Fastelavnsbollerne er allevegne i januar og februar – både de gammeldags, de flødefyldte og de fancy. Og fastelavnsbollerne er blevet mere og mere populære i Danmark!
Siden 2017 har vi set en stigning i antallet af danskere, som spiser fastelavnsboller i perioden omkring fastelavn.
I 2017 var det 37 % af os danskere, der fejrede fastelavn ved at spise mindst én fastelavnsbolle. I 2021 var tallet steget til 50 %, og i 2025 havde 77 % fejret fastelavn med at sætte tænderne i en af de lækre boller.
Nogle madtraditioner hænger tæt sammen med en fysisk anledning eller dato, fx middagen juleaften. Fastelavnsbollernes popularitet kan måske skyldes, at de ikke nødvendigvis indebærer fysisk samvær eller en specifik anledning. Tværtimod kan det at spise det samme, fx en fastelavnsbolle, være en måde, hvorpå det bliver muligt at deltage i et større interessefællesskab uden at være sammen fysisk.
Fastelavnsbollen har også indtaget de sociale medier. Især på Instagram har mindre håndværksbagere – særligt i København – været med til at gentænke den klassiske bolle og dele nye, kreative versioner, som har fået stor opmærksomhed.
I 2025 svarer hver tredje dansker, at opslag på sociale medier har givet dem lyst til at spise fastelavnsboller. Effekten er især tydelig blandt kvinder, hvor næsten halvdelen (46 %) angiver, at inspiration fra sociale medier har vækket appetitten.
Hvor meget må en fastelavnsbolle koste? Det har faktisk også udviklet sig de seneste par år. Da Madkulturen spurgte danskerne i 2023, var den gennemsnitlige voksne villig til at betale 21,15 kroner for en fastelavnsbolle. I 2025 var betalingsvilligheden steget til 25,6 kroner i gennemsnit.
Folk i hele landet elsker fastelavnsboller, men i de større byer er man til gengæld villig til at betale en del mere for dem: Hvor knap hver anden fastelavnsbollespiser i de store byer gerne betaler mere end 30 kroner per styk, gælder det kun hver tyvende af fastelavnsbolleelskerne på landet.
Så mange er villige til at betale mere end 30 kr. for en fastelavnsbolle, fordelt på byens størrelse
Generelt vil kvinder også betale mere for fastelavnsbollerne end mænd. De to køn regner med at spise lige mange, men blandt kvinderne vil 37 % gerne betale mere end 30 kroner for en fastelavnsbolle, mens det kun gælder 20 % af mændene.
Det er især de unge, som har båret trenden med at spise fastelavnsboller. Blandt de 18 – 34-årige er der sket en væsentlig stigning i andelen, der spiste fastelavnsboller fra 2017 til 2025.
Andele der har spist eller forventer at spise fastelavnsboller til fastelavn, fordelt på alder
Når det kommer til smag, er der stadig klare favoritter blandt danskerne. Den gammeldags fastelavnsbolle med gærdej og fyld af vaniljecreme og/eller remonce foretrækkes af flest – 56 %. Samtidig vælger 38 % den mere moderne wienerbolle med flødeskum, mens kun få foretrækker den svenske semla eller andre varianter.
Fastelavnsbollen er samtidig i høj grad en sag for bageren snarere end køkkenbordet derhjemme: 84 % sætter deres lid til bagernes håndværk, mens 16 % forsøgte sig med hjemmebagte fastelavnsboller i 2025.
Hvilken type fastelavnsbolle foretrækker du?
Undersøgelsen bygger på et datagrundlag bestående af svar fra 1.000 respondenter indsamlet i perioden 17. – 21. marts 2025. Dataindsamlingen er gennemført af Norstat for Madkulturen.
Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Erhvervsministeriet.
Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.
Madkulturen
Holbergsgade 6
1057 København K
CVR: 3356 0338
EAN: 5798 000 877 900
Madkultur25: Madlavning Scroll to top 
