flere end for de andre aldersgrupper. Det var også de unge, der i størst udstrækning gav sig i kast med at prøve at bage med surdej for første gang. Fx bagte en ud af ti unge mænd med surdej for første gang under corona-nedlukningen, mens det gjaldt 3% for den øvrige befolkning, viser undersøgelsen Madkultur20.

Det vidner om, at interessen og motivationen til madlavning er til stede hos de unge, når tiden og anledningen inviterer til det.

33%

af de unge mellem 18-25 år bruger under 15 minutter på at lave mad mod 26% af resten af befolkningen.

Samværet om måltidet er en central værdi for unge

For unge er fællesskaber en central del af madlavning og måltider. Kun hver tiende af de 18-25-årige foretrækker at spise alene, og 4 ud af 10 unge vægter samværet højere, viser data fra Madkulturens befolkningsundersøgelse i 2021.

Unge, der bor alene, spiser sammen med andre i langt højere grad, end ældre, der bor alene. Godt halvdelen af de unge mellem 18-25 år, der bor alene, spiser aftensmad sammen med andre på en typisk dag. For personer mellem 26 og 80 år, der bor alene, gælder det kun en fjerdedel.

48%

af de 18-25-årige, der bor alene, spiser med andre på en typisk aften.

Tre veje til en stærkere madkultur blandt unge

1. Konkrete erfaringer med madlavning

Mere grønt og mindre kød er bare én af de centrale omstillinger, den danske madkultur står overfor. Det er afgørende, at de unge får erfaring med og opbygger kompetencer at lave velsmagende, grøn mad i praksis. Viden er ikke nok, og de unge har behov for hjælp til at gå fra holdning til handling med konkrete erfaringer, de kan tage med sig i hverdagen. Når først, man har fået fingrene i falafelfarsen og er blevet fortrolig med nogle grønne retter, er det meget nemmere at få madlavningen ind i hverdagen derhjemme.


2. Det sociale som løftestand for madlavning

Fællesskab er en central del af unges måltider, og undersøgelser peger bredt på, at fællesskaber, tilhørsforhold og relationer ifm. madlavning og -spisning er afgørende for unges deltagelse i, oplevelser af, og åbenhed for læring ved måltider og madlavning. Når vi ved, at unge i udpræget grad dyrker sociale fællesskaber, ofte spiser sammen, og at størstedelen har interesse for madlavning, er det oplagt at understøtte indsatser målrettet den grønne omstilling af de unges madvaner med netop måltidsfællesskaber. De kan desuden bidrage til at løse sociale problemstillinger som mistrivsel, ensomhed og manglende social samhørighed, udover at de kan bidrage til at skabe gode, sunde madvaner.


3. Eksperimenter frem for opskrifter

Fælles madlavning er især sjovt og inspirerende, hvis man eksperimenterer med smage og tilberedningsmetoder, frem for at følge en opskrift slavisk. Når man sætter madlavningen fri, bliver det også nemmere at få brugt de forhåndenværende råvarer eller lave noget lækkert ud af resterne fra i går. Madaktiviteter for unge bør derfor fokusere på færdigheder og evnen til at smage en ret til frem for på at lære specifikke opskrifter.