Unge har en madkultur præget af spontanitet, fleksible rammer og et aktivt socialt liv. Måltiderne skal ofte passes ind mellem studie, arbejde, fritidsaktiviteter og sociale aftaler, og det sætter sit præg på, hvad og hvordan de spiser.
De 18-25-årige er den aldersgruppe, der viser størst interesse for madlavning – men samtidig dem, der spiser mindst hjemmelavet mad. Her er det særligt tid og økonomi, der kan være barrierer for de store udfoldelser i køkkenet. Til gengæld er måltiderne ofte sociale, tilgangen til bordskikke og måltidsnormer er mere uformel, og klimaovervejelser fylder i mange unges bevidsthed.
Selvom mange unge stadig er i gang med at finde deres egen vej i køkkenet, viser erfaringer, at selv enkle madlavningsoplevelser kan vække lysten til at eksperimentere og engagere sig mere i maden. For unge handler madlavning i høj grad om samvær og glæden ved at prøve nye ting sammen – ikke blot om at følge opskrifter slavisk.
På denne side dykker vi ned i de nyeste indsigter om unges madvaner og madkultur baseret på Madkulturens undersøgelser.
Studie, job, fritidsinteresser og venneaftaler. Unge jonglerer typisk mange forskellige gøremål i en hverdag, der sjældent følger en fast rutine. Det skaber nogle særlige vilkår for måltiderne, der ofte må passes ind mellem andre aktiviteter frem for at fungere som faste begivenheder. Det betyder noget for, hvordan maden bliver planlagt, hvornår den bliver spist, og hvad der laves.
Mange unge beslutter først, hvad de skal spise til aftensmad, på vej hjem fra studie eller arbejde – eller når sulten melder sig senere på aftenen. Denne spontane tilgang til aftensmåltidet er mere udbredt blandt unge end i resten af befolkningen, hvor aftensmaden oftere er planlagt tidligere på dagen eller flere dage før (Madkultur22). En tredjedel af de unge mellem 18-25 år går først i gang med at planlægge aftensmaden, når de bliver sultne om aftenen, mens det for den øvrige befolkning er en fjerdedel.
Det er en velkendt kliché, at unge kan lide at sove længe. Madkulturens tal viser, at der måske er noget om snakken. Blandt de unge, der springer morgenmaden over, er det hver fjerde, der gør det for at sove længere – mod hver ottende i befolkningen som helhed.
Når det gælder frokost, peger den yngre aldersgruppe især på travlhed som årsag til at springe måltidet over – en forklaring, der er mere udbredt blandt unge end i andre aldersgrupper. 30% af de unge peger på travlhed som årsag, mens det hos befolkningen i øvrigt gælder 13% (Madkultur24).
Det er de færreste, der en almindelig tirsdag aften står og bager friske pitabrød eller laver en fiskefars helt fra bunden. Forberedte madvarer er blevet en integreret del af vores madlavning på tværs af befolkningen og er for mange centrale for at komme i mål med et hjemmelavet måltid i hverdagen. De unge er ingen undtagelse og er den aldersgruppe, der sjældnest laver aftensmaden helt fra bunden, sammenlignet med resten af befolkningen.
Hver tredje ung (33%) mellem 18-25 år laver på en typisk aften et måltid fra bunden uden forberedte madvarer, mens det for befolkningen som helhed gælder næsten halvdelen (45%)(Madkultur25).
– Helt og aldeles hjemmelavet
De seneste års undersøgelser peger på, at klimahensynet er ved at miste fodfæste i danskernes madvalg – og de unge er ingen undtagelse. Hvor klimabevidsthed tidligere var et kendetegn for de yngre aldersgrupper, viser Madkultur23 og Madkultur25, at også færre unge nu finder det vigtigt at spise klimavenligt, og færre er villige til at ændre madvaner af hensyn til klimaet.
Når det gælder selve kødet, skiller de unge sig ikke ud fra resten af befolkningen. Som den øvrige befolkning spiser knap tre ud af fire unge kød til aftensmad på en typisk aften – og når de unge stifter familie, stiger andelen af kødretter yderligere.
