Madkulturen arbejder for at give alle børn og unge – uanset baggrund – interesse for mad og mod på madlavning. 

Børn og unge skal klædes på til at tage sig af sig selv, hinanden og kloden gennem maden. En stærk madkultur kommer ikke af sig selv, og mange familier er i praksis ved at afvikle kulturen for hjemmelavet mad.

Madens rolle i skolen

Grundskolen udgør en vigtig arena for næste generations maddannelse.

Nogle skoler gør allerede en stor indsats, men over en bred kam lader madens rolle i skolen meget tilbage at ønske. Adgangen til god skolemad er sporadisk. Lærerne i madkundskab efterlyser tid, uddannelse og midler til undervisningen. Der mangler madfaglig inspiration fra omverdenen. Og langt fra alle skoler har en politik for gode spisepauser. Derfor udvikler vi indsatser og viden, der styrker madens rolle i skolen.

Et styrket madkundskabsfag i skolen

I skolen arbejder vi for at styrke madkundskabsfaget og elevernes maddannelse. Skolen har nemlig en afgørende rolle for børnenes madkompetencer. Vi udvikler undervisningsmateriale til madkundskab og tværfaglige forløb og udbyder kurser til de lærere, der underviser i madkundskab.

Involverende madaktiviteter i foreningslivet

I foreningslivet arbejder vi for at gøre bespisning til en involverende madaktivitet. Der serveres og spises mad i rigtig mange sammenhænge, men ofte er det noget, som nogle få frivillige tager sig af, så fodboldspillerne og spejderne kan dyrke den interesse, de har til fælles. Vi udbyder derfor kurser til frivillige voksne og klæder dem på til at involvere børn og unge i madlavningen.  

Maddannelse og livsduelighed blandt unge 

Fra unge går ud af folkeskolen, til de flytter hjemmefra, har de typisk ingen madrelateret undervisning. Første berøring med nogen form for vejledning er sundhedsplejerskens besøg i forbindelse med førstefødte barn. Vi insisterer derfor på at udvikle indsatser, som styrker de unges maddannelse og dermed livsduelighed.