Madtanken 2022/23

I 2022 har en samling af 24 eksperter og praktikere fra fødevare- og skoledanmark , fundet frem til helt konkrete løsninger, som skal løfte madens rolle i skolen – og dermed bidrage til en stærk madkultur i næste generation.

Madtanker #3

Styrk madens rolle i skolen

Børn og unge skal klædes på til at tage sig af sig selv, hinanden og kloden gennem maden. En stærk madkultur kommer ikke af sig selv, og mange familier er i praksis ved at afvikle kulturen for hjemmelavet mad. Grundskolen udgør derfor en vigtig arena for næste generations maddannelse.

Nogle skoler gør allerede en stor indsats, men over en bred kam lader madens rolle i skolen meget tilbage at ønske. Adgangen til god skolemad er sporadisk. Lærerne i madkundskab efterlyser tid, uddannelse og midler til undervisningen. Der mangler madfaglig inspiration fra omverdenen. Og langt fra alle skoler har en politik for gode spisepauser.

Alt det vil Madtankens 24 engagerede medlemmer lave om på – i Madtanker #3 bliver du klogere på hvordan.

Hent Madtanker #3

1

Alle skoler skal have
en skolemadsordning,
der sikrer sunde og
gode fælles måltider.

2

Alle skoler skal sætte
tid af til spisepauser,
der giver sammenhold
og trivsel.

3

Alle skoler skal
have obligatorisk
madkundskab fra
1.-9. klasse i lighed
med idræt.

4

Alle skoler skal tilbyde
madpraktik, der kan
inspirere til en karriere
i fødevareerhvervene

Podcast

Om hvordan vi styrker madens rolle i skolen

Et stærkt samfund kræver en stærk madkultur i skolen. Men hvordan skaber vi den?

Det er Madtanken kommet med fire anbefalinger til, som de dykker ned i i denne podcastserie.

Følg med hver tirsdag, hvor det nyeste afsnit af podcasten udgives.

Episode 1: Brobygning

Episode 3: Madkundskab

Episode 2: Skolemad

Episode 4: Måltidsrammer

Skolemad kan endnu mere end at give børn sunde, grønne måltider. Den kan også flytte grønne hektarer, skabe marked for at mere af vores areal bliver dyrket med mad direkte til mennesker – her også til elever i skolen. Det er jord til bord, farm to fork, det er vejen til et mere bæredygtigt fødevaresystem.

Louise KøsterForperson for Økologisk Landsforening, restauratør og bondekone

Hvis vi ønsker at fremme gode mad- og måltidsvaner i skolen, kan vi ikke bare overlade det til den enkelte elev og deres forældre. Det er heller ikke den enkelte lærer eller skoleleder, der skal stå med det ansvar. Komplekse udfordringer kræver strukturelle tiltag og bredt samarbejde.

Thomas RolandCSR-chef i Coop

For mig handler det om, at vores børn mangler madkundskab og maddannelse. Vi skal genetablere deres jordforbindelse og sikre, at de faktisk får mulighed for at få maden i hænderne. De skal have håndelag og læring. Dét er afgørende for både sundhed, madmod og for, at vi i fremtiden får flere håndværkere til vores fag!

Anne-Birgitte AggerDirektør på Hotel- og Restaurantskolen

Mad er et vigtigt sundhedsfremmende element, som vi skal inddrage i arbejdet for at styrke børns fysiske og mentale udvikling.

Arne AstrupSenior Vice President i Novo Nordisk Fonden

Hvorfor har vi på arbejdspladser regler for måltidet, når vi ikke tager stilling til, hvordan børnene på deres ’arbejde’ spiser sammen? Har lige siddet og lavet matematik og så forventer vi bare, at de rækker ned og tager en lunken madpakke op og sidder midt i det hele. Vi andre ville aldrig acceptere en sådan situation. Der er børnerettigheder på spil.

Sanne VintherDirektør for Arla Fonden

Det er en menneskeret at lære at lave mad.

Rasmus MunkKøkkenchef og medejer, Alchemist

Børn og unge skal bruge deres hænder, opleve glæden ved at arbejde konkret og kreativt og blive gode til et håndværk. Det kan man ikke tale eller tænke sig til, det skal opleves – gerne hele livet. Det kan madhåndværket bidrage til og det er oplagt, at det også sker på skolerne.

Louisa LorangOpskriftudvikler

Det vigtigste for mig er, at eleverne faktisk bliver motiveret for at beskæftige sig mad. Det er ikke sikkert, at de kommer direkte ud af skolekøkkenet med sunde madvaner og ti klimavenlige opskrifter på rygraden. Men de skal have færdigheder, forståelse og madmod. For så er de klar til selv at gøre noget ved det.

Christian SvaneMadkundskabsrådgiver

I madkundskab går viden og færdigheder hånd i hånd. Det er ikke bare teori for teoriens og skyld. Og det handler heller ikke bare om at lave mad. Man får viden, man kan bruge til noget med det samme. Det er derfor så mange elever er vilde med madkundskab.