Alligevel er der én ting, der adskiller de unge. Madkultur25 viser, at 45% af de 18-25-årige føler sig komfortable med at lave planterig mad, mod 35% i befolkningen som helhed. Og det er de unge, der langt hyppigst bruger plantebaserede proteiner som tofu og plantefars i madlavningen – godt nok kun 7%, men det skal ses i forhold til gennemsnittet for de øvrige aldersgrupper, der ligger på 1% (Madkultur22).
Måltiderne er i dag mindre bundet af faste rammer end tidligere, og det gælder i særlig grad for de unge. De spiser ofte sammen med andre – især blandt dem, der bor alene, er forskellen markant i forhold til resten af befolkningen. Når maden laves i fællesskab, bruger de også gerne mere tid på madlavningen, og samværet omkring bordet fylder lige så meget som selve måltidet.
Det er hver sjette af os, som har gæster eller spiser hos andre på en typisk aften, hvilket er uændret siden 2017. Men blandt de unge mellem 18 og 25 år, der bor alene, er det langt mere almindeligt – her er det en tredjedel, der spiser hos andre på en typisk aften (Madkultur24).
At sige “tak for mad”, blive siddende ved bordet, indtil alle er færdige eller undlade at bruge telefon eller se fjernsyn under måltidet. Det er eksempler på skikke, der hører til et formelt måltidsideal. De senere år er der generelt et fald i, hvor meget vi holder fast i bordskikkene og her er der en klar sammenhæng mellem alder og måltidsidealet: de yngre har i højere grad et mere uformelt syn på måltiderne, mens de ældre oftere følger et formelt ideal. I dag har halvdelen af de unge under 25 år et uformelt måltidsideal (Madkultur24).
Flere og flere bruger medier ved middagsbordet – det gælder på tværs af alle aldersgrupper. Det er ikke overraskende mobilen, der er blevet en jævnlig gæst ved måltidet, og det er især de unge, der fører an i den udvikling (Madkultur24).
1. Konkrete erfaringer med madlavning
Mere grønt og mindre kød er bare én af de centrale omstillinger, den danske madkultur står overfor. Det er afgørende, at de unge får erfaring med og opbygger kompetencer at lave velsmagende, grøn mad i praksis. Viden er ikke nok, og de unge har behov for hjælp til at gå fra holdning til handling med konkrete erfaringer, de kan tage med sig i hverdagen. Når først, man har fået fingrene i falafelfarsen og er blevet fortrolig med nogle grønne retter, er det meget nemmere at få madlavningen ind i hverdagen derhjemme.
2. Det sociale som løftestang for madlavning
Fællesskab er en central del af unges måltider, og undersøgelser peger bredt på, at fællesskaber, tilhørsforhold og relationer ifm. madlavning og -spisning er afgørende for unges deltagelse i, oplevelser af, og åbenhed for læring ved måltider og madlavning. Når vi ved, at unge i udpræget grad dyrker sociale fællesskaber, ofte spiser sammen, og at størstedelen har interesse for madlavning, er det oplagt at understøtte indsatser målrettet den grønne omstilling af de unges madvaner med netop måltidsfællesskaber. De kan desuden bidrage til at løse sociale problemstillinger som mistrivsel, ensomhed og manglende social samhørighed, udover at de kan bidrage til at skabe gode, sunde madvaner.
3. Eksperimenter frem for opskrifter
Fælles madlavning er især sjovt og inspirerende, hvis man eksperimenterer med smage og tilberedningsmetoder frem for at følge en opskrift slavisk. Når man sætter madlavningen fri, bliver det også nemmere at få brugt de forhåndenværende råvarer eller lave noget lækkert ud af resterne fra i går. Madaktiviteter for unge bør derfor fokusere på færdigheder og evnen til at smage en ret til frem for på at lære specifikke opskrifter.
Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.
Madkulturen
Holbergsgade 6
1057 København K
CVR: 3356 0338
EAN: 5798 000 877 900
Madkultur25: Madlavning Scroll to top 