Karen WistoftProfessor i madkundskab ved DPU, Aarhus Universitet

Åbent brev fra Madtanken oktober 2022

Børn, der spiser sammen,

holder sammen

I løbet af et skoleliv spiser vores børn mindst 2.000 måltider i skolen. Hvert af de måltider er en chance for at være sammen og knytte tættere bånd. Rammen om spisepauserne har stor betydning for børnenes trivsel i klassen – og for den måltidskultur, de tager med sig videre ind i voksenlivet og på sigt giver videre til deres egne børn.

Derfor bør alle skoler i Danmark sætte tid af til spisepauser, der bidrager til sammenhold og trivsel.

Mætte børn

lærer bedst

3 ud af 4 børn i Danmark er sultne i løbet af en skoledag. Det går ud over koncentration og indlæring. God skolemad til alle er en løsning, som både forældre, lærere og elever ønsker sig. Erfaringer fra Sverige viser, at børn, som får skolemad, uddanner sig længere, får højere livsindkomst og bliver 1 cm højere.

Derfor bør alle skoler i Danmark have en skolemadsordning.

En stærk madkultur

i næste generation

94% af alle danskere mener, at maddannelse er vigtig for vores børn. Men kun hver tiende familie har børnene med i køkkenet. Resultatet er, at tre fjerdele af unge under 25 år ’mangler overskud’ til at lave mad. For at vende den udvikling skal vi give alle børn en stærk maddannelse med fra deres ti år i skolen.

Derfor bør alle skoler i Danmark bør have obligatorisk madkundskab fra 1.-.9. klasse – ligesom idræt.

Hvad er tanken?

Det står sløjt til med madens plads i de danske skoler. Både madundervisningen og måltiderne i skolen kalder på en alvorlig opprioritering.

For hvordan skal næste generation uddannes med sunde madvaner og være i stand til at træffe bæredygtige forbrugsvalg, når madundervisningen og spisepauserne gang på gang må vige for andre aktiviteter og prioriteter i de danske skoler?

Den brændende platform fremgår tydeligt af Madkulturens undersøgelse fra foråret 2022 af madkundskab i grundskolen. Den viser et stort behov for mere tid, bedre efteruddannelse og flere penge til undervisningen i madkundskab, hvor undervisningen mange steder slet ikke lever op til de store ambitioner, der er for faget.

Madtanken 2022/23 tæller i alt 24 nøglepersoner, der på hver deres måde arbejder for og med madens rolle i skolen. Der er repræsentation af blandt andet lærere, professionsskoler, forskere, kokke, influencers, sociale fonde og branchefolk, som alle kan bidrage til at belyse helheden af madens rolle som en løsning i skolen og for vores samfund.

Madtanken mødes flere gange i løbet af året for at finde frem til helt konkrete løsninger, der skal løfte madkulturen i skolen – og dermed bidrage til en stærk madkultur i næste generation.

Læs om madkundskab i grundskolen

Medlemmer 2022/23

Anders René Jensen, Indkøbsdirektør, Rema 1000

Anne Birgitte Agger, Direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Anthony Aconis, Designdirektør, Fireball

Arne Astrup, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden

Cathrine Brandt, Influencer og pba i ernæring og sundhed

Christian Svane, Madkundskabsrådgiver, Folkeskolen

Emma Martiny, Influencer og kogebogsforfatter

Karen Wistoft, Professor i madkundskab ved DPU, Aarhus Universitet

Leif Nielsen, Branchedirektør, DI Fødevarer

Lisbet Funch, Pædagogisk afdelingsleder, Gasværkvejens Skole

Louisa Lorang, Kok og opskriftsudvikler

Louise Køster, Forperson, Økologisk Landsforening

Majbritt Pless, Madkundskabslektor, Læreruddannelsen Odense

Mathias Skovmand-Larsen, Adjunkt i madkundskab, UCC

Mercan-Ellen Nielsen, Afdelingschef, Kost og Ernæringsforbundet

Mie Reihs Hegnar, Stifter, Madfærd

Rasmus Munk, køkkenchef og medejer, Alchemist

Sandra Willumsen, Jordbrugsiværksætter, Farendløse Mosteri

Sanne Vinther, Direktør, Arla Fonden

Thomas Roland, CSR-chef, COOP Danmark

Timm Vladimir, Kok og madskoleejer, Vladimirs Køkken

Tomas Nagel, Madkundskabslærer, Tølløse Skole

Trine Hahnemann, Kok og madskribent, Hahnemanns Køkken

Trine Krebs, Grøn chef, Food Organisation of Denmark

Madtankens tidligere arbejde

I 2021 drøftede 18 af landets stærkeste madaktører, hvordan vores madkulturen bliver en del af løsningen på klimaproblemet. I 2019 tog Madtanken stilling til, hvorfor danskerne laver mindre og mindre mad selv, og hvordan den udvikling påvirker den danske madkultur.

Madkulturen

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Madkulturens vision er ’Bedre mad til alle’. Det løfte fortæller, hvorfor Madkulturen er sat i verden – nemlig at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering.

Om os

Datasikkerhed